Rumænien risikerer €4.5 billion

Rumænien har frist til 31. august til at vedtage seks reformlove. Ellers risikerer landet at miste omkring 4,5 mia. euro i tilskud fra EU’s genopretningsfond (Libertatea). Stemmerne findes i princippet: Landets største parti, PSD, sidder med nøglen i parlamentet. Men 13. juli sagde partiets leder, Sorin Grindeanu, at PSD ikke vil samarbejde, medmindre den midlertidige premierminister Ilie Bolojan går af (Europa FM). Der er seks uger tilbage. Pengene ligger klar. Blokaden ligger i Bukarest.

Hvorfor lovene er flaskehalsen

EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet, RRF, er den fond på 723,8 mia. euro, som blev oprettet efter pandemien for at finansiere reformer og investeringer i medlemslandene. Den fungerer ikke som en almindelig pulje, hvor regeringer kan hæve penge efter behov. Hvert land har aftalt en liste med reformer og investeringer, og hver del er knyttet til et kontrollerbart mål: en lov skal vedtages, et system skal bygges, eller et konkret resultat skal leveres. Først når EU-Kommissionen vurderer, at målet er opfyldt, bliver pengene udbetalt (EUR-Lex).

Rumæniens resterende mål handler ikke primært om at bygge veje eller renovere bygninger. De kræver flertal i parlamentet. Det gælder en reform af lønningerne i den offentlige sektor, integritetsregler for offentligt valgte og ansatte samt ændrede incitamenter i skattemyndigheden. Dertil kommer ændringer i embedsmandskarrierer, byplanlægning og udfasning af fossil varme (Antena 3). To af lovforslagene faldt allerede i Senatet 1. juli, tre stemmer fra at blive vedtaget (Romania Insider).

Kommissionens vejledning om afslutningen af fonden, offentliggjort 30. april, giver ikke plads til parlamentarisk nølen. Alle mål skal være gennemført senest 31. august 2026. Det, der sker efter den dato, tæller ikke. De sidste betalingsanmodninger skal indsendes i september, og alle udbetalinger skal være gennemført senest 31. december (Commission closure guidance). Efter fristen kan Bruxelles gå fra at tilbageholde penge midlertidigt til at annullere dem endeligt.

De nemme penge først, de svære reformer sidst

Rumænien har indtil nu fået udbetalt 60,6 % af sin samlede RRF-ramme. Den fjerde betaling på 2,25 mia. euro kom 23. juni (Brussels Times, Financial Intelligence). Men tallet skjuler et mønster, som går igen i flere medlemslande: De lettere milepæle, udbud, administrative systemer og institutionel opsætning, blev klaret først. De reformer, der gør ondt politisk, lønninger, skattemyndighed og regler for den offentlige sektor, blev skubbet til sidst.

Investeringsminister Dragoș Pîslaru har bekræftet, at Bruxelles har godkendt Rumæniens genforhandlede genopretningsplan. Han tilføjede samtidig, at den tilbageværende opgave er at levere de reformer, Rumænien selv har forpligtet sig til (Digi24). Planen er på plads. Lovene mangler.

Hvem der faktisk taber

Mere end 5.300 kontrakter under genopretningsplanen finansierer lokal infrastruktur, skoler, hospitaler og kommunale projekter i hele Rumænien. Udviklingsminister Cseke Attila har forlænget deres frister til 30. august og advaret om, at der ikke kommer endnu en forlængelse (Capital). Hvis reformmålene ikke bliver opfyldt, risikerer projekterne at få stoppet finansieringen. Regningen lander hos dem, der venter på en motorvejsforbindelse, en skolebygning eller et hospital, der ikke længere ligner et efterslæb forklædt som byggeri.

Rumænien er samtidig underlagt EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den disciplinære proces for lande, der låner for meget i forhold til EU’s finanspolitiske regler (European Commission). Det begrænser regeringens mulighed for bare at erstatte tabte EU-tilskud med ny gæld.

RRF kan fungere, når national politik spiller med. Spanien fik denne måned godkendt sin sjette betaling på 7,02 mia. euro, hvor Kommissionen frigav nogle tidligere tilbageholdte midler og fortsat holdt 537 mio. euro tilbage for tre mål, der endnu ikke var valideret (Spain Finance Ministry). Betingelserne blev håndhævet, og pengene blev flyttet. Rumæniens problem er et andet. Bruxelles blokerer ikke midlerne. Rumæniens eget parlament blokerer de reformer, der kan udløse dem.

EU byggede RRF på en enkel idé: Politiske løfter er værdiløse, indtil de bliver til love eller færdige projekter, som Bruxelles kan kontrollere. Rumænien viser nu, hvad der sker, når et lands politiske system ikke kan producere de fakta i tide. Tallet 4,5 mia. euro stammer fra rumænske regerings- og medieoplysninger snarere end et offentliggjort bilag fra Kommissionen, så det præcise beløb kan ændre sig. Selve risikoen er derimod reel. Den er hjemmelavet, og fristen holder ikke pause for koalitionsforhandlinger.