PPC satser milliarder på Balkan-net

Grækenlands tidligere statslige elmonopol er ved at gøre sig selv til et regionalt infrastrukturselskab. PPC, som i dag er børsnoteret og opererer på tværs af Sydøsteuropa, vil over fem år investere omkring 24,2 mia. euro i kraftværker, elnet, lagring og datacentre (PPC Group). Det svarer til cirka 4,8 mia. euro om året, mod 3,4 mia. euro i den tidligere plan, og skal næsten tredoble selskabets kapacitet inden for vedvarende energi fra 7,2 GW til omkring 19 GW i 2030.

For regionen er størrelsen usædvanlig. Flaskehalsen i energiomstillingen er her ikke først og fremmest politiske mål, men fysisk infrastruktur. Gamle distributionsnet kan ikke tage imod ny sol- og vindkraft hurtigt nok. Kulkraftværker lukker, uden at der er bygget tilstrækkelig fleksibel kapacitet til at erstatte dem. PPC satser på at bygge det, regionen mangler, og på at regulatorer og kapitalmarkeder vil være med til at betale regningen.

Forbrugerne betaler først og får gevinsten senere

For elnet er finansieringen mindst lige så vigtig som selve byggeriet. Distributionsnet er regulerede aktiver: PPC investerer, energiregulatoren godkender et afkast, og kunderne betaler via nettariffer på elregningen (ANRE). Rumænske og græske husholdninger vil derfor sandsynligvis mærke højere nettariffer, før de mærker færre afbrydelser eller lavere engrospriser. Infrastrukturen kan gavne alle på længere sigt, men udgiften kommer først.

PPC oplyser, at 54 % af investeringerne skal finansieres af driftsindtjening, 31 % af ny gæld og 15 % af en aktieudvidelse på omkring 4 mia. euro (PPC Group). S&P har hævet PPC's kreditvurdering til BB med stabile udsigter med henvisning til kapitaludvidelsen og den reviderede plan (Parapolitika). Ved udgangen af 2025 lå selskabets gearing, altså nettogæld i forhold til EBITDA, som långivere bruger til at vurdere gældsbæreevne, på 3,2 gange. Det er under PPC's egen grænse på 3,5 gange (PPC Group). BB er dog stadig to trin under investment grade, så PPC låner fortsat dyrere end mange vesteuropæiske konkurrenter.

Planen hænger sammen på papiret, men den afhænger af tempoet i gennemførelsen. PPC investerede 2,8 mia. euro i 2025, hvor 87 % gik til vedvarende energi, fleksibel produktion og distribution (PPC Group). I første kvartal 2026 steg EBITDA 40 % år for år til 0,7 mia. euro (The Diplomat Romania). Det er lettere at bruge penge end at gøre byggeprojekter til indtægter. Aktiver med lange kontrakter eller reguleret afkast giver forudsigelige indtægter. El solgt på svingende spotmarkeder uden fast aftager gør ikke.

Rumænien er testen

PPC købte i 2023 Enels rumænske aktiviteter inden for distribution, salg og vedvarende energi for omkring 1,9 mia. euro og fik dermed cirka 3 millioner kunder og 534 MW vedvarende kapacitet (Reuters). Rumænien står nu for omkring 22 % af PPC's koncernindtjening, ifølge analytikerestimater (ProtoThema).

Opkøbet er allerede ved at blive omsat til fysisk arbejde. Rețele Electrice România, PPC's distributionsselskab, driver omkring 136.000 kilometer elledninger i Rumænien og har udbudt højspændingsarbejder for op til 387 mio. lei i Bukarest og ti amter. Udbuddet omfatter transformerstationer, linjeudvidelser og forstærkning af nettet (Rețele Electrice România).

Europas netmangel ligger bag satsningen

PPC's plan giver mere mening, når den ses som en del af Europas bredere infrastrukturproblem. Europa-Parlamentet anslår, at EU frem mod 2030 har brug for omkring 584 mia. euro i netinvesteringer, og at mere end 40 % af distributionsnettene allerede er over 40 år gamle (European Parliament). Køer til nettilslutning bremser allerede nye projekter for vedvarende energi (WindEurope). Distributionsselskaberne peger samtidig på, at de lokale net fortsat er underfinansierede, selv om de skal bære en voksende belastning fra solceller på tage, elbiler og varmepumper (EU DSO Entity).

I Sydøsteuropa er problemet skarpere. Grækenland og Bulgarien har annonceret et fælles initiativ for at fremskynde integrationen af energimarkederne (BTA), men forbindelserne på tværs af grænserne er fortsat begrænsede, og udfasningen af kul går hurtigere end opbygningen af ny kapacitet.

PPC har dermed lagt den mest konkrete private infrastrukturplan for energiomstillingen i Sydøsteuropa. Udstyrsleverandører og entreprenører vinder, så snart investeringerne accelererer. Aktionærerne vinder, hvis de regulerede afkast faktisk bliver godkendt. Der findes endnu ingen offentlig dokumentation for en verificeret fordeling af investeringerne land for land eller en tidsplan for tilladelser og nettilslutninger. Det afgørende bliver, hvor stor en del af regningen regulatorerne lader PPC sende videre til husholdningerne, og hvor hurtigt nye transformerstationer og ledninger faktisk kan koble de projekter på, som allerede venter i kø.