Rumænien skyder to droner ned; Litauen mister sporet

To rumænske F-16-fly lettede lørdag kl. 17.43 fra Borcea-flybasen og skød begge droner ned få minutter efter, at de var kommet ind i rumænsk luftrum (MApN, Reuters). Næste morgen mistede NATO-jagere over Litauen kontakten til et ukendt objekt i tågen, og mulige dronedele beskadigede senere en civil bil (15min). Rumænien kan fastslå, hvor dronerne blev ramt, men endnu ikke hvem der sendte dem. Litauen og Polen er uenige om, hvor objektet kom fra.

Som vi beskrev, da nedskydningerne blev meldt ud (To Brief), rykkede Rumænien ud, før truslen nåede frem. Den første drone trængte ind i rumænsk luftrum kl. 17.59, og begge blev skudt ned over rumænsk territorialfarvand nær havnebyen Sulina kl. 18.01 og 18.05 (MApN, opdatering fra MApN). Rumænsk radar fulgte målene over Sortehavet, og rumænske kampfly skød dem ned.

Hvad Bukarest har vist, og hvad der mangler

Ministeriet beskriver målene som jetdrevne angrebsdroner af Geran-familien, en type Rusland bruger. I opdateringen nævnes hverken affyringssted, operatør, tilsigtet mål eller hele flyveruten (opdatering fra MApN). Ingen af ministeriets meddelelser indeholder radarspor eller fund fra vragdele, som andre end myndighederne kan bruge til at efterprøve konklusionerne.

Den fungerende forsvarsminister Radu Miruță antydede søndag, at dronerne kunne være en nyere variant, Geran-4 (Agerpres). Det fremgik af hans offentlige udtalelser, ikke af det skriftlige materiale. Selv hvis han har ret, fortæller en mere præcis modelbetegnelse noget om våbnet, men ikke hvem der affyrede det.

Over Litauen forsvandt radarsignalet

Klokken 06.15 søndag fik NATO-jagerfly på Šiauliai ordre til at lette og identificere et objekt på vej nordpå. Litauisk radar viste, at objektet tilsyneladende kom fra Polen (LRT). Flyene var italienske Eurofighter-jagere på NATO-patrulje (Reuters). Jagerflyene nåede frem til objektet, men kunne ikke identificere det.

Forsvarsminister Robertas Kaunas sagde, at radaren fulgte objektet, men at tågen skjulte det for piloterne, som skulle kunne se det for at vurdere faren (LRT). Radarekkoet forsvandt derefter. Omkring kl. 07.28 fik politiet melding om, at noget var faldet ned nær Juodžionys i Pasvalys-distriktet. Fragmenter beskadigede en bil, men ingen kom til skade (15min).

Warszawa siger, at landets egne radarer ikke registrerede en indflyvning fra Polen, og ingen af de to regeringer har offentliggjort deres radarspor (Onet/PAP). Dermed står to nabolande og allierede med modstridende forklaringer på samme flyvning. Offentligheden har intet grundlag for at sammenholde dem.

Kaunas har siden omtalt vraget som en sandsynlig ukrainsk FP-1-drone fra et angreb på Sankt Petersborg. Kyiv undskyldte og sagde, at russisk elektronisk krigsførelse (signalforstyrrelse, der kan sende droner ud af kurs) kan have påvirket dronernes rute (Ukrainska Pravda). Det er en officiel forklaring, ikke resultatet af en teknisk undersøgelse. Den kan forklare, hvordan en ukrainsk drone endte i Litauen, men viser ikke, fra hvilken retning objektet kom ind i landet.

Hvad hovedstæderne stadig mangler at fremlægge

Begge hændelser fandt sted på NATOs østflanke og i EU-luftrummet med mindre end et døgns mellemrum. I Rumænien opdagede radar og kampfly to mål og standsede dem over landets territorialfarvand. I Litauen kom allierede kampfly på vingerne i tide, men kunne ikke identificere objektet i tågen. Uden offentliggjorte radarspor, som Litauen og Polen kan få til at stemme overens, kan ingen af regeringerne fastslå, hvor objektet fløj.

Bukarest skylder offentligheden radarsporene og fundene fra vragdelene, som kan vise, hvem der sendte dronerne. Vilnius og Warszawa skylder offentligheden én samlet flyverute, som begge regeringer kan stå inde for.