Rumænien har augustfrist for EU-milliarder

Rumæniens parlament har til 31. august til at vedtage seks reformlove. Sker det ikke, kan EU-Kommissionen indefryse den resterende del af Rumæniens penge fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, RRF, EU’s coronafond, der udbetaler tilskud og lån til medlemslande, når aftalte reformer er gennemført og kontrolleret. Den endelige frist gælder alle EU-lande. Rumæniens særlige problem er, at de politisk sværeste reformer er endt i samme bunke til sidst.

Penge for bevis

RRF fungerer som en resultatkontrakt. Ifølge forordning 2021/241 kan Kommissionen suspendere hele eller dele af en betaling, hvis aftalte milepæle er »ufuldstændige eller utilfredsstillende«. National lovgivning er en del af beviset. Hvis parlamentet ændrer en lov, så den afviger fra aftalen med Bruxelles, kan milepælen stadig dumpe.

To af de seks lovforslag faldt allerede i Senatet 1. juli med tre stemmers margin. Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan svarede 15. juli med en advarsel om, at selv vedtagne love skal godkendes af Kommissionen. Det er nødvendigt at vedtage en lov. Pengene kommer først, når den rigtige version af loven er vedtaget.

De seks lovforslag handler om løn i den offentlige sektor, integritetsregler i ANI, Rumæniens antikorruptionsmyndighed, byplanlægning, dekarbonisering, karriereveje i embedsværket og incitamenter til skatteopkrævning (Romania Insider, RRI). Hver reform skaber tabere. Offentligt ansatte står over for lønomlægninger. Embedsmænd får skærpet kontrol med interessekonflikter. Energiselskaber møder krav om lavere udledninger.

Hvem giver afkald — og hvem har brug for pengene

De grupper, der bliver bedt om at bære omkostningerne, er ikke nødvendigvis de byer og institutioner, der venter på pengene. Mere end 5.300 kontrakter for lokale skoler, hospitaler og kommunal infrastruktur afhænger af fortsatte RRF-udbetalinger. Udviklingsminister Cseke Attila har forlænget projektfristerne til 30. august, men samtidig advaret om, at der ikke kommer endnu en forlængelse. Rumænien har allerede modtaget en fjerde udbetaling på 2,25 mia. euro 23. juni. Resten afhænger nu af parlamentet.

PSD, koalitionens største parti, har arbejdet med fagforeninger om ændringsforslag, der skal bløde lønloven op. Det giver indenrigspolitisk mening: Fagforeninger er til for at beskytte offentligt ansatte. Men hver ændring, der flytter substansen væk fra det, Rumænien lovede Bruxelles, øger risikoen for netop den afvisning fra Kommissionen, som Bolojan advarede imod.

Hvis tilskuddene går tabt, kan Rumænien ikke bare låne sig ud af hullet. Landet er allerede under en procedure for uforholdsmæssigt stort underskud, EU’s kontrolmekanisme for regeringer, der bruger mere, end de finanspolitiske regler tillader. Bruxelles presser Rumænien til at mindske budgetunderskuddet. Mere gæld ville forværre det problem, EU samtidig kræver løst.

Kommissionen kan betale og holde tilbage i samme afgørelse

Spanien viser, hvordan mekanismen virker i praksis. Kommissionen godkendte Spaniens sjette betaling på 7,021 mia. euro brutto, frigav 302 mio. euro, der tidligere var blevet holdt tilbage, og fastholdt en suspension af 537 mio. euro for tre mål, der ikke var opfyldt. Betingelserne er ikke alt eller intet. Kommissionen belønner dokumenterede reformer og holder penge tilbage for de ufærdige i samme beslutning.

Rumænien kom gennem de første RRF-år med de mindre konfliktfyldte skridt: udbud, investeringer og projektstart. De reformer, der koster politisk, blev gemt til sidst. Rumæniens problem er ikke længere at finde projekter til EU-penge. Det er hurtigt at bevise, at koalitionen kan vedtage reformer uden at redigere de løfter væk, som Bruxelles betaler for.