PSD truer Rumæniens EU-udbetaling

Bukarest har fået Kommissionens ja. Det er ikke det samme som penge på kontoen. Den 13. juli sagde Sorin Grindeanu, leder af PSD, Rumæniens største parti, at hans parlamentsgruppe ikke automatisk vil stemme for de reformlove, der skal frigive resten af landets EU-midler fra genopretningsfonden (Digi24). Få dage tidligere havde EU-Kommissionen godkendt Rumæniens reviderede nationale genopretningsplan, og EU’s finansministre fulgte op med Rådets formelle godkendelse. Men godkendelsen nulstiller planen. Den frigiver ikke pengene.

Seks love skal vedtages i Rumæniens parlament inden 31. august 2026. Det er den faste slutdato for alle EU-lande, der skal gennemføre reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s fond efter pandemien, hvor landene først får udbetalt penge, når aftalte reformer og investeringer er leveret (Kommissionens afslutningsvejledning, forordning 2021/241).

Uret som pressionsmiddel

Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan har udpeget seks nødvendige lovforslag og bedt om ekstraordinære samlinger i parlamentet. Pakken omfatter blandt andet loft over lønninger i den offentlige sektor, integritetsregler, incitamenter i skattemyndigheden og reform af embedsværket (Mediafax). Tilsammen skal de frigive mere end 4,5 mia. euro i tilskud fra en revideret plan, der nu er på 20,2 mia. euro (Agerpres, Romania Insider).

Rumænien modtog 2,25 mia. euro i en fjerde udbetaling i juni, efter at Kommissionen havde kontrolleret gennemførte milepæle (2EU Brussels). Resten afhænger af netop de love, som PSD nu truer med at forsinke.

En uge før sin kovending kaldte Grindeanu selv en ekstraordinær samling for "absolut obligatorisk". Reformminister Dragoș Pîslaru advarede om, at Bruxelles havde leveret, men at "filmen knækker i Bukarest", hvis PSD nægter at stemme (Digi24). PSD behøver ikke afvise Europa for at vælte finansieringen. Partiet skal blot lade tiden gå.

Samme problem, forskellige flaskehalse

Rumæniens flaskehals er parlamentet. Andre EU-lande rammer den samme frist gennem andre svage led.

I Portugal har regeringen foreslået at hæve grænsen for obligatorisk forhåndsgodkendelse i Tribunal de Contas, den nationale revisionsdomstol, fra omkring 750.000 euro til 10 mio. euro. Argumentet er, at projekterne skal hurtigere igennem, hvis de skal nås. Rigsadvokaten advarede om, at ændringen svækker forebyggelsen af ulovligheder (ECO, Jornal Económico). Når afslutningen på genopretningsfonden nærmer sig, bliver hurtighed købt med mindre kontrol. Det er ikke en ny handel, men den bliver mere fristende, jo tættere deadline kommer.

Italiens sidste udbetaling fra genopretningsfonden knytter 28,4 mia. euro til 159 resterende mål. I april var kun 11 af dem gennemført (Il Sicilia). I Ungarn blev den reviderede plan på 10 mia. euro formelt godkendt i juli, men udbetaling kræver fortsat milepæle om antikorruption, retsvæsen og EPPO, Den Europæiske Anklagemyndighed, som efterforsker grænseoverskridende svindel med EU-midler. Formelt grønt lys kan sagtens leve side om side med fastfrosne penge i meget lang tid (HVG, Brussels Signal).

Hvem skal vælge

Mønsteret i alle fire lande er det samme. De lette milepæle, udbud, projektstarter og investeringsløfter blev klaret først. De tunge strukturelle reformer blev skubbet ud i de sidste uger. Europa-Parlamentet pegede på presset, da det konstaterede, at kun 47 pct. af de tilgængelige midler fra genopretningsfonden var udbetalt ved udgangen af 2024, og at kun 15 af 22 rapporterende medlemslande havde bekræftet, at pengene var nået frem til de endelige modtagere (Europa-Parlamentet).

Genopretningsfonden blev indrettet til at betale for resultater, ikke løfter. Fristen 31. august giver det princip tænder. Men Kommissionen kan ikke få et parlament til at stemme, en domstolsreform til at reformere sig selv eller et revisionsorgan til at arbejde hurtigere. Hvis reformerne ikke når i mål, skal Kommissionen vælge mellem at skære i udbetalingerne eller acceptere delvise leverancer. Rumænien bliver en test, fordi PSD kan blokere reformerne uden på noget tidspunkt at sige noget imod Europa.