Rumæniens lønlov truer EU-midler

Rumænien har seks dage til at vedtage en ny lønlov for den offentlige sektor, som Bruxelles kan godkende. Ellers risikerer landet at miste omkring 770 mio. euro i tilskud fra EU’s genopretningsfond (Bursa, Romania Insider). Fristen udløber 31. august, og sagen handler i bund og grund om, hvorvidt Bukarest har råd til en permanent lønstigning, mens landet allerede har EU’s største budgetunderskud.

EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet udbetaler kun penge, når regeringer gennemfører de reformer og investeringer, de selv har lovet (EU-Kommissionen, EUR-Lex). Rumænien har lovet en samlet lønlov for den offentlige sektor. EU-Kommissionen vurderer nu, om den konkrete model passer med landets finanspolitiske kurs.

Hullet på 4 mia. lei

Rumænske medier citerer en officiel meddelelse fra EU-Kommissionen, som peger på tre problemer i lovudkastet (Gândul, Digi24). Det største er regningen. Den samlede stigning i lønudgifterne har bevæget sig fra et forsigtigt scenarie på omkring 8 mia. lei om året til udgaver tæt på 12 mia. lei. Kommissionen vil have dækket forskellen på 4 mia. lei, før loven vedtages (Mediafax, RFI Romania). Dertil kommer, at Rumænien skylder efterbetalinger til domstolssektoren uden at have forklaret, hvordan regningen skal betales.

Den fungerende premierminister Ilie Bolojan understregede, at Bruxelles ikke har afvist forslaget, men "stillet spørgsmål og bedt om præciseringer" (Agerpres). Den forskel er reel. Kommissionen kontrollerer, om Rumænien leverer den reform, landet har lovet, ikke om hver enkelt lønkoefficient er politisk rigtig.

Derfor ændrer varige udgifter regnestykket

En lønstigning er ikke som at bygge en motorvej. Når den først er vedtaget, kommer den igen på næste års budget og på året efter. Den bliver det nye udgangspunkt for staten. Derfor behandler Kommissionen hullet på 4 mia. lei som et langsigtet finanspolitisk problem, ikke som en teknisk strid om en enkelt budgetpost.

Rumænien har begrænset plads til at absorbere nye faste udgifter. Eurostat-tal offentliggjort i juli satte den offentlige gæld til 60,1 % af BNP (Agerpres, Actmedia). Det udløser en national regel, som forbyder tiltag, der øger de samlede udgifter til personale eller social bistand. Underskuddet faldt fra 9,3 % af BNP i 2024 til 7,9 % i 2025, men Kommissionen venter stadig 5,8 % i 2027 (HotNews).

Rumænien er fortsat omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den formelle proces for lande, der bryder EU’s finanspolitiske regler. Processen er kun sat på pause, fordi Bruxelles hidtil har vurderet, at Bukarest har taget tilstrækkelige korrigerende skridt (EU-Kommissionen).

Et muligt modtræk er at forlænge et sundhedsbidrag på 10 % af den del af pensioner, der ligger over 3.000 lei. Bidraget står ellers til at udløbe ved udgangen af 2027 (Mediafax). Den fungerende minister for europæiske investeringer, Dragoș Pîslaru, understregede, at det i givet fald vil være Rumæniens eget finanspolitiske valg, ikke et skattekrav fra Kommissionen (Digi24).

Hvem betaler for en billigere lov

Hvis Rumænien vedtager en stram udgave, beskytter det først og fremmest de hospitaler, motorvejsstrækninger og skoler, som finansieres af de resterende 2,58 mia. euro i tilskud fra den sidste betalingsanmodning (Mediafax). Kreditorer og ratingbureauer foretrækker også tilbageholdenhed. Ifølge rumænske medier koblede Kommissionens korrespondance direkte behovet for kompenserende tiltag til ratingbureauernes forventninger (Gândul).

Regningen lander hos offentligt ansatte, der havde regnet med større lønstigninger, og hos pensionister, som kan blive mødt af et forlænget sundhedsbidrag. Pîslaru fastholder, at ingen nuværende indkomst vil falde. Men loft over bonusser og en lavere referenceværdi, sænket fra 4.100 til 4.000 lei efter Finansministeriets ønske, betyder flere år med langsommere lønvækst efter inflation (DigiEconomic).

Truslen om at miste penge er konkret. Ved Rumæniens tredje betalingsanmodning lod Kommissionen 458,7 mio. euro bortfalde permanent, fordi reformer af særlige pensioner og statslige selskabers ledelse ikke blev løst i tide (Agerpres, Romania Insider). Bukarest kan beskytte tilskuddene ved at gøre lønloven billigere, finde en varig finansiering eller lade pensionister og offentligt ansatte betale gennem lavere real lønvækst. Det er de tre døre. Regeringskoalitionen har endnu ikke valgt, hvilken den vil åbne.