Kraftig El Niño kan give Europa mild vinterstart

Stillehavet ved ækvator varmer op mod en af de kraftigste El Niño-perioder siden mindst 1950, ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO). For Europa ændrer styrken på sandsynligheden for forskellige typer vintervejr, men den afgør ikke, om et bestemt land får en våd, mild eller kold vinter. Først må man se på, hvad de store temperaturtal faktisk måler.

To målestokke for det samme varme hav

Vejrfolk følger et langt havbælte langs ækvator i det centrale Stillehav, kaldet Niño 3.4 (Climate Reanalyzer). De beregner havoverfladens gennemsnitstemperatur i området og sammenligner den med det langsigtede gennemsnit. Forskellen kaldes en anomali. WMO forventer, at temperaturen fra oktober til december i gennemsnit ligger omkring 3,7 °C over normalen. Til sammenligning nåede den 2,6 °C over normalen ved toppen i november-januar 2015-16 (WMO).

USA’s klimaagentur NOAA måler det samme hav på en anden måde. Dets Relative Oceanic Niño Index tager afvigelsen i Niño 3.4 over tre måneder, trækker den gennemsnitlige afvigelse fra alle tropiske have fra og justerer derefter tallet statistisk (NOAA). Tænk på et løb, hvor alle får medvind. Man trækker den fordel fra, som hele feltet har fået, så kun løberens egen føring tæller.

På den strengere målestok vurderer NOAA sandsynligheden for, at indekset når +2,5 °C, til 83 % fra oktober til december. Det er agenturets grænse for en El Niño-periode af historisk styrke, og tallet ligger over toppene på +2,3 til +2,4 °C i 1982-83, 1997 og 2015 (NOAA’s styrkesandsynligheder). WMO’s og NOAAs tal bygger på forskellige målestokke og skal derfor ikke læses som konkurrerende temperaturmålinger.

Nogle medier gik videre. Vejrtjenesten Weatherzone skrev, at området den 5. oktober kom over 30 °C for første gang i et dagligt datasæt, der begynder i 1981 (Weatherzone, Climate Reanalyzer). Målingen byggede på foreløbige data, og hverken tallet eller dets placering som rekord kunne efterprøves uafhængigt. NOAAs ugentlige tabel viser 29,9 °C for ugen, der havde 30. september som midtpunkt, mod 29,8 °C i en uge tæt på toppen i 2015 (NOAAs ugentlige data). Tallene bekræfter en usædvanlig varme, men en anden uge og beregningsperiode kan ikke bekræfte en daglig rekord.

Sådan flytter et havområde verdens nedbør

Normalt skubber de østlige passatvinde varmt overfladevand mod Indonesien og Australien, mens koldere vand stiger op længere mod øst. Blæser man jævnt hen over et badekar, samler vandet sig i den anden ende; stopper vinden, skvulper det tilbage. Når passatvindene svækkes, breder det varme vand sig mod øst, og regnskyerne følger med. Den ændrede luftcirkulation svækker vinden yderligere, så processen forstærker sig selv (NOAAs forklaring).

NOAAs vurdering fra 8. oktober finder et sammenhængende mønster i vind, nedbør og hav. Agenturet melder også om vand, der på visse dybder i det østlige Stillehav er mere end 10 °C varmere end normalt (NOAAs analyse).

Når det tropiske regnbælte flytter sig, ændres også de områder, hvor luften stiger og synker. Det forskyder sæsonens sandsynligheder tusindvis af kilometer væk. WMO’s prognose peger på større sandsynlighed for vådere vejr i dele af det udvidede Afrikas Horn og tørrere vejr over dele af det indiske subkontinent (WMO’s prognose). Det er ændringer i sandsynligheder over store områder. Længere rækker signalet fra Stillehavet ikke.

Europa ligger for enden af en lang årsagskæde

En gennemgang fra Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrudsigter og Copernicus, opdateret 5. oktober, viser, at Europas gennemsnitlige reaktion på El Niño er forskellig i november-december og januar-februar (ECMWF og Copernicus). Selv vintre med et stærkt signal fra Stillehavet har været meget forskellige. Trykforholdene over Atlanten, forholdene ved polerne og stratosfæren, et højt lag i atmosfæren, påvirker også vejret og konkurrerer med Stillehavets indflydelse.

Det britiske vejrtjeneste Met Office beskrev begge muligheder i sin egen gennemgang 5. oktober (Met Office). El Niño kan øge sandsynligheden for vådere, mere stormfuldt og mildere vejr i Storbritannien sidst på efteråret og først på vinteren. Når Stillehavets opvarmning har toppet, kan en svækket polar hvirvel, ringen af vinde højt over Arktis, øge risikoen for kuldeperioder senere på vinteren. Ingen af signalerne forudsiger, understreger vejrtjenesten, om et bestemt sted får sne.

Det mest håndfaste tal er WMO’s vurdering af, at sandsynligheden for, at El Niño-perioden i Stillehavet varer ved til og med februar, ligger tæt på 100 %. Det tal handler om havet, ikke om vejret i Europa (WMO). Et meget varmt Stillehav kan ændre sandsynligheden for forskellige typer vintervejr i Europa, men kan ikke forudsige vinteren i et bestemt land. De nationale prognoser, der opdateres hen over efteråret, vil gøre billedet skarpere.