Portugal når 60 % i genopretningsmidler

Portugal har udbetalt 13,193 mia. euro til virksomheder, kommuner og offentlige institutioner under landets nationale genopretningsplan, PRR. Det svarer til 60 % af planens godkendte værdi (Observador). Få dage tidligere gav EU-Kommissionen foreløbigt grønt lys til Portugals niende betalingsanmodning, som frigør yderligere omkring 2,321 mia. euro (ECO).

Efter almindelig administrativ målestok er det et stærkt resultat. Men EU’s genopretningsfond efter pandemien er nu på vej ind i den fase, hvor spørgsmålet ikke længere kun er, om pengene flytter sig. Spørgsmålet er, hvad de faktisk har bygget.

Sådan flyder pengene — og sådan går de i stå

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, RRF, er EU’s vigtigste investeringsprogram efter pandemien. Den adskiller sig fra ældre EU-fonde. Kommissionen refunderer ikke bare regninger, når projekter er færdige. Den udbetaler penge i rater, når medlemslandene dokumenterer, at de har opfyldt på forhånd aftalte mål (European Commission).

Målene findes i to former. Milepæle er reformskridt, for eksempel vedtagelsen af en lov. Delmål er målbare resultater, for eksempel et bestemt antal færdige boliger. Når målene nås, kommer pengene. Når de ikke nås, stopper udbetalingen.

Derfor siger Portugals 13,193 mia. euro mere, end tallet umiddelbart antyder. Det handler ikke kun om penge, der er sendt fra Bruxelles til Lissabon, men om midler, der faktisk er nået videre til modtagere i Portugal. Ifølge EFE har Portugal modtaget omkring 17,23 mia. euro fra RRF, når den niende check regnes med. Det svarer til cirka 78,7 % af landets samlede tildeling (Infobae/EFE).

Afstanden mellem de to tal er den vigtige del. Penge kan være ankommet til finansministeriet, være skrevet ind i en kontrakt med et byggefirma og stadig ikke være blevet til en skole, et digitalt system eller en fungerende offentlig service. Alle EU-lande kæmper med den leveringskæde. Portugals afstand er mindre end hos mange andre, men den er der.

Spanien viser, at betingelserne stadig bider

Spanien viser, at Kommissionens kontrol ikke kun er papirarbejde. Bruxelles godkendte kun Spaniens sjette betaling delvist: 51 milepæle var opfyldt, men tre mål manglede. Derfor blev 537 mio. euro tilbageholdt på grund af forsinkelser i tosproget erhvervsuddannelse, telepleje og støtte til sårbare grupper (El País).

Kommissionen kan altså godkende hovedparten af en rate og samtidig suspendere resten. Den mulighed gør Portugals resterende mål politisk og økonomisk vigtige, selv om de store tal ser gode ud.

Italien viser, hvor leveringsgabet kan blive større. Landet har EU’s største genopretningsplan. En analyse viste, at 71,9 % af midlerne var forpligtet, mens de faktiske betalinger kun lå på 41,1 %. Færdige projekter havde en værdi på omkring 3,7 mia. euro, mens projekter for 44,9 mia. euro stadig var i gang (contabilita-pubblica.eu). Kommuner, der ikke bliver færdige i tide, risikerer at miste EU-støtte eller selv skulle dække regningen (Corriere Bergamo).

Regningen kommer

Portugals tal er reelle fremskridt. Men RRF vil ikke blive bedømt på, hvor elegant pengestrømmene så ud i regnearkene. Den vil blive bedømt på, om investeringerne skabte noget, der ellers ikke var blevet til.

Den Europæiske Revisionsret, EU’s uafhængige kontrolorgan for udgifter, har advaret om svagheder i fondens overvågning. Systemet måler ikke tilstrækkeligt, om EU-pengene faktisk har skabt ekstra værdi, som ikke ville være opstået uden støtten (ECA SR 13/2024). Fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU, det fælles låneprogram bag RRF, at indgå i EU’s budgetcyklus (ECA Opinion 2026-08).

Nettobetalere som Tyskland accepterede fælles EU-gæld på den betingelse, at den skulle være midlertidig, kontrolleret og effektiv. Portugals høje optag af midler styrker det argument. Men i 2028 får regeringerne brug for mere end betalingsanmodninger. De skal kunne pege på skoler, digitale systemer og målbare produktivitetsgevinster. Ellers bliver det langt sværere at sælge en gentagelse af eksperimentet til vælgerne.