Rumænien sætter reaktorprojekt på pause

Små modulære reaktorer er atomkraftens svar på et praktisk problem: Kan man gøre nye reaktorer billigere ved at bygge dem som standardiserede enheder på fabrik i stedet for som store enkeltprojekter på byggepladsen? Logikken er industriel. Den første enhed er dyr, fordi design, godkendelser og leverandørkæder skal på plads. Den tiende bør være billigere, fordi processen gentages.

Det er den tanke, Rumæniens Doicești-projekt skulle teste i Europa. Foreløbig viser projektet noget andet: Den sværeste del handler ikke om reaktorfysik, men om finansiering. Økonomien kræver serieproduktion, men serieproduktionen kan først begynde, når nogen har betalt for den dyre første udgave.

Den første færge er altid den dyreste

Planen i Doicești var at opføre seks små reaktormoduler på et tidligere kulkraftværk. Hvert modul skulle levere 77 megawatt, tilsammen nok til stabil strømforsyning til en mellemstor by (Economica). Den amerikanske udvikler NuScale har som den første fået en SMR-konstruktion godkendt af de amerikanske atommyndigheder. Sikkerhedsdokumentationen er altså godkendt (NRC). Teknologien er ikke den umiddelbare flaskehals.

Pengene er. Rumænien ønskede en forsigtig model: Køb ét modul først, se om det virker i praksis, og beslut derefter om de fem næste. Ifølge rumænske medier ville NuScale ikke acceptere den risikodeling, og rammeaftalen blev derfor ikke underskrevet (HotNews). Amerikansk finansiering på omkring 7 mia. dollar var efter oplysninger i rumænske medier til rådighed gennem eksportkreditinstitutioner, men den krævede en rumænsk statsgaranti, som aldrig kom (Adevărul).

Den 15. juli skal aktionærerne i Nuclearelectrica stemme om, hvorvidt projektets oprindelige strategi stadig holder. Betingelser knyttet til en investeringsbeslutning i februar 2026 blev ikke opfyldt inden fristen i juni (BVB/SNN). Afstemningen kan føre til nye kontraktvilkår, en anden teknologipartner eller et ændret projekt (Bursa). Det er ikke en aflysning. Men når Europas mest fremskredne SMR-projekt må tilbage til tegnebrættet, siger det en del om afstanden mellem atompolitiske ambitioner og projekter, som banker og stater faktisk vil finansiere.

NuScale har prøvet det før. Selskabets tidligere prestigeprojekt i Idaho blev droppet, efter at omkostningerne steg, og for få elselskaber ville binde sig som aftagere (ANS). En myndighedsgodkendelse beviser, at designet kan leve op til sikkerhedskravene. Den beviser ikke, at anlægget kan bygges til en pris, kunderne vil betale.

Hvad det ville koste på elregningen

En uafhængig rumænsk analyse anslog, at alene tilbagebetalingen af anlægsinvesteringen i Doicești ville løfte elprisen til omkring 244 euro pr. megawatt-time. Med driftsomkostninger ville prisen stige til cirka 276 euro/MWh (Romania Military). Det er et eksternt estimat, ikke en officiel tarif. Til sammenligning ligger store sol- og vindprojekter i Europa ofte betydeligt lavere pr. produceret energienhed, selv om de ikke leverer samme stabile produktion uden batterier eller anden reservekapacitet (Lazard).

Rumæniens fungerende premierminister, Ilie Bolojan, har offentligt sat spørgsmålstegn ved de udgifter, der allerede er bundet i projektet: omkring 240 mio. dollar er brugt, og yderligere 600 mio. dollar kan blive nødvendige alene i fasen før selve byggeriet (Adevărul, ZF).

Alle europæiske SMR-projekter møder samme spørgsmål

Rumænien står ikke alene. I hele Europa er lande, der planlægger SMR-projekter, i gang med at designe offentlige sikkerhedsnet, fordi private investorer ikke vil bære hele risikoen ved den første kommercielle udgave af en reaktortype.

Polen er mest direkte. Orlen Synthos Green Energy har søgt om det, selskabet kalder EU’s første differencekontrakt for SMR’er, med dækning af 14 reaktorer (OSGE). En differencekontrakt er en offentlig prisgaranti: Hvis markedsprisen på el falder under et aftalt niveau, betaler staten forskellen. Modellen bygger åbent på den antagelse, at SMR-strøm endnu ikke kan konkurrere på rene markedsvilkår. Sverige er gået længere. Staten tager en 60 % ejerandel i atomprojektet Videberg og har bedt myndighederne udforme langsigtede instrumenter til prissikring, som kan forenes med EU-reglerne (Swedish government). Tjekkiet kobler sine planer med Rolls-Royce SMR til national industrideltagelse og statslig opbakning, men de finansielle vilkår er stadig uklare (World Nuclear News).

Mønstret er tydeligt: Intet europæisk land har endnu fundet en måde at finansiere de første SMR-anlæg på rene markedsvilkår.

Doiceștis genovervejelse viser ikke, at små reaktorer er dømt ude. Den viser, hvor næste prøve ligger. Regeringer skal finde kontrakter, der gør det første anlæg finansierbart uden at skjule regningen for de forbrugere og skatteydere, der ender med at betale over årtier. Serieproduktionen kan stadig vise sig at virke. Men den første enhed mangler stadig en køber.