Putin kan sende tropper uden Dumaen

Da Sovjetunionen sendte kampvogne ind i Tjekkoslovakiet i 1968, blev invasionen forklaret som "broderlig hjælp". De 200.000 uindbudte soldater krævede ikke nogen fin juridisk konstruktion, kun rå magt og en Warszawapagt, der rettede ind. Putins Rusland arbejder anderledes. Den 25. maj underskrev han en lov, der ændrer to føderale love og giver præsidenten ret til på egen hånd at indsætte russiske styrker i udlandet, hvis russiske borgere står over for "anholdelse, tilbageholdelse eller strafforfølgelse" ved domstole, Moskva ikke anerkender. Dumaen, parlamentets underhus, vedtog loven 381-0. Føderationsrådet, overhuset, godkendte den enstemmigt (Kyiv Independent, Meduza). Loven trådte i kraft få dage senere.

Dermed er en model, Rusland allerede har afprøvet i Georgien i 2008, på Krim i 2014 og i det østlige Ukraine i 2022, blevet formaliseret. Først uddeler Moskva pas. Derefter hævder Rusland, at de nye borgere forfølges. Til sidst kommer interventionen.

Fra pas til intervention

Lovens praktiske logik afhænger af et andet redskab: masseuddeling af russisk statsborgerskab til befolkningsgrupper, Moskva senere kan hævde at ville "beskytte". Ni dage før Putin underskrev militærloven, underskrev han et dekret, der fritager indbyggere i Transnistrien, Moldovas russiskstøttede separatistområde, fra de normale krav til russisk statsborgerskab. Ingen bopælskrav, ingen sprogprøve, ingen test i historie (Meduza). Lansing Institute vurderede, at dekretet udgør "en sammenhængende hybridkrigsmekanisme", som "direkte supplerer" den nye lov om militær indsættelse (Lansing Institute).

Efter den tidligere russiske lovgivning krævede enhver militær indsættelse i udlandet godkendelse fra Føderationsrådet. Putin omgåede i praksis kravet på Krim, men lod det formelt bestå. Den nye lov fjerner kravet helt, når operationen begrundes med "beskyttelse af borgere". Beslutningen bliver dermed præsidentens alene (United24 Media).

Lovteksten retter sig mod domstole, "hvor Rusland ikke deltager". Det passer præcist på både Den Internationale Straffedomstol og det særlige tribunal for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine. 34 lande i Europarådet underskrev den 15. maj i Chișinău aftalen om at oprette tribunalet. Det var ti dage før Putin underskrev militærloven (Euronews).

To Europaer, to risikovurderinger

De europæiske hovedstæder reagerer med meget forskellig alarm. Estland indkaldte Ruslands chargé d'affaires den 21. maj, udviste en militær reservist og begrænsede russiske diplomaters bevægelsesfrihed (Estonian MFA). Landet er også i gang med at lovgive om et forbud mod ejendomskøb for russiske statsborgere (ERR). Finland meddelte, at landet fra 1. juni vil afvise ikke-biometriske russiske pas, og har tilsluttet sig NATO's mål om forsvarsudgifter på 5 % af BNP (Yle). Europa-Parlamentet erklærede, at "trusler mod de baltiske lande er trusler mod hele Den Europæiske Union" (European Parliament).

Det skarpeste brud ses i Ungarn under Péter Magyars nye Tisza-regering. Efter udvisningen af SVR-officeren Artur Szuskov den 4. maj, som Orbán-regeringen tidligere havde blokeret, signalerede Budapest, at Ungarn er klar til at støtte EU-sanktioner mod personer, Orbán personligt havde beskyttet. Det gælder blandt andre patriark Kirill (Euronews Hungary). Rusland mistede dermed på samme tid sin vigtigste vetomulighed i EU og en del af sin efterretningsinfrastruktur i Budapest.

Slovakiet står alene. Robert Ficos regering har ikke udsendt nogen erklæring om loven, samtidig med at den har genoprettet den russiske diplomatiske og militære attachétilstedeværelse, som tidligere regeringer havde udvist (Denník N). Europa-Parlamentet reagerede med en afstemning på 347-165, hvor det truede med at aktivere konditionalitetsmekanismen, EU's redskab til at indefryse midler til regeringer, der undergraver retsstaten. For Slovakiet kan det bringe milliarder i fare (Aktuality.sk).

Hullet i NATO

Den tjekkiske præsident Petr Pavel beskrev det strukturelle problem klarest: Rusland har "udviklet en adfærd, der næsten når tærsklen for artikel 5, men altid bliver lige under" (Novinky.cz). En operation til "beskyttelse af borgere", begrænset, benægtelig og pakket ind som humanitær, udnytter netop den uklarhed. NATO's doktrin fra Warszawa-topmødet i 2016 giver mulighed for, at hybride angreb kan udløse kollektivt forsvar efter artikel 5. Alliancen har dog hidtil behandlet selv fysiske krænkelser af luftrum som sager for konsultation efter artikel 4, ikke som udløsere af kollektivt forsvar.

Ingen NATO-institution har fremlagt et specifikt modsvar til denne kæde fra pas til intervention. EU-Kommissionen forbereder en 21. sanktionspakke. NATO's Eastern Sentry samler luftforsvaret langs den østlige flanke. Men det vigtigste spørgsmål er fortsat ubesvaret i formel politik: Hvornår bliver uddeling af pas til en udenlandsk befolkning til forberedelse af aggression? Med omkring 78.000 russiske statsborgere i Estland og 40.000 i Letland er det ikke et teoretisk spørgsmål (Kyiv Independent).

Rusland vedtog lovene åbent, over tolv uger, uden én eneste stemme imod. Europas svar er stadig ved at blive bygget.