RBI kræver frosne Strabag-aktier

Raiffeisen Bank International har anlagt sag ved en østrigsk domstol mod et Rusland-forbundet selskab med et krav på 3,15 mia. euro. Målet er aktiver, som EU har indefrosset under sanktionsregimet mod Rusland. Russiske domstole mener omvendt, at RBI skylder det samme selskab penge. Nu vil banken have Østrig til at lade den hente erstatning i værdier, som EU har gjort utilgængelige.

Sagen rammer et hul i Europas sanktionspolitik, som ingen domstol endnu har afprøvet i den størrelsesorden: Kan indefrosne aktiver bruges til at dække en vestlig banks tab, uden at det reelt bliver konfiskation?

Kravet omfatter 28,5 mio. aktier i Strabag, Østrigs største entreprenørkoncern, samt tilbageholdte udbytter og kontanter hos Rasperia, den Rusland-forbundne enhed, hvis ejerandel er indefrosset efter EU-forordning 269/2014. RBI oplyste 23. juli, at et russisk anti-suit injunction, altså et retsligt påbud om at forhindre parterne i at føre sag i udlandet, stadig efterlod plads til en sag i Østrig uden at udløse bøder på op til 2,85 mia. euro (Reuters/Euronext, MarketScreener).

Hvordan tabene voksede

RBI forsøgte at komme ud af Rusland gennem en aftale, hvor Rasperias Strabag-aktier indgik. Aftalen faldt fra hinanden. Derefter blev bankens mislykkede exit i de russiske domstole omsat til en række økonomiske krav.

En dom pålagde RBI’s russiske datterselskab at betale omkring 2,4 mia. euro. En anden dom i december 2025 lagde yderligere 339 mio. euro oveni.

Det blev ikke stående på papiret. I marts håndhævede Ruslands centralbank en kendelse ved at trække 31,567 mia. rubler direkte fra datterselskabets konto (RBI Q1 2026 Report). RBI havde allerede sidste juli nedskrevet 1,2 mia. euro i forventede inddrivelser og rapporteret et kvartalstab på 557 mio. euro (EQS News, Global Banking and Finance). Denne måned blokerede en russisk domstol helt for salget af RBI’s russiske enhed (Ground News).

Presset i Moskva har RBI flyttet kampen til Wien.

Hvad "indefrosset" betyder, og hvorfor det er afgørende

Når EU indefryser et aktiv, må ejeren ikke sælge det, modtage indtægter fra det eller flytte det. Men EU overtager ikke ejerskabet. Aktivet bliver placeret i et juridisk mellemrum: utilgængeligt, men stadig ejet af den sanktionerede part. Det fremgår også af EU-Kommissionens sanktionsvejledning, hvor indefrysning beskrives som et forbud mod brug og overførsel, ikke som et ejerskifte.

Hvis RBI skal vinde, må en østrigsk domstol acceptere, at indefrossen værdi kan betale et privat erstatningskrav, samtidig med at retten fastholder, at EU ikke har konfiskeret aktivet. Det er en juridisk bro, som endnu ikke er testet. Tillader retten det, begynder indefrysningen at ligne mindre en begrænsning og mere et venteværelse for den virksomhed, der først kan formulere et brugbart krav.

Det skaber moral hazard, altså risikoen for at virksomheder tager større risici, fordi andre end dem selv ender med regningen. Hvorfor forlade Rusland hurtigt, hvis indefrosne europæiske aktiver senere kan dække tabene?

EU-diplomater ser faren. Embedsmænd har ifølge RFE/RL advaret om, at kompensation til RBI vil belønne en bank, som blev i Rusland, og samtidig give Moskva et incitament til at beslaglægge flere europæiske virksomhedsaktiver som gengældelse (RFE/RL).

Hvem vinder, hvem taber

Hvis kravet går igennem, får RBI’s aktionærer og ledelse værdi tilbage fra en position, som ellers så tabt ud. Det er en direkte gevinst for aktionærerne. Rasperias sanktionerede side mister økonomisk værdi fra aktiver, den i forvejen ikke kan røre. EU’s system for indefrysning af sanktionerede aktiver mister noget mindre målbart: troværdigheden som en neutral begrænsning og ikke et redskab til omfordeling.

Følgevirkningerne rækker videre. Andre europæiske virksomheder, der stadig er viklet ind i Rusland, kan blive mødt af hårdere russisk gengældelse, hvis Moskva læser en østrigsk afgørelse som europæisk brug af indefrossen ejendom. RBI’s uafklarede russiske retssager svækker allerede bankens position som regional opkøber. Dens bud på Addiko Bank i Adriaterhavsområdet ligger på 26,50 euro pr. aktie, mens NLB tilbyder 37 euro med støtte fra EBRD, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (Delo, Dnevnik).

For RBI’s privatkunder i Tjekkiet, Rumænien og Kroatien er risikoen mere indirekte. De lokale datterselskaber er reguleret hver for sig, og EU-regler beskytter indskud op til 100.000 euro pr. person (Deposit Guarantee Directive). Men en bank, som opfattes som mere risikabel, må låne dyrere. Den regning ender ofte hos låntagerne.

RBI rapporterede 1,44 mia. euro i overskud uden Rusland for 2025 (RBI preliminary results, Sustainability Reports). Kravet i Østrig er stort i forhold til den indtjening.

Domstolen skal derfor afgøre mere end en privat bankstrid. Den skal sætte en grænse for, om indefrysning kan blive til udbetaling. Svaret vil påvirke, hvordan alle europæiske selskaber med russiske bindinger regner på deres næste skridt.