Portugal lukker plan med ubetalte milliarder

Portugals økonomiminister, Manuel Castro Almeida, erklærede 28. august, at landet havde opfyldt alle milepæle og mål i sin postpandemiske genopretningsplan før EU’s frist 31. august (ECO, Observador). Den vurdering ventes at holde gennem EU-Kommissionens sidste kontrol. Men »afsluttet« dækker her over tre forskellige ting, og kun den ene er reelt på plads.

Bruxelles har fået papirerne. Modtagerne venter stadig.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, RRF, er EU’s fælles låneprogram på 800 mia. euro, som blev oprettet efter covid. Den fungerer ikke som en almindelig fond, hvor staten sender regninger ind og får dem refunderet. Pengene udbetales til regeringer, når de dokumenterer, at aftalte reformtrin og målbare resultater er nået: en lov er vedtaget, en skole er bygget, et digitalt system er i drift.

Portugal har modtaget omkring 17,2 mia. euro af sin samlede ramme på 21,9 mia. euro (EU-Kommissionens repræsentation i Portugal, IEU Monitoring). Den sidste rate, cirka 4,7 mia. euro, afhænger stadig af Kommissionens godkendelse af den sidste bunke mål.

Det er EU-regnskabet, og her ligger Portugal foran Spanien og Italien. Det nationale betalingsregnskab ser anderledes ud. I midten af august havde Portugal udbetalt omkring 14,3 mia. euro til de virksomheder, kommuner, skoler og hospitaler, som faktisk udfører arbejdet (Jornal Económico). Det er omtrent 3 mia. euro mindre, end Lissabon allerede har fået fra Bruxelles. For virksomheder og lokale myndigheder, der venter på refusion, er forskellen mellem »pengene er på vej« og »pengene står på kontoen« ikke semantik. Det er arbejdskapital.

Fernando Alfaiate, der leder Portugals særlige enhed for genopretningsplanen, sagde i februar til parlamentet, at 4,6 mia. euro stadig skulle valideres og betales til modtagere i 2027, altså længe efter planens officielle afslutning (RTP). Virksomhederne er den største gruppe i køen. De har indtil nu modtaget 5,1 mia. euro, mens kommunerne har fået 2,3 mia. euro (Jornal Económico).

Projekterne, der ikke passede ind

Så er der den fysiske levering. Castro Almeida har selv erkendt, at nogle arbejder stadig er i gang og kan få brug for finansiering uden for genopretningsplanen (RTP). Regeringen overkontraherede for omkring 220 mio. euro, så færdige projekter kunne sættes ind, når andre gled ud af tidsplanen (Renascença). Det hjalp på Bruxelles’ pointtavle. Det får ikke en ufærdig klinik hurtigere op at stå.

Portugals nationale overvågningskommission havde tidligere udpeget 37 investeringer som bekymrende eller kritiske og advaret om, at 30 til 40 skoler risikerede at misse augustfristen (Observador). Flere store projekter blev flyttet helt ud af planen: Hospital de Todos os Santos, udvidelsen af Lissabons røde metrolinje og afsaltningsanlægget i Algarve blev fjernet eller skåret ned i flere omgange (ECO).

Boligområdet viser, hvor regningen ender. Regeringens 1.º Direito-program begyndte med 1,4 mia. euro fra genopretningsplanen. Det rakte ikke, så Lissabon lagde 2,8 mia. euro oveni fra statsbudgettet (Portugal.gov). Skatteyderne betaler dermed via det almindelige budget for det, EU-fonden ikke kunne dække. Portugals parlamentariske budgetkontor, UTAO, har beregnet, at omrokeringer i genopretningsplanen allerede kostede budgettet 456 mio. euro mellem 2023 og 2025 (Jornal Económico).

Et europæisk mønster

Afstanden mellem det, Bruxelles kan attestere, og det, borgerne oplever, er ikke særlig portugisisk. Italien, som er RRF’s største modtager, oplyste i marts 2026, at kun 12,4 % af værdien af offentlige anlægsarbejder var fysisk færdiggjort, selv om landet havde modtaget omkring 85 % af sin ramme (UPB). Den Europæiske Revisionsret har advaret om, at RRF’s betalingsmodel kontrollerer, om regeringer har nået procesmål, ikke om målene har givet færdige resultater (Den Europæiske Revisionsret).

Den plan, Bruxelles kan godkende, er derfor ikke den samme plan, portugisiske borgere oprindeligt blev stillet i udsigt. Projekter er blevet fjernet, skåret ned og byttet rundt for at nå fristen. Dem, der ikke passede ind, hospitaler, metrolinjer og afsaltningsanlæg, skal stadig bygges, og pengene skal nu findes i Portugals eget budget eller i fremtidige EU-midler. Hvor stor regningen bliver, står først klar efter septemberopgørelsen. EU-Kommissionen kan attestere Portugals regelopfyldelse. Lissabon skal stadig vise borgerne, at omrokeringerne bliver til fungerende service.