Rekordeksport skjuler russisk brændstofkrise

Ukrainske droneangreb har ødelagt mere end en femtedel af Ruslands raffinaderikapacitet og skabt brændstofmangel i 55 af Ruslands 83 regioner. Samtidig er lastningen af råolie i Ruslands vestlige havne på vej mod en junirekord på omkring 2,7-2,8 mio. tønder om dagen. Mere olie forlader altså Rusland end før, mens russere står i kø efter benzin.

Forklaringen ligger i raffinaderiernes funktion. Et raffinaderi omdanner råolie til de brændstoffer, der bruges i hverdagen: benzin, diesel og flybrændstof. Ukraine forsøger ikke først og fremmest at stoppe Rusland i at pumpe olie op af jorden. Angrebene rammer evnen til at gøre råolien anvendelig hjemme. Når olien ikke længere kan forarbejdes i Rusland, sendes den i højere grad mod eksportterminalerne. Derfor kan søtransporten stige, samtidig med at tankstationer løber tør (Tagesspiegel).

Moskva-raffinaderiet viser størrelsesordenen. Anlægget forarbejdede omkring 11,6 mio. ton råolie i 2024 og er nu ude af drift i flere måneder (Focus). Når ét stort anlæg lukker, forsvinder både benzin og diesel fra hjemmemarkedet på samme tid. Benzinproduktionen i Rusland faldt til omkring 90.000 ton om dagen, cirka en fjerdedel under det daglige gennemsnit i juni.

Kvaliteten af det brændstof, Rusland stadig kan fremstille, falder også. Polske kilder beskriver en nødlempelse fra Euro 5- til Euro 3-standard, altså mere forurenende brændstof med højere svovlindhold, fordi produktionen af brændstof med højere specifikationer ikke længere dækker efterspørgslen (Business Insider Polska, Money.pl).

Hvem betaler inde i Rusland

Russiske forbrugere og landmænd står først i køen til regningen. Krim standsede salget af brændstof til privatpersoner 21. juni. I Irkutsk indførte myndighederne litergrænser per køretøj, forbød køb i dunke og gav førsteprioritet til beredskab og landbrug (Devdiscourse/Reuters). Putin har selv anerkendt behovet for at sikre brændstof før høsten (Rzeczpospolita). I Tatarstan rådede landbrugsministeren landmænd til at have reserver til ti dage eller to uger (The Moscow Times).

Presset på statsbudgettet er konkret. Rusland betaler raffinaderierne såkaldte damper-betalinger, en subsidieordning der skal holde indenlandske brændstofpriser stabile. De betalinger steg til 204 mia. rubler alene i maj. Regningen vokser på et ubelejligt tidspunkt: Olie- og gasindtægterne faldt 30 % år til år i januar-maj, og det føderale underskud nåede 6,0 billioner rubler (KSE Chartbook).

Skaderne på raffinaderierne ændrer også eksportens sammensætning. Diesel og benzin sælges dyrere, fordi raffineringen lægger værdi oven i råolien. Når Rusland i stedet eksporterer mere uforarbejdet råolie, tjener landet mindre per tønde.

Det russiske militær mærker sandsynligvis manglen sidst, fordi militære brugere får prioritet. Polske analytikere advarer derfor mod at konkludere, at Rusland allerede mangler brændstof ved fronten. Det er en hypotese, ikke et fastslået faktum (Onet).

Europas problem ligger i politikken, ikke ved pumpen

For europæiske bilister ser den direkte priseffekt begrænset ud. Mere russisk råolie på verdensmarkedet kan endda lægge et svagt nedadgående pres på de globale oliepriser (Tagesschau). Det egentlige problem ligger i EU’s sanktionsproces.

Bulgariens eneste store raffinaderi, det Lukoil-forbundne Neftochim-anlæg i Burgas, leverer omkring 60 % af landets brændstof. Sofia bruger nu den afhængighed til at presse igen mod EU’s foreslåede 21. sanktionspakke, som vil stramme reglerne for russisk tilknyttet ejerskab. Bulgariens udenrigsminister kalder positionen for “forbehold” snarere end et formelt veto, men energiargumentet former forhandlingerne (BNR News, Euronews).

Ungarns afhængighed er ikke kun logistisk. Den er også indbringende. Raffinaderiselskabet MOL køber den rabatterede russiske Urals-råolie, men prissætter de færdige produkter efter den globale Brent-standard og beholder forskellen. Budapest har bygget en særskat på netop det spænd (24.hu). Hvis strammere sanktioner mindsker Urals-rabatten, forsvinder både MOL’s margin og en del af regeringens skattegrundlag.

Samtidig vurderer KSE, at 192 tankskibe fra skyggeflåden transporterede russisk råolie eller olieprodukter alene i april. De ukrainske angreb og EU’s sanktioner rammer forskellige led i den samme oliekæde. Angrebene skaber fysisk knaphed inde i Rusland. Sanktionerne forsøger at begrænse de indtægter, Rusland får fra det, landet stadig kan eksportere.

Men så længe medlemslande forhandler ud fra landbaseret raffinaderiafhængighed, mens skyggetankere fortsætter til søs, virker ingen af redskaberne fuldt ud.