Polen jagter €33.6bn i landbrugsopgør

EU's budgetramme for 2028-2034 er endnu ikke vedtaget, men frontlinjerne ligger allerede fast. Nettobetalere som Tyskland og Holland vil flytte flere penge til forsvar, forskning og konkurrenceevne. Nettomodtagere med Polen, Spanien og Frankrig i spidsen vil beskytte landbrugs- og regionalstøtten. Striden handler om, hvem der får hvad fra EU's næste syvårige budget, og landbruget er stedet, hvor konflikten bryder åbent ud.

EU's landbrugskommissær Christophe Hansen siger til polske medier, at polske landmænd bør modtage mindst 33,6 mia. euro i næste budgetperiode mod 31,2 mia. euro i den nuværende (Business Insider Polska, RMF24). Med indirekte støtte, blandt andet til landbrugsskoler, kan det samlede beløb overstige 40 mia. euro. Det er politiske signaler, ikke vedtaget lov. Europa-Parlamentet har allerede afvist medlemslandenes første udkast til den flerårige finansielle ramme, EU's bindende syvårige budgetplan (Euronews, European Court of Auditors).

Hvorfor landbrugspengene former hele budgettet

Den fælles landbrugspolitik, CAP, er EU's system for støtte til landmænd. Den nuværende syvårige ramme på 386,6 mia. euro løber gennem to kanaler: direkte indkomststøtte og landdistriktsmidler til investeringer, miljøtiltag og lokale økonomier. Mellem 2018 og 2022 udgjorde de direkte betalinger 23 % af den samlede landbrugsindkomst i EU, mens alle landbrugsstøtter tilsammen i gennemsnit udgjorde 33 % (European Commission, European Commission). For mange producenter er EU-støtten derfor ikke en bonus. Den er en del af indtægtsgrundlaget.

Polen står til at vinde på både landbrugets størrelse og EU's konvergenslogik. Østlige og nyere medlemslande har længe krævet, at deres støtte pr. hektar skal nærme sig det niveau, som franske, tyske og hollandske landmænd får. Hansen bekræfter, at den logik stadig gælder, og knytter Polens forventede stigning til den fortsatte udligning af betalingssatserne (RMF24). Seksten lande vil få mere. Elleve vil få mindre.

Hvem vil beskytte landbruget, og hvem vil flytte pengene

Det cypriotiske EU-formandskab, som forhandler budgetsporet, har foreslået en samlet nedskæring på omkring 2 % i forhold til Kommissionens plan. Besparelserne rammer ujævnt: konkurrenceevne, forsvar, forskning og ekstern indsats står til nedskæringer på omkring 3,9 %, mens landbrug og samhørighedspolitik skærmes relativt mere (EUAlive).

Den skæve besparelse definerer splittelsen. Spanien har underskrevet en erklæring med 16 lande, som kræver, at samhørigheds- og landbrugsmidlerne bevares (Spain Foreign Ministry). Madrid går videre og åbner for nye EU-indtægter og endda ny fælles gæld for at undgå nedskæringer i landbrugsstøtten (EFE). Franske medier placerer konsekvent Paris blandt forsvarerne af landbrugsbudgettet (Banque des Territoires).

På den anden side kalder Tyskland forslaget "uoverkommeligt" (Spiegel). Hollands finansminister beskriver det cypriotiske kompromis som en "no-go box", der finansierer "gårsdagens prioriteter" på bekostning af "morgendagens udfordringer" (The Straits Times/Reuters). Sverige protesterer over, at forsvar og forskning bærer nedskæringerne, mens landbruget bliver skånet (Europaportalen).

CAP udgjorde omkring 24,6 % af EU's udgifter i 2023 (European Commission). Nettobetalerne, altså lande der betaler mere til EU-budgettet, end de får tilbage, mener derfor, at en beskyttet landbrugsandel fortrænger forsvar, konkurrenceevne og forskning på et tidspunkt, hvor Europa siger, at alle tre områder er nødvendige.

Hvad overskriftstallene stadig skjuler

Tallet på 33,6 mia. euro er nominelt. Der er ikke offentliggjort en sammenligning med det nuværende budget korrigeret for inflation, så en stigning på papiret kan dække over et reelt fald, hvis landbrugets omkostninger vokser hurtigere. EU-regler kræver, at mindst 10 % af de direkte betalinger går til mindre landbrug, og mindst 3 % til unge landmænd (European Commission). Men ingen polsk fremskrivning for 2028-2034 viser, hvordan pengene fordeles efter bedriftsstørrelse eller region. Totalen kan vokse, mens fordelingsspørgsmålet stadig står åbent.

Den største fordelingsmæssige rystelse kan blive Ukraines mulige EU-medlemskab. Ukraine modtager i dag op til 50 mia. euro gennem en særskilt facilitet for 2024-2027 (European Commission). Et budgetudkast har allerede skåret bredere Ukraine-støtte for 2028-2034 fra 100 mia. euro til 89 mia. euro (Kyiv Independent). Der findes endnu ingen troværdig model for, hvad ukrainsk medlemskab vil betyde for polske, franske eller spanske landbrugsbetalinger. Det spørgsmål har endnu ikke fået et tal, men det ligger bag alle positionerne i forhandlingsrummet.