Lav Donau lukker atomreaktorer

Donau fører ved Rumæniens atomkraftværk Cernavoda omkring 1.630 kubikmeter vand i sekundet. Det er omtrent en tredjedel af den normale vandføring i juli (Agerpres, Știrile ProTV). 300 kilometer længere oppe ad floden, ved det ungarske atomkraftværk Paks, er vandstanden faldet til -118 cm på den lokale målestation. Det er rekordlavt (Telex).

Atomkraftværker bruger floder som køleanlæg. En reaktor omdanner kun en del af varmen til elektricitet. Resten skal ledes sikkert væk med vand. Når floden er for lav eller for varm, kan værket ikke komme af med varmen, og operatøren må skrue ned eller lukke.

Det skete i denne uge i begge ender af Donau-bassinet. Rumænien lukkede begge reaktorer på Cernavoda og fjernede dermed omkring 1.300 MW fra elnettet. Præsident Ilie Bolojan beskrev det som tæt på en femtedel af landets elforbrug (HotNews). I Ungarn begyndte det statsejede MVM 29. juli at lukke reaktor 3 på Paks, et værk der normalt leverer tæt på halvdelen af Ungarns strøm (TVP World, HVG).

Ingen af lukningerne var ulykker. Begge var forebyggende. Rumæniens energiministerium advarede om, at skade på en enkelt kølepumpe kunne give reparationer på op til et år (Mediafax). En planlagt pause på to uger er trods alt billigere end det.

Billig strøm forsvinder, dyr strøm tager over

Når et atomkraftværk først er bygget, koster hver ekstra megawatt-time forholdsvis lidt at producere. Når den strøm forsvinder fra nettet, skal den erstattes af gasværker, import eller andre fleksible kilder, der kan starte hurtigt. De er dyrere.

Det slår direkte igennem på elmarkedet. Engrosprisen sættes af den dyreste producent, som skal til for at dække efterspørgslen i en given time. Når gas eller knap import bliver nødvendig, stiger prisen derfor for hele markedet.

Efter Cernavoda gik ud, steg Rumæniens day-ahead-pris med 22,1 euro til 132,87 euro pr. MWh. I Ungarn steg den tilsvarende pris med 26,50 euro til 122,08 euro pr. MWh (Serbia Energy, Serbia Energy).

Rumænien skiftede samtidig fra nettoeksportør til nettoimportør af strøm i løbet af få timer. Presset er størst mellem 20.00 og 23.00, hvor husholdningernes forbrug topper, og solcellerne ikke længere leverer. I de timer importerede Rumænien omkring 1.700 MW, især fra Bulgarien (Digi24, Profit.ro). Den løsning er heller ikke robust. Bulgarske målestationer ved Ruse viser allerede -85 cm, under tidligere historiske lavpunkter (ClubZ).

Hvem betaler, hvem tjener

Rumænske husholdninger er foreløbig delvist beskyttet. Ifølge myndighederne har privatkunder faste priser resten af året (Romania Insider). Men faste priser fjerner ikke regningen. De flytter den til elselskaber, der må købe dyr erstatningsstrøm, til næste års prisreguleringer eller til statsbudgettet.

Industrien mærker prishop direkte. Bolojan opfordrede offentligt både borgere og virksomheder til at reducere elforbruget om aftenen. I både Rumænien og Ungarn forberedte regeringerne beredskabsplaner, hvor store forbrugere kan blive bedt om at skrue ned, mens hospitaler friholdes (444.hu, Portfolio).

Vinderne er gasværker og eksportører, der kan sælge strøm til den højere pris i knaphedstimerne. Atomkraftoperatørerne taber produktion og indtægter.

Ikke et enkeltstående tilfælde

Det her er ikke en særhændelse. Frankrigs rigsrevision, Cour des comptes, har dokumenteret, at klimadrevne produktionstab på atomkraftværker er blevet et tilbagevendende problem. Franske værker mistede mindst 1 TWh produktion i hvert af årene 2018, 2019 og 2020, fordi floderne var for varme eller for lave (Argus).

Donau-bassinet viser nu samme mønster på en flod, der køler reaktorer i fire lande.

Rumæniens netoperatør vurderer, at Cernavoda 1 kan genstarte omkring 4. august og Cernavoda 2 omkring 10. august (Profit.ro). De datoer afhænger af regn, som meteorologerne ikke har lovet. Det større problem overlever den enkelte hedebølge: Europa bygger et renere elsystem, men nogle af de mest stabile lavemissionsværker er stadig afhængige af koldt og rigeligt flodvand. Den ressource bliver mindre pålidelig.