Rumænien graver Donau fri til atomkraft

Rumæniens to reaktorer på atomkraftværket Cernavodă har stået stille siden midten af august. Nu ændrer myndighederne fysisk på Donaus flodleje for at få dem i gang igen. Arbejdshold sprænger klippe under vandet og lukker vand ud fra reservoirer for at presse nok gennemstrømning hen mod værkets kølevandsindtag. Regningen for at erstatte 1,4 GW billig, stabil strøm, som normalt kører døgnet rundt, ender hos importører, industrikunder og elmarkeder i hele regionen (World Nuclear Association).

Når en flod stopper en reaktor

Cernavodă leverer omkring en femtedel af Rumæniens elforbrug (World Nuclear Association). Værket fungerer som andre atomkraftværker: Reaktoren opvarmer vand til damp, dampen driver turbinerne, og Donau køler derefter dampen ned til vand igen, så kredsløbet kan fortsætte. Når vandstanden bliver for lav til indtagspumperne, stopper produktionen. Det er ikke et sikkerhedsproblem. Der mangler ganske enkelt kølevand.

Reaktor 1 blev taget ud af drift 28. juli. Reaktor 2 fulgte 13. august, efter at vandføringen ved Baziaș faldt til cirka 1.350 m³/s, omtrent en tredjedel af det normale augustniveau (Agerpres, Digi24). Nuclearelectricas Romeo Urjan sagde til BBC, at han ikke ventede en genstart inden for ti dage (BBC). Rumænske medier skrev 21. august, at en genstart før september så usandsynlig ud (Recorder).

Tidligere nødarbejder, blandt andet sprængninger under vandet og pramme fyldt med sten, gav omkring 8 cm ekstra vandstand og ni dages yderligere drift for reaktor 2, før også den måtte stoppe (HotNews). Den 22. august godkendte Rumæniens beredskabskomité en ny runde: mere uddybning af flodlejet og ekstra udledning fra Olt-reservoirerne på 50 m³/s i fem dage (Agerpres, News.ro). Hver udledning låner vand, som ellers kunne bruges til kunstvanding eller vandkraft længere nede i systemet. Rumænien køber tid med de reserver, infrastrukturen stadig har. Tørken forsvinder ikke af den grund.

Hvem betaler for den manglende strøm

Lyset blev ved med at være tændt. Det betyder ikke, at erstatningsstrømmen var billig. Den første aften uden atomkraft dækkede import omkring 1.839 MW ved spidsbelastning, svarende til 27,4 % af forbruget (Curs de Guvernare). På day-ahead-markedet på OPCOM, hvor strøm handles til levering næste dag, steg prisen til over 1.700 lei/MWh i aftenspidsen 13. august (Gândul). Rumænien genstartede samtidig en kulblok på omkring 300 MW ved Rovinari for at mindske afhængigheden af import (Romania Insider).

Nuclearelectrica påberåbte sig force majeure, altså en juridisk henvisning til, at en ekstraordinær begivenhed kan forhindre selskabet i at opfylde sine kontrakter, og advarede kunder om, at leverancerne kunne blive ramt (ZF). Store industrikunder bærer næste lag af risikoen: Rumæniens beredskabsregler giver mulighed for at begrænse industriens elforbrug og suspendere eksport, hvis det bliver nødvendigt (Balkan Green Energy News).

Vinderne er dem, der har strøm at sælge. Bulgarske og ungarske handlere efterspurgte 3.500-4.000 MW grænsekapacitet, altså retten til at flytte strøm over forbindelserne mellem landene, mens rumænsk og ungarsk atomkraft faldt ud. Dermed blev Bulgariens Kozloduy-værk midlertidigt en af regionens mest værdifulde producenter (Mediapool). Den 17. august lå de regionale day-ahead-priser fra 153 euro/MWh i Grækenland til 173 euro/MWh i Rumænien og omkring 184 euro/MWh i Ungarn (Newmoney).

Samme tørke, nye grænser

Ungarns Paks-værk viser den samme fysik. MVM begyndte at sænke produktionen 27. juli, da vandmåleren ved Donau ramte -106 cm. Den 2. august var kun én af otte turbogeneratorer stadig i drift (MVM Paks, MVM Paks). Ungarns daglige nettoimportregning steg fra omkring 0,6 mia. forint i slutningen af juli til næsten 4 mia. forint i begyndelsen af august (Telex/G7). I Frankrig viste Le Mondes gennemgang af EDF-data, at miljøbegrænsninger toppede 16. august med 12,8 GW utilgængelig atomkraftkapacitet (Le Monde).

Alle lande fandt en nødløsning: uddybning af floder, genstart af kulkraft, udledning fra reservoirer eller import. Rumæniens kulgenstart støder direkte ind i landets forpligtelser under EU’s genopretningsfond om at lukke netop de værker. Bukarest har allerede meddelt EU-Kommissionen, at regeringen ønsker at udskyde lukningerne (HotNews). Kommissionens Electricity Coordination Group vurderede, at det bredere elsystem fortsat var stabilt (European Commission). Europas elnet kan absorbere den slags klimastød. Prisen er højere import, mere kul og gas samt hårdere kamp om den knappe kapacitet over grænserne. Hver løsning trækker på en andens reservoir, kulkvote eller eksportoverskud.