Portugal vil redde 1 mia. euro

Seks uger før den praktiske frist for EU’s pandemifond erkender Portugals regering, at boliger, skoler og sundhedsfaciliteter ikke bliver færdige til tiden. Løsningen, som regeringen nu arbejder på, er ikke at sende pengene tilbage til Bruxelles, men at flytte de ufærdige projekter over i næste EU-budgetperiode. Det kan redde Portugals statsfinanser på papiret. Det bygger ikke de lovede boliger og klinikker hurtigere.

Hvad er forsinket

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, RRF, er EU’s store investeringsprogram efter pandemien. Den fungerer ikke som et almindeligt tilskud, hvor Bruxelles betaler regninger én for én. Hvert medlemsland har forpligtet sig til konkrete mål: vedtag en lov, byg et bestemt antal boliger, digitalisér en offentlig service. EU-Kommissionen udbetaler først pengene, når den har kontrolleret, at målene er opfyldt (EUR-Lex-forordning 2021/241). Den praktiske frist for at færdiggøre udestående arbejde er 31. august 2026, så Bruxelles kan nå at verificere resultaterne før den juridiske afslutning i december (EU-Kommissionen).

Portugals plan er på 22,2 mia. euro i tilskud og lån, men tidsplanen skrider. Minister Manuel Castro Almeida erkender nu, at projekter inden for boliger, uddannelse, sundhed og kommunal infrastruktur ikke når augustfristen (Observador).

I marts havde Portugal kun brugt 8,1 % af det reviderede forbrugsmål for 2026 på 11,4 mia. euro, ifølge UTAO, parlamentets budgetvagthund. Skal resten nås, skal landet på ni måneder bruge mere, end det har formået i de fem år, programmet har eksisteret (ECO). Uafhængig overvågning vurderer, at omtrent en tredjedel af alle investeringer er i kritisk eller bekymrende tilstand (Notícias de Viana).

Smutvejen og prisen

Regeringen vil have en ny lov, et såkaldt “kontinuitetsdiplom”, der lader ufærdige RRF-projekter fortsætte under PT2030, Portugals næste EU-budgetcyklus, eller over det nationale budget. Det kræver ændringer i regler, som netop skal forhindre, at det samme arbejde betales to gange. Castro Almeida argumenterer for, at Portugal uden denne nødudgang kan blive tvunget til at tilbagebetale over 1 mia. euro til Bruxelles (ECO).

For at få tempoet op inden august vil ministrene også hæve grænsen for, hvornår Portugals revisionsdomstol, Tribunal de Contas, skal forhåndsgodkende udgifter. I dag ligger grænsen på 950.000 euro. Regeringen vil hæve den til 10 mio. euro. I stedet for at kontrollere kontrakter, før pengene bindes, skal domstolen revidere dem bagefter. Domstolens svar er tørt: Dens forhåndskontrol stoppede 159,4 mio. euro i uretmæssige udgifter alene i 2025 (Jornal Económico). Går man hurtigere frem, stiger risikoen for spild. Holder man fast i kontrollen, risikerer man at tabe EU-penge til kalenderen.

Portugal står ikke alene. Spanien forhandler med Bruxelles om at beholde ubrugte RRF-rester og omdirigere dem inden for samme politikområde, efter at landet allerede har fået udbetalt 76 % af de tilgængelige midler (El Español, Plan de Recuperación). Rumænien har et andet problem: Mere end 4,5 mia. euro er i fare, fordi seks reformlove sidder fast i politisk dødvande (Digi24). Portugals flaskehals er byggetempoet. Rumæniens er, om parlamentet overhovedet kan lovgive.

Hvem betaler for omrokeringen

Hvis smutvejen holder, beskytter Portugal sin absorptionsrate, altså den andel af EU-midlerne, regeringen kan vise, at den har fået brugt. Entreprenører beholder deres betalingsstrømme. Kommuner ser projekter overleve i stedet for at dø ved en deadline. I Mafra, hvor et lydarkiv til 4,5 mio. euro og flere boligenheder er markeret som truede, betyder den kontinuitet noget (Jornal de Mafra).

Men borgerne venter stadig på de boliger, klinikker og klasseværelser, de blev stillet i udsigt. For en familie, der venter på en social bolig, eller en by, der regner med et nyt sundhedscenter, er forskellen mellem “leveret i 2026” og “videreført under næste budget” ikke administrativ. Den måles i års forsinkelse. Og PT2030-midler, der bruges på at færdiggøre gårsdagens projekter, kan ikke samtidig finansiere den næste runde lokale investeringer i transport, grøn infrastruktur og digitale opgraderinger.

RRF blev skabt som resultatbaseret finansiering: Regeringer skulle betales for leverancer, ikke for indsats. Portugal har fundet en måde at beskytte tallene på uden at færdiggøre bygningerne. Det kan vise sig at være lovligt. Det er bare ikke det samme som levering.