Rheinmetall tager kontrol i Kroatien

Rheinmetall har overtaget 51 % af kontrollen med DOK-ING, den kroatiske specialist i ubemandede landkøretøjer og robotter til minerydning (Hrvatski izvoznici, Rheinmetall). Et flertal på 51 % betyder normalt kontrol med bestyrelsen, den strategiske retning og i praksis også stor indflydelse på eksportpolitikken. Regeringen i Zagreb har præsenteret opkøbet som starten på et "europæisk knudepunkt for ubemandede systemer". Men ejerfordelingen giver Rheinmetall den afgørende stemme, og der findes foreløbig ingen offentlig dokumentation for, hvilke værn Kroatien har lagt ind for at begrænse den kontrol.

Hvad Rheinmetall overtog

DOK-INGs centrale produkt er Komodo, en tung hybridplatform, der er udviklet som modulær base for ildstøtte, rekognoscering, logistik og minerydning (Biz Srbija). Grundlæggeren Vjekoslav Majetić beholder 49 %. Det nye selskab, som får navnet Rheinmetall Unmanned Vehicles og får base i Zagreb, bliver dermed lagt ind i en Rheinmetall-portefølje, der allerede omfatter pansrede køretøjer, ammunition og luftforsvarssystemer. DOK-ING bliver ikke blot partner. Selskabet bliver integreret i den tyske koncern.

Ved præsentationen i Zagreb lovede Rheinmetalls topchef, Armin Papperger, permanente investeringer (tportal.hr). Han sagde, at Rheinmetall mindst vil fordoble DOK-INGs tidligere omsætning og skabe nye arbejdspladser. Kroatiske medier har skrevet om planlagte investeringer på flere hundrede millioner euro, men de beløb er ikke bekræftet i Rheinmetalls egen offentliggjorte dokumentation eller gennem uafhængig verifikation (Jutarnji list).

En regional forsyningskæde under samme tag

Når DOK-ING lægges ved siden af Rheinmetalls eksisterende aftryk i regionen, begynder enkeltstående kontrakter at ligne en forsyningskæde, som én virksomhed kan styre. I Rumænien har Rheinmetall sikret sig en pakke med køretøjer, luftforsvar og ammunition til omkring 5,7 mia. euro, med leverancer frem mod 2028-2030 (DefenseRomania). Luftforsvarsdelen alene ligger over 1,4 mia. euro (Adevărul).

Med et kroatisk datterselskab for ubemandede landkøretøjer følger fremtidige indkøb let samme spor. Mekanismen er lavpraktisk: uddannelsesprogrammer, vedligeholdelsesaftaler, reservedele, softwareopdateringer og certificeringsstandarder trækker alle i retning af den leverandør, der allerede er inde. At skifte leverandør betyder nye besætninger, nye logistiklinjer og ny dokumentation for, at systemerne kan fungere sammen. Hver kontrakt gør den næste udskiftning dyrere. Det er sådan forsvarsindustriel binding opstår.

Italien forhandlede hårdere

Den klareste målestok for Kroatiens position er Italiens aftale med samme selskab. Da Roms nationale forsvarskoncern Leonardo indgik partnerskab med Rheinmetall om landkøretøjer, forhandlede Italien sig frem til et 50-50-joint venture, juridisk placeret i Rom og operationelt baseret i La Spezia, med 60 % af produktionsaktiviteterne planlagt i Italien (Leonardo). Kroatien fik en 51-49-model i Rheinmetalls favør, uden offentligt dokumenteret minimum for lokal produktion eller kendte værn om eksportkontrol.

Italien kom til bordet med en national industrimester, eksisterende produktionslinjer og politisk vægt i Bruxelles. Kroatien kom med en specialistvirksomhed og et presserende behov. Aftalevilkårene afspejler forskellen i forhandlingskraft. Joint ventures, hvor ingen part har fuld kontrol, bevæger sig ofte langsommere. Det gælder eksempelvis den fransk-tyske landforsvarsgruppe KNDS, hvis planlagte børsnotering for nylig blev udskudt amid tvivl om selskabets industrielle kapacitet (Zonebourse). Flertalsovertagelser kan lukkes hurtigere. Prisen er kontrol.

Hvem skylder Kroatien et svar

Det offentlige materiale forklarer, hvorfor Rheinmetall ville have DOK-ING. Det forklarer ikke, om selskabets immaterielle rettigheder reelt bliver i Kroatien, eller om eksportbeslutninger fremover træffes i Zagreb eller Düsseldorf. Der er i den citerede rapportering ikke fremkommet offentlig dokumentation for kroatisk screening af udenlandske direkte investeringer, parlamentarisk behandling eller fusionskontrol. Screening af udenlandske investeringer er den proces, hvor staten vurderer, om udenlandsk kontrol med strategiske virksomheder udgør en sikkerheds- eller industripolitisk risiko (Rheinmetall).

Europas oprustning løfter forsvarsbudgetterne. Lande uden store nationale forsvarskoncerner står med en sværere version af samme valg i næsten hver eneste aftale: De kan acceptere at blive integreret i én virksomheds produktions- og vedligeholdelsesnetværk, eller de kan forhandle værn, der bevarer lokal kontrol over, hvad der bygges, sælges og eksporteres. Kroatiens regering har forsvaret betegnelsen europæisk knudepunkt. Den har endnu ikke vist de garantier, der gør betegnelsen mere end en pæn etiket.