Portugal skærer 31 pct. i investeringerne

Portugals budgetforslag for 2027 afsætter 9,687 mia. euro til offentlige investeringer mod 14,035 mia. euro i år. Det er et fald på 31 pct. i løbende priser, altså før der tages højde for inflation (CFP, ECO). Samtidig lover budgettet et overskud på blot 0,1 pct. af BNP. Det bygger på en hurtigere vækst end den, Portugals uafhængige finanspolitiske vagthund forventer (Budget annex).

Finansminister Joaquim Miranda Sarmento fremlagde forslaget for parlamentet 8. oktober. De folkevalgte har endnu ikke vedtaget det (Government).

Hvorfor pengene slipper op

Offentlige investeringer dækker over veje, hospitaler, skoler og andre varige værdier, som staten bygger eller køber. I budgetforslaget falder investeringernes andel af BNP fra cirka 4,3 til 2,8 pct. (Budget annex).

Faldet følger efter afslutningen på PRR, Portugals andel af EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet efter pandemien. Fonden udbetalte kun tilskud, når aftalte milepæle var nået, og EU-reglerne satte 31. august 2026 som frist for de nationale planer (RRF Regulation). Lissabon erklærede sin plan afsluttet i august, efter at Bruxelles havde udbetalt den sidste tranche (To Brief).

Investeringer, der finansieres uden for PRR, ventes ifølge Jornal Económico at stige 6,8 pct. i løbende priser. Men de tager udgangspunkt i et mindre beløb og erstatter derfor kun en del af de penge fra genopretningsfonden, der forsvinder.

Regeringen vil ifølge den selv lukke mere af hullet ved at sætte fart på Portugal 2030, EU’s samhørighedsprogram, som finansierer projekter i fattigere regioner (Government). På papiret er der plads til det. Når et projekt er »godkendt«, er der afsat penge til det; når pengene er »udført«, er de faktisk brugt. Frem til 31. august havde Portugal 2030 godkendt projekter for cirka 14,3 mia. euro, men kun brugt 5 mia. euro (Portugal 2030 dashboard).

De ubrugte midler er ikke en fri pulje. Samhørighedsmidlerne er øremærket til bestemte regioner og formål, og reglerne giver mulighed for at bruge støtteberettigede midler frem til 31. december 2029 (EU cohesion rules). Hurtigere udbetalinger kan hjælpe, men programmet kan ikke uden videre overtage projekter, der er udformet til genopretningsfonden.

Et overskud, der afhænger af væksten

Overskuddet på 0,1 pct. er en prognose, ikke et resultat. Regeringen regner med en realvækst, altså en vækst korrigeret for inflation, på 2,1 pct. i 2027 (Budget annex). Conselho das Finanças Públicas (CFP), Portugals uafhængige finanspolitiske vagthund, venter 1,8 pct. (CFP). OECD’s første økonomiske prognose for 2026 lå endnu lavere, på 1,7 pct. (OECD).

CFP vurderede stadig, at regeringens prognose lå inden for det statistisk sandsynlige. Men rådet advarede om, at risikoen især gik i retning af lavere vækst (ECO).

Væksten påvirker skatteindtægterne ad flere konkrete veje. Bidrag til social sikring, som arbejdsgivere og lønmodtagere betaler af lønnen, ventes at stige 7,8 pct. ifølge SAPO. Budgettet regner med 1,4 pct. flere job og 4,5 pct. højere løn pr. beskæftiget. Indtægterne afhænger af antallet af job og lønningerne før inflation, så lavere BNP-vækst skærer dem ikke automatisk ned. Det gør en opbremsning, der dæmper nyansættelser eller lønstigninger, derimod.

Besparelsen på investeringerne giver også mindre luft i budgettet, end faldet umiddelbart antyder. EU-tilskud betalte for størstedelen af de udgifter, der nu forsvinder, og tilskudsindtægterne ophører samtidig. De lavere udgifter modsvares derfor i vid udstrækning af lavere indtægter i stedet for at øge overskuddet. Med en margin på 0,1 pct. af BNP skal der kun et beskedent svigt i væksten eller bidragene til, før overskuddet bliver til et underskud.

Hvad de folkevalgte stadig mangler svar på

Faldet i finansieringen står klart. Konsekvenserne for de enkelte projekter gør ikke. Budgettallene viser den samlede nedgang i investeringerne, men ikke om projekter fra genopretningsfonden stadig mangler at blive færdige, eller hvordan de i så fald skal betales.

Inden den endelige afstemning bør finansministeriet svare parlamentet. De folkevalgte har brug for at vide, hvilke projekter der eventuelt stadig mangler finansiering, og hvilken post i budgettet der skal dække den.

Det foreliggende materiale viser, at budgetforslaget skærer kraftigt i de offentlige investeringer, når EU’s genopretningsmidler udløber, og at andre fonde kun erstatter en del af dem. Det beskedne overskud forudsætter en hurtigere vækst end både vagthunden og OECD forventer. Kommer væksten tættere på deres prognoser, er der kun lidt plads tilbage.