Lav vandstand presser flodfragten

Ifølge rumænske medier kan kornskibe ved Calafat på Donaus nordlige bred ikke lastes forsvarligt, fordi floden er for lav. Samtidig sejler pramme på den tyske del af Rhinen med en brøkdel af deres normale last, og BASF har begrænset kemikalieproduktionen i Ludwigshafen (Reuters via MarketScreener). Europas to vigtigste flodkorridorer for godstransport er dermed ramt af samme regnestykke: Mindre vand betyder mindre last på hver tur, mens udgifterne til besætning, brændstof og havneafgifter er uændrede.

Lavere vandstand gør hvert ton dyrere

Flodtransporten kan blive urentabel, længe før myndighederne lukker en sejlrute. Når der bliver mindre vand under skibet, må kaptajnen reducere lasten, indtil skroget ligger højt nok til at gå fri af flodbunden. En operatør i Donauhavnen Krems i Østrig oplyste til lokale medier, at store skibe ved en dybde på omkring 1,5 meter i sejlrenden kun kunne laste 200-300 ton mod normalt op til 2.000 (Bezirksjournal). Turens faste udgifter falder ikke tilsvarende. Når de fordeles på en lille del af den normale last, mangedobles prisen pr. ton.

På Rhinen er mekanismen den samme. Ved Kaub, hvis vandstandsmåler er afgørende for trafikken på den midterste del af floden, viste måleren 21-26 cm den 12. september. Det skal ses i forhold til stationens lavvandsmærke på 77 cm (ELWIS). Tysklands føderale hydrologiske institut bekræftede, at vandstanden på flere strækninger i august nåede ned på eller under tidligere lavpunkter (BfG). Fra slutningen af juni til slutningen af juli blev fragtraten på ruten Rotterdam-Karlsruhe omtrent tredoblet fra cirka 45 euro til 150-155 euro pr. ton (Industrieanzeiger).

På Donau forventede rumænske hydrologer, at vandføringen ved Baziaș, hvor floden løber ind i Rumænien, ville falde til omkring 1.400 kubikmeter i sekundet i september. Det ville ifølge dem være et nyt minimum for måneden (Observator News, EVZ). Den 12. september lå målingerne på hele den bulgarske strækning langt under de enkelte målestationers referencepunkt, altså det nulpunkt, som vandstanden beregnes ud fra. Negative værdier er tegn på usædvanligt lavt vand (Utro Ruse, BTA). Serbiens råvarebørs beskrev Donau-ruten mod den rumænske sortehavshavn Constanța som »praktisk talt afbrudt«. Det er dog markedets vurdering og ikke en officiel konstatering af, at ruten er lukket (RTS).

Fabrikker ved Rhinen, landbrug ved Donau

Prammene på Rhinen forsyner kemiske fabrikker, mens trafikken på den nedre Donau især transporterer høstet korn. Derfor rammer tørken de to økonomier forskelligt.

BASF’s anlæg i Ludwigshafen får omkring 40 % af sine råvarer ad vandvejen, og selskabet har ifølge Reuters advaret kunderne om begrænset adgang til visse produkter (Reuters via MarketScreener). Hvis et bestemt kemisk råstof udebliver, kan det standse flere led i en sammenhængende produktion. Lastbiler og godstog kan overtage enkelte hastende leverancer, men selv midlertidige undtagelser fra kørselsforbuddet for lastbiler om søndagen kan ikke erstatte en flåde af pramme (Ingenieur.de).

Ved den nedre Donau rammer forsinkelserne landmænd, som allerede har høstet, men kun har begrænset lagerplads og få likvide midler til at betale regningerne, mens indtægterne lader vente på sig. Hver ekstra dag udskyder betalingen og øger risikoen for, at kornets kvalitet forringes. Der findes ingen officiel godsopgørelse over den mængde, som er strandet ved Calafat, og heller ingen samlet opgørelse over, hvordan den godsmængde, der mangler på Rhinen, i stedet er blevet transporteret.

Hvem betaler, og hvem kan hæve prisen?

Regningen er skævt fordelt. Skatteyderne i Ungarn og Rumænien finansierer allerede akut opmudring af floderne (Hungarian government, HotNews). Landmænd langs Donau betaler for oplagring og må vente på deres indtægter. Industrikunder ved Rhinen må enten betale tillæg eller acceptere forsinkede leverancer. Til gengæld kan ejerne af de få fartøjer med lav dybgang, ledige kornsiloer og tilgængelig kapacitet på jernbanen tage højere priser.

Den lave vandstand har gjort hvert ton dyrere på begge floder samtidig og rammer både landmænd med presset likviditet og fabrikker, der er afhængige af transport ad vandvejen. Ingen ved endnu, hvor meget gods der samlet er gået tabt for transportnettet. Det er en afgørende mangel i datagrundlaget, fordi svaret skelner mellem en alvorlig forstyrrelse og påstande om et sammenbrud i hele netværket.