Rumæniens EU-milliarder får deadline

Seks lovforslag ligger fast i det rumænske parlament. Ingen af dem er vedtaget. Hvert forslag hænger sammen med en reform, som EU-Kommissionen kræver gennemført, før den næste rate fra EU’s genopretningsfond kan udbetales. Fristen er 31. august (Digi24). Hvis Rumænien misser den, bliver pengene ikke bare udskudt. De bortfalder.

Hvordan et udvalg i Bukarest kan blokere penge rejst i Bruxelles

EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet, RRF, fungerer anderledes end de fleste EU-midler. Den refunderer ikke bare medlemslande for udgifter, de allerede har haft. Den betaler for resultater. Hvert land har indsendt en plan med reformer og investeringer, opdelt i milepæle, for eksempel vedtagelse af en lov, og mål, for eksempel et bestemt antal renoverede bygninger. Kommissionen frigiver først raterne, når milepælene vurderes som opfyldt (European Commission, Council). Hvis en milepæl ikke nås, kan betalingen suspenderes helt eller delvist (EUR-Lex).

Rumæniens plan er på 28,5 mia. euro (European Commission). Heraf er 13,6 mia. euro tilskud, som Rumænien ikke skal betale tilbage. Resten er lån: billigere end hvad Rumænien selv kan låne til, men stadig gæld i statens regnskab. Efter en tredje genforhandling i juni blev lånedelen reduceret til 6,64 mia. euro, mens tilskuddene blev bevaret. Investeringsminister Dragoș Pîslaru sagde, at otte love eller regeringsbeslutninger stadig manglede at blive vedtaget (Curs de Guvernare).

Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan ønsker ekstraordinære parlamentsmøder i juli for at få lovgivningen igennem. Han pegede på byplanlægningsloven, som har været blokeret siden december, som et forslag med omkring 1 mia. euro i tilknyttede midler. Reformen af lønningerne i den offentlige sektor udløser et tilsvarende beløb (Digi24). Tidligere i juni vurderede Bolojan, at ufærdig lovgivning samlet satte 5-6 mia. euro på spil (Mediafax). Parlamentet har siden vedtaget nogle af lovene og dermed angiveligt sikret mere end 2,7 mia. euro, der var i fare (EVZ). Men alene milepælen om lønreformen holder fortsat 770 mio. euro tilbage (Financiarul).

Risikoen er ikke teoretisk. Rumæniens tredje betalingsanmodning blev delvist suspenderet på grund af særlige pensionsordninger og styringen af statsejede virksomheder. Næsten 459 mio. euro blev aldrig indhentet igen (Știrile ProTV).

Milepæle nået, løfter beskåret

Hele ordningen udløber ved udgangen af 2026, og alle betalinger skal være afsluttet inden da (EUR-Lex). En reform, der kommer for sent, rammer derfor ikke bare en politisk deadline. Den falder uden for den juridiske betalingsramme.

Italien, som er den største modtager af RRF-midler i EU, viser et mere diskret problem. Selv når milepæle formelt er opfyldt, kan de konkrete resultater skrumpe. Italiens program for vuggestuer og børnehaver begyndte med 4,6 mia. euro og et mål om 264.000 nye pladser. Efter revisioner af planen faldt finansieringen til under 3,8 mia. euro, og det forventede antal pladser blev sænket til 150.480 (Collettiva). Skemaerne kunne stadig krydses af. Familierne fik færre institutioner.

Portugal står med sin egen tidsklemme. Bruxelles har advaret om, at lovgivningen om sociale ydelser skal være på plads senest 31. august, hvis landet skal beskytte 620 mio. euro i genopretningsmidler (Executive Digest). Den Europæiske Revisionsret har peget på den konstruktionsfejl, som går igen i sagerne. Når betalinger styres efter milepæle, kan Kommissionen og medlemslandene ikke altid følge pengene helt frem til de borgere, virksomheder eller kommuner, der faktisk modtager dem (European Court of Auditors).

Hvem betaler for forsinkelsen

Den offentlige debat handler om premierministre og milliardbeløb. Mindre synlige er kommunerne, der venter på vej- og hospitalsprojekter, som ikke kan begynde, før milepælslovgivningen er vedtaget. Offentligt ansatte, hvis lønstruktur afhænger af, hvilken version af lønreformen der overlever afstemningen. Entreprenører, hvis fakturaer afhænger af indkøb, der er bundet til RRF’s tidsplan.

Parlamentet har vedtaget en reservelov, som gør det muligt at videreføre projekter, der er skåret ud af den reviderede plan, med penge fra andre EU-kilder eller fra det nationale budget. Det er fornuftigt som nødspor, men regningen flytter sig. Enten betaler rumænske skatteydere for projekter, som EU-tilskud skulle have finansieret, eller også skubbes projekterne over i andre EU-programmer, hvor der allerede er kø.

EU lånte pengene i fællesskab og bandt dem til nationale reformer. Derfor kan et blokeret udvalg i Bukarest eller Lissabon nu fryse penge, der er rejst i Bruxelles. Rumæniens ekstraordinære parlamentsmøder i juli vil vise, om de seks lovforslag kan vedtages før 31. august. Hvis ikke, er 770 mio. euro til lønreformen det første konkrete tab. Derefter vil kommuner, ansatte og virksomheder mærke, hvad en overset milepæl koster, når den rammer deres egne budgetter.