Rumænien skal forsvare integritetslov

EU-Kommissionen har bedt Rumænien forklare, hvordan en omstridt bestemmelse i landets nye integritetslov hænger sammen med tre grundlæggende EU-retlige principper: om staten straffer adfærd med tilbagevirkende kraft, om sanktionen står mål med forseelsen, og om folkevalgte på forhånd kunne forudse konsekvensen. Anmodningen blev sendt 2. september af Kommissionens generaldirektorat for retlige anliggender og giver Bukarest to uger til at svare (RFI, Digi24).

Dermed er bestemmelsen rykket fra rumænsk partipolitik ind i EU’s vurdering af, om landet skal have udbetalt de sidste penge fra genopretningsfonden. Rumæniens svar vil indgå direkte i behandlingen af landets sjette og sidste betalingsanmodning under Recovery and Resilience Facility, EU’s fond efter pandemien, hvor regeringer først får penge, når de har gennemført aftalte reformer.

En reform, der blev til en konflikt

Rumæniens parlament vedtog lov 180/2026 den 26. august, tre dage før fristen for at opfylde milepæle i landets genopretningsplan (Europa FM). Loven skærper forbindelsen mellem en endelig afgørelse fra ANI, Rumæniens integritetsmyndighed, som kontrollerer embedsmænds formuer og interessekonflikter, og tab af embede. Det adresserer et reelt hul i reglerne: ANI havde fundet folkevalgte med endelige afgørelser om interessekonflikter, som blev siddende, fordi den gamle lov kun udelukkede dem fra fremtidige poster, ikke fra den post, de allerede havde (Juridice, Stiripesurse).

Den bestemmelse, der gjorde reformen politisk sprængfarlig, er det såkaldte Fritz-amendment. Den anvender den nye regel om mandatophør bagud i tid: folkevalgte med endelige afgørelser fra før lovens ikrafttræden mister deres poster 30 dage efter, at loven er trådt i kraft (Agerpres). Ifølge ANI er 55 folkevalgte og embedsindehavere, herunder 10 borgmestre, omfattet af bestemmelsen (Agerpres). Navnet kommer fra den mest kendte person på listen: Dominic Fritz, tyskfødt borgmester i Timișoara og leder af partiet USR, hvis afgørelse om interessekonflikt blev stadfæstet af Rumæniens højesteret i juni (HotNews).

Rumæniens forfatningsdomstol har godkendt bestemmelsen med tilbagevirkende virkning. Domstolens argument er, at loven ændrer, hvad der sker fremover med en person, som allerede er fundet i strid med reglerne, og ikke kriminaliserer den oprindelige handling med tilbagevirkende kraft (Gandul). Præsident Nicușor Dan underskrev derefter loven, selv om han offentligt sagde, at han var uenig i ændringen, fordi han ikke ville bringe EU-midlerne fra genopretningsfonden i fare (Agerpres, Sintact).

Hvor presset kommer fra

To gruppeledere i Europa-Parlamentet, EPP’s formand Manfred Weber og Renew-formand Valérie Hayer, har bedt Kommissionens formand Ursula von der Leyen behandle bestemmelsen som et spørgsmål om EU-rettigheder. Deres argument er, at den krænker EU-borgeres traktatfæstede ret til at stille op til lokalvalg i ethvert medlemsland (Agerpres, FAZ). Kommissionens svar har indtil videre været proceduremæssigt: Loven bliver vurderet som led i den sidste betalingsanmodning, der ventes i denne måned (ActMedia, G4Media).

Pengespørgsmålet

Flere overskrifter har koblet 770 mio. euro direkte til Fritz-ændringen. Beløbet er rigtigt, men koblingen er upræcis. Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan knyttede tabet til den lønreform, som parlamentet ikke nåede at vedtage inden fristen 31. august (HotNews). Beløbet dækker hele Rumæniens sidste tilskudsrater på tværs af flere milepæle, ikke én enkelt bestemmelse (EU Perspectives). Der er i det materiale, der er gennemgået her, ikke fundet noget offentligt Kommissionsdokument, som knytter hele beløbet til integritetsreformen alene.

Integritetsloven kan stadig koste penge. Efter genopretningsfondens regler kan Bruxelles tilbageholde den relevante del af den sidste rate, hvis Kommissionen vurderer, at loven undergraver den reform, den skulle gennemføre (Regulation 2021/241). Rumæniens svar de næste to uger bliver derfor ikke bare en juridisk forklaring, men det dokumentationsgrundlag, Kommissionen bruger til at afgøre, om integritetsmilepælen er opfyldt. Spørgsmålet er nu, hvad loven faktisk gør, ikke kun om den blev vedtaget til tiden.