Portugal mangler rute for Marokko-kabel

Portugals energiminister, Maria da Graça Carvalho, sagde 6. juli, at et elkabel til Marokko stadig ligger "på bordet" (Correio da Manhã). Men Portugal har hverken offentliggjort rute, kapacitet, prisoverslag eller finansieringsplan. Få dage tidligere åbnede landet en faktisk interconnector, altså en grænseoverskridende højspændingsforbindelse mellem to elnet. Kontrasten viser, hvorfor Marokko-kablet indtil videre ligner diplomatisk signalpolitik mere end energiinfrastruktur.

Opgraderingen findes. Flaskehalsen gør også

Spanien og Portugal åbnede 2. juli en ny 400 kV-forbindelse gennem Galicien, som lægger omkring 1.000 MW til udvekslingskapaciteten mellem de to lande (La Voz de Galicia, Eco). Der er navngivne operatører, en fastlagt rute og målbar effekt. Sådan ser et rigtigt projekt ud.

Den hårde grænse ligger længere mod nord. Den iberiske halvøs forbindelse til resten af Europa ligger under 3 % af den installerede kapacitet, langt fra EU's mål om 15 % i 2030 (Infobae/EFE, European Commission). Flaskehalsen er forbindelsen over Pyrenæerne til Frankrig. Det store projekt, der skal afhjælpe den, er et undersøisk kabel gennem Biscayabugten, men det er fortsat ikke på plads. Spanien, Portugal, Frankrig og EU-Kommissionen mødes i september for at forsøge at få tempo på arbejdet (Europa Press).

Et kabel fra Marokko ville give en sydlig indgang til det fælles iberiske elnet. Men strøm, der skal videre til Centraleuropa, skal stadig gennem Frankrig. Frankrig kontrollerer Iberiens vigtigste adgang til det bredere EU-marked. En ny sydlig dør åbner ikke den nordlige port.

Hvad rigtige projekter koster

Det nærmeste sammenligningsgrundlag er Italiens ELMED-projekt, et planlagt kabel mellem Sicilien og Tunesien. ELMED har navngivne transmissionsoperatører, Terna og STEG, en fastlagt havbundsrute, EU-medfinansiering og opbakning fra Den Europæiske Investeringsbank og Verdensbanken (fr.allAfrica). Projektet koster omkring 1,42 mia. euro for 600 MW over cirka 220 km, heraf 307 mio. euro fra EU's Connecting Europe Facility (Industry EMEA, kikai-news). Portugal-Marokko har ingen af de elementer offentligt på plads.

En længere rute over et dybere stræde vil formentlig blive dyrere. Det ubesvarede spørgsmål er, hvem der skal betale. Udgifterne til grænseoverskridende elkabler ender typisk i en blanding af husholdningernes elregninger, EU-tilskud og flaskehalsindtægter, altså de gebyrer der opstår, når begrænset kabelkapacitet giver forskellige elpriser på hver side af en grænse. Der findes ingen offentlig analyse af fordelingen.

Black start løser det forkerte problem

Carvalho sagde også, at Portugal nu har fire kraftværker med black start-kapacitet, det vil sige anlæg, der kan starte igen uden at trække strøm fra nettet efter et totalt kollaps (Correio da Manhã). EU-regler kræver, at operatører opretholder denne type genopretningskapacitet (EU Restoration Code). Den er nyttig, når nettet skal bygges op igen.

Men black start hjælper efter et sammenbrud. Forebyggelse kræver andre ydelser: spændingskontrol, frekvensrespons og balancering. De holder strømmen på det rette tryk og i den rette rytme, mens udbud og efterspørgsel ændrer sig sekund for sekund. Ifølge ENTSO-E's analyse af strømafbrydelsen på den iberiske halvø i april 2025, hvor ENTSO-E koordinerer Europas transmissionsoperatører, var hovedproblemet spændingskontrol, ikke mangel på produktion. Black start-anlæg og kapacitetsbetalinger ligger i andre lag af elsystemet. Ingen af delene erstatter de realtidsydelser, der forhindrer, at lyset går ud.

Marokko udbygger lagerkapacitet og vedvarende energi med støtte fra Verdensbanken (World Bank), men et eksportkabel kræver også et stabilt og balanceret net på afsendersiden. Det har Marokko endnu ikke færdigbygget. Hvis kablet en dag bliver bygget, kan forbrugere på begge sider få gavn af billigere strøm i pressede timer, forudsat at prisforskellen mellem markederne kan retfærdiggøre investeringer i milliardklassen. Det er der endnu ingen offentlig analyse, der har vist.

Forbindelsen til Marokko er strategisk relevant og teknisk mulig i grove træk. Økonomisk er den udokumenteret. Før der ligger navngivne operatører, en rute og en finansieringsplan, er det post-blackout-diplomati, ikke energiplanlægning.