Rumæniens lønlov rammer EU-frist

Der er fem dage til 31. august. Den dag skal alle EU-lande have gennemført de reformer, de har lovet under genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s coronafond, hvor regeringer først får udbetalt penge, når de kan dokumentere, at aftalte reformer faktisk er gennemført. Rumænien er ikke i mål.

Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan sagde 25. august, at chancen for at få vedtaget en ny lønlov for den offentlige sektor i tide faldt »time for time«. Koalitionspartneren PSD har endnu ikke bundet sig, og der er meget lidt parlamentarisk tid tilbage (Romania Insider). Loven er knyttet til omkring 770 mio. euro i tilskud (Mediafax, RRI). Men hvis fristen glipper, forsvinder pengene ikke automatisk på søndag.

Bruxelles suspenderer, før der skæres

RRF-forordningen beskriver en proces, ikke et fald fra en klippe. Ifølge artikel 24 skal EU-Kommissionen først tilbageholde eller suspendere det beløb, der er knyttet til en uopfyldt milepæl, og forklare medlemslandet hvorfor. Regeringen får derefter en måned til at svare, før der følger en korrektionsperiode og først senere en eventuel endelig reduktion (Regulation (EU) 2021/241). Kommissionens egne retningslinjer for afslutningen af fonden bekræfter tidsplanen: Milepæle skal være opfyldt senest 31. august, de sidste betalingsanmodninger indsendes i september, og Kommissionens udbetalinger skal ske senest 31. december 2026 (EU Law Live).

Den mekanik er allerede afprøvet. Bulgariens fjerde betalingsanmodning blev delvist godkendt, efter at 23 ud af 26 milepæle var vurderet opfyldt. De resterende udløste en delvis suspension, ikke et samlet afslag (European Sting). Spanien fik senere frigivet 302 mio. euro, som først var blevet tilbageholdt, efter at regeringen havde sendt yderligere dokumentation om digitalisering og skattemilepæle (IEU Monitoring). Risikoen for Rumænien er reel. Den ligger i vurderingen og korrektionen, ikke i et automatisk bortfald.

En lønlov rammer Rumæniens egne finanspolitiske grænser

Kommissionens bekymring handler om penge, ikke om lyst til at detailstyre rumænske løntrin. En samlet lønlov fastlægger strukturen for alle offentligt ansattes løn: grundsatser, koefficienter og tillæg. Når sådan en lov først er vedtaget, binder den de offentlige udgifter i årevis. Derfor har Kommissionen bedt Bukarest forklare, hvordan regeringen vil finansiere lønstigninger, som rumænske kilder anslår til mellem 8 mia. og 16 mia. lei. Spændet er så stort, fordi forskellige politiske grupper presser på for forskellige versioner (Romania Insider, Euronews Romania).

Bolojan har afvist, at Bruxelles direkte har forkastet lovudkastet. Ifølge ham har Kommissionen stillet spørgsmål og bedt om præciseringer (Economica). Men Rumænien har også et hjemligt juridisk problem. Den offentlige gæld er kommet over 60 % af BNP, og efter rumænsk lov udløser det en fastfrysning af lønudgifterne (Agerpres). En lønlov, der lover mere, end budgettet kan bære, vil støde ind i den regel og samtidig svække den underskudskorrektion, Rumænien allerede skylder Bruxelles under EU’s underskudsprocedure, den formelle proces for lande med budgetunderskud over de aftalte grænser.

Hvem betaler, hvis pengene går i stå

Hvis de 770 mio. euro bliver suspenderet eller reduceret, er de første tabere ikke de offentligt ansatte, men de projekter, pengene skulle finansiere: skoler, motorveje og lokal infrastruktur. Rumænien vil skulle låne for at fylde hullet, samtidig med at Kommissionen forventer et underskud på 5,8 % af BNP i 2027 (HotNews).

Den samlede risiko er større end den ene lønlov. Rumænien har indsendt sin femte betalingsanmodning på 2,84 mia. euro fordelt på 75 milepæle, og en sjette og sidste anmodning ventes omkring 30. september på yderligere cirka 4,3 mia. euro (Agerpres, Digi24).

Rumænien er ikke alene om at haste mod fristen. Bulgarien indkaldte parlamentet til et ekstraordinært møde for at få antikorruptionsreformer igennem inden samme deadline (Mediapool). Portugal har fået Kommissionens godkendelse af ni betalingsanmodninger, men i begyndelsen af august var kun 62 % af de kontraherede beløb nået frem til de endelige modtagere (Observador). Flaskehalsene er forskellige: I Rumænien er det lønloven, i Bulgarien regeringsførelse, i Portugal evnen til at få godkendte penge ud til dem, der skal bruge dem. Den fælles prøve er, om regeringerne kan dokumentere resultater, før fonden lukker.

Hvis Bruxelles accepterer svag dokumentation, bliver RRF endnu en refusionsordning, hvor beviskravet mest lever på papiret. Hvis Kommissionen suspenderer pengene, bliver Rumæniens manglende lønlov et tydeligt signal om, at genopretningsmidlerne stadig har betingelser, der kan mærkes.