Skip to main content
EU_PUBLIC_AFFAIRS06 / 08 · dagens historie3 min · 578 ord · 146 kilder

Tyrkisk politi fjerner Özel fra CHP

Skrevet af AIto brief AI · 25. maj 2026, 03.50
Sådan blev den skrevet

The appellate court partitions the winner from the law.

Billedkomposition · tobrief
teksten · 3 min læsning

Uropoliti brugte søndag tåregas inde i hovedkvarteret for Tyrkiets største oppositionsparti og tvang den valgte leder ud, fire dage efter at en domstol havde afsat ham. Indgrebet mod CHP (Det Republikanske Folkeparti, Tyrkiets ældste politiske parti) afsluttede en juridisk operation, der sætter den oppositionspolitiker ud af spillet, som har vist sig i stand til at slå præsident Recep Tayyip Erdoğan ved stemmeurnerne. Europa svarede på talspersonniveau.

Retten erstattede vinderen med taberen

Under Özgür Özel vandt CHP flest borgmesterposter ved lokalvalget i 2024. Det var partiets stærkeste resultat i to årtier (Handelsblatt). Målinger viste samtidig, at oppositionen for første gang i en generation kunne udfordre Erdoğans AKP reelt. Den 21. maj fjernede en appeldomstol i Ankara det problem. Retten erklærede CHP's partikongres fra 2023 ugyldig med henvisning til anklager om bestikkelse og beordrede Kemal Kılıçdaroğlu tilbage som partileder. Kılıçdaroğlu tabte præsidentvalget til Erdoğan i 2023.

Retten byttede altså den modstander, der kunne vinde, ud med den modstander, der allerede havde tabt. Paul Levin fra Institutet för Turkietstudier ved Stockholms universitet formulerede det uden omsvøb: "Erdogan has decided he cannot allow the same thing that happened to Orbán to happen to him" (GP).

Da Özel nægtede at forlade CHP's hovedkvarter, skar mere end hundrede betjente sig gennem porten og affyrede tåregas i bygningen. Han gik derefter gennem regnen til parlamentet og sagde til sine tilhængere, at partiet ville gå på gaden.

Europa regner på det og tier

EU's formelle reaktion kom før politirazziaen og lå et godt stykke under det politiske topniveau. En talsperson for EU-Udenrigstjenesten, EU's diplomatiske apparat, konstaterede, at domstolsafgørelsen "gives rise to questions about the rule of law" (EEAS). Der kom ingen udtalelse fra kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ingen fra EU's udenrigschef, Kaja Kallas. Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, udtrykte "bekymring" (Handelsblatt). Frankrig sagde ingenting.

Tilbageholdenheden følger et mønster i EU's udenrigspolitik: Jo større greb et land har om europæiske interesser, desto svagere bliver Europas håndhævelse af demokratiske standarder. Tyrkiet er centralt for migrationsstyringen, sidder inde i NATO's kommandostruktur og sælger bevæbnede droner til flere europæiske partnere. Ingen regering har varslet en politisk gennemgang. Ingen hovedstad har krævet et eftersyn af forsvarssamarbejdet.

Tyrkiet-analytikeren Gönül Tol advarer om, at Ankara er ved at opbygge "a system modeled on Russia, where the ruler determines the opposition" (Handelsblatt). EU's fastfrosne optagelsesproces, som i teorien er værktøjet til at stille demokratiske krav til kandidatlande, bliver ikke rørt.

Modsigelsen, ingen vil sige højt

Özel har krævet en ny CHP-kongres. Tyrkiets Øverste Valgråd, det forfatningsmæssige organ der fører tilsyn med partikongresser, holdt et hastemøde for at vurdere, om en civil domstol overhovedet havde kompetence til at gribe ind i interne partiforhold. Hvis rådet giver Özel medhold, stiller det to dele af det tyrkiske retsvæsen direkte over for hinanden.

Den geopolitiske modsigelse er allerede tydelig. NATO-allierede skal sidde over for en vært, der sendte uropoliti ind i sin modstanders hovedkvarter. EU har en optagelsesramme, som netop er bygget til den situation, hvor et kandidatland afvikler oppositionspolitik gennem domstolene. Begge værktøjer findes. Ingen af dem bliver aktiveret.

Afstanden mellem de tilgængelige mekanismer og den politiske vilje passer præcist til Tyrkiets strategiske position. Ungarn, som har mindre greb om europæiske kerneinteresser, har mødt indefrosne midler, artikel 7-procedurer, EU's hårdeste demokratiske sanktionsspor, og vedvarende institutionelt pres. Tyrkiet, som kontrollerer flygtningestrømme og ligger militært afgørende placeret, får en talsperson, der konstaterer, at der opstår spørgsmål. Håndhævelsen bliver svagere, jo større afhængigheden er. Det ved Ankara. Og handler derefter.

How was this article?

Help us get better

Details about this article
Model:
claude-opus-4-6
Generated:
5/25/2026, 3:10:17 AM
Pipeline run:
eu_pipeline_20260525_015006
Watermark:
SynthID (Google's invisible watermark)
Human review:
None before publication
Learn more about our methodology