Rhinen klemmer BASF ved Kaub

Rhinens lave vandstand er nu gået fra transportproblem til produktionsproblem for tysk industri. BASF har begyndt at skrue ned for anlæg på Ludwigshafen, Europas største integrerede kemikompleks, fordi pramme ikke længere kan bringe nok råvarer frem ad floden. Den 17. august viste målestationen ved Kaub, den smalle passage på Mellemrhinen mellem Nordsøhavnene og Sydtysklands industribælte, 5 centimeter. Det er ny bundrekord (Netz-Trends, ELWIS).

Målingen betyder ikke, at Rhinen kun er fem centimeter dyb. Flodlejet ligger under målestationens nulpunkt, så skibe kan stadig sejle. Men tallet afgør, hvor tungt en pram må lastes uden at gå på grund. Ved 5 centimeter er svaret: alt for lidt til en kemikoncern, der lever af store, stabile råvarestrømme.

Hvordan lavt vand stopper et kemianlæg

Ludwigshafen fungerer som et såkaldt Verbund-anlæg: et tæt koblet system, hvor restprodukter og biprodukter fra én proces bliver råvare i den næste. Modellen er effektiv, når alt flyder. Den er sårbar, når én vigtig indsatsvare mangler, fordi nedskæringer i ét anlæg hurtigt forplanter sig til resten af komplekset.

De råvarer, der nu mangler, kommer med pram: metanol, butan, propan og ammoniak (BC Insight). En pram, der normalt kan tage omkring 1.200 ton, laster nu omtrent 350 ton. Dermed når langt færre råvarer frem per tur, og på et tidspunkt kan lastbiler og tog ikke lukke hullet.

Ifølge FAZ har BASF allerede droslet de første anlæg i Ludwigshafen, uden at avisen oplyser hvilke. Topchef Markus Kamieth bekræftede 17. august, at selskabet ikke fuldt ud kan opfylde leveringsforpligtelser for visse produkter (Reuters).

Det tydeligste signal ligger i BASF’s force majeure-meddelelser. Det er juridiske erklæringer til kunder om, at en ekstraordinær begivenhed forhindrer fuld levering efter kontrakten. I midten af juli erklærede BASF force majeure for to blødgørere, altså kemikalier der gør plast fleksibelt, produceret i Ludwigshafen (ICIS). Selskabet har desuden sendt varsler for tensider, kemikalier brugt i vaskemidler og industriel rengøring, fra andre europæiske anlæg. Også her henviser BASF til logistiske begrænsninger på Rhinen (C&EN).

Hvem betaler langs korridoren

BASF er det mest synlige navn, men ikke det eneste selskab, der rammes. Covestro, som fremstiller forprodukter til skum i blandt andet madrasser og køleskabe, har erklæret force majeure på sit anlæg i Dormagen ved Nederrhinen. Selskabet oplyser, at råvarestrømmene er "betydeligt begrænset", og at vej- og banetransport ikke fuldt ud kan kompensere (MarketScreener, Reuters).

De pramme, der stadig sejler gennem Kaub, medbringer ifølge hollandske kilder i flodskibsfarten kun 30-35 % af normal last (Schuttevaer). Det betyder flere sejladser for samme mængde gods og højere fragtpris per ton. Regningen lander hos dem, der køber det, floden normalt leverer billigt og i store mængder.

I Belgien har byggevirksomheder meldt om tillæg på 17 euro per ton grus, fordi pramme nu skal bruge fire ture på en last, der tidligere kunne klares med én (Gazet van Antwerpen). Det er den praktiske fordelingsvirkning: Kemien får færre råvarer, byggeriet dyrere materialer, og transportsektoren skal bruge mere kapacitet på at flytte mindre ad gangen.

Reel skade, men ikke ubegrænset skade

IfW Kiel vurderer, at lavvandet på Rhinen kan koste 1-2 mia. euro i tabt værditilvækst i tredje kvartal. Værditilvækst er den produktion, virksomhederne langs korridoren selv skaber, ikke deres samlede omsætning. Ifølge instituttet kan det trække 0,1-0,2 procentpoint fra Tysklands BNP (Zeit). Tysk kvartalsvækst har ligget omkring 0,2 %, så selv den lave ende af skønnet kan æde det meste af et kvartals fremgang.

Kamieth har sagt, at situationen er mindre alvorlig end tørken på Rhinen i 2018 (Reuters). Samtidig faldt målestanden ved Kaub dengang aldrig til 5 centimeter (Netz-Trends). Forskellen kan være varigheden: Tørken i 2018 varede længere og ramte bredere, mens årets problem foreløbig er dybere ved flaskehalsen, men kortere.

Dokumentationen peger samme vej. Lavvandet på Rhinen begrænser nu produktionen i kemivirksomheder langs floden, især på strækningen mellem Kaub og Ludwigshafen. Lastbiler, tog og lavtvandspramme kan fordele knapheden anderledes. De kan ikke erstatte den kapacitet, fuldt lastede pramme normalt leverer.