Rumænien melder 40 dronekrænkelser til NATO

Siden Rusland begyndte at angribe Ukraines havne ved Donau, har Rumænien registreret mere end 40 luftrumskrænkelser (Euromaidan Press). De fleste sager er gledet næsten ubemærket forbi uden for Østeuropa, selv om lignende dronekrænkelser over Baltikum hurtigt er blevet til europæiske forsidenyheder. Forskellen i opmærksomhed siger noget om forskellen i politisk hastværk: Rumænien håndterer en vedvarende dronetrussel på NATO’s sydøstlige flanke, men få vestlige hovedstæder har reageret med samme alvor som ved hændelser længere nordpå.

To episoder ændrede billedet. Den 29. maj ramte en russisk Geran-2-drone en boligblok i Galați og sårede to personer. Den 5. juni eksploderede en ukrainsk maritim drone inde i havnen i Constanța, efter at den ifølge oplysninger var blevet afledt af russisk elektronisk krigsførelse; det bekræftede Rumæniens forsvarsministerium. Den 10. juni tog Rumænien begge sager op i Det Nordatlantiske Råd, NATO’s øverste politiske organ, hvor alle 32 allierede skal være enige, og bad om hurtigere styrkelse af alliancens evne til at bekæmpe droner. De allierede udtrykte solidaritet. Bukarest bad om radarer og jammere.

Fire minutter, ingen gode valg

Ved Galați fulgte Rumænien den indkommende drone og sendte F-16-fly på vingerne. Men fredstidens juridiske begrænsninger, risikoen for civile og reglerne mod at skyde tæt på ukrainsk luftrum lukkede reelt handlevinduet, før en pilot kunne affyre et skud. Hele forløbet varede kun få minutter. I Constanța var problemet mere lavpraktisk: En maritim drone drev ind i en kommerciel havn, tvang evakuering af civile og afslørede sensorer, som aldrig var bygget til at opdage små droner i lav højde.

NATO’s faste air policing-mission, hvor allierede kampfly beskytter hinandens luftrum i fredstid, er skabt til at opfange fly, ikke billige droner, der flyver lavt og tæt på terrænet. Alliancens integrerede luft- og missilforsvar dækker mellem- og højderummet langt bedre. Under det niveau ligger der langs hele østflanken et hul, som NATO’s tidligere vicegeneralsekretær Mircea Geoană offentligt har anerkendt. Nye radarer og moddrone-systemer ventes først leveret i 2027.

Den samme svaghed løber fra Sortehavet til Østersøen. Den 19. maj skød et rumænsk F-16-fly en drone ned over Estland. Den 8. juni ødelagde NATO-fly endnu en drone over Letland. Frontlinjelandene reagerer dog forskelligt, og netop forskellene viser, hvordan NATO fungerer, når presset bliver konkret.

Polen bygger selv, Frankrig møder op uden de rette værktøjer

Polen venter ikke på fælles allierede indkøb. Warszawa bygger sit eget radar- og missilnetværk frem for offentligt at presse NATO for hurtige leverancer. Wisła-programmet tilføjer 360-graders radarer til Patriot-batterierne, mens Tarcza Wschód omfatter 700 kilometer befæstning langs den østlige grænse. Den polske vurdering er klar: Allieret materiel kommer for langsomt, så Polen betaler selv for at mindske afhængigheden af akut hjælp. Rumænien, som allerede har set en drone ramme et boligområde, har mindre tid at give af.

Frankrig giver en anden lærestreg. Paris har omkring 1.400 soldater på Cincu-basen i Rumænien med artilleri, kampvogne og Mamba-luftforsvarssystemer (Le JDD). Franske Rafale-fly skød en drone ned over Letland den 8. juni og viste, at alliancen kan handle hurtigt, når beslutningen er taget. Men der findes ingen offentligt kendt fransk moddronepakke til Rumæniens Sortehavskyst. Soldaterne er på plads. Det samme er ikke nødvendigvis de værktøjer, Rumænien mest akut efterspørger.

Hullet, ingen har sat navn på

Ingen offentlig kilde oplyser, hvilke radarer, jammere eller maritime moddrone-systemer Rumænien får, hvem der leverer dem, eller hvornår de ankommer. Som El País har påpeget, er avancerede systemer som Patriot-batterier ikke designet til at skyde droner til få tusinde dollar ned. Et enkelt Patriot-missil koster millioner. En Geran-2 koster mindre end en brugt bil.

Rumæniens præsidentielle rådgiver Cristian Diaconescu har advaret om, at et svar i form af endnu et kommuniké vil betyde, at de allierede ikke har forstået, hvad der faktisk sker på jorden. NATO’s politiske løfter står fast. Men evnen til at håndhæve dem mod den lavtflyvende trussel, der rammer Rumænien nu, findes endnu ikke i tilstrækkelig form. Opmærksomhedsgabet gør problemet større: Når en drone krydser ind i baltisk luftrum, behandler europæiske medier det som en sag for hele alliancen. Når dusinvis krydser ind over Rumænien over flere måneder, kommer reaktionen langsommere og mere dæmpet. Indkøb af forsvarsmateriel tager år. Dronerne kommer dagligt.