Rumæniens EU-milliarder afventer Bruxelles

Rumæniens midlertidige minister for EU-midler, Dragoș Pîslaru, siger, at landet ender med at hente mere end 90 % af tilskuddene i sin EU-genopretningsplan (EVZ, Curs de Guvernare). Det er et skøn, ikke penge på kontoen. Pr. 1. september havde Rumænien faktisk modtaget omkring 13 mia. euro fra en plan på 20,1 mia. euro, altså omtrent 64 % (Gândul, Aktual24). Springet fra 64 til 90 % kræver, at Bruxelles godkender flere milliarder euro. Den godkendelse foreligger endnu ikke.

Pengene kommer fra RRF, EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet efter pandemien. Ordningen betaler ikke for gode intentioner, kontrakter eller ministerielle pressemeddelelser, men for gennemførte reformer og investeringer (Europa-Kommissionen). Som vi skrev søndag, udløb Rumæniens gennemførelsesperiode 31. august, og den midlertidige premierminister Ilie Bolojan erkendte samtidig, at forsinkede reformer allerede havde kostet landet hundredvis af millioner euro.

To ansøgninger, ingen udbetalinger

Pîslarus tal på 90,58 % afhænger af to udestående betalingsanmodninger. Den femte anmodning blev indsendt 14. august og har en bruttoværdi på 2,84 mia. euro (Agerpres, Mediafax). Ifølge Pîslaru kan Kommissionens foreløbige afgørelse tage omkring to måneder (RFI România). Den sjette og sidste anmodning ventes indsendt senest 30. september (Profit.ro). Den er ikke indsendt endnu.

At indsende en anmodning er ikke det samme som at få penge. Udbetalingen kommer først efter tre trin: Kommissionen skal bekræfte, at de aftalte reformskridt og målbare delmål er opfyldt, EU-landenes finansfolk skal gennemgå vurderingen, og Bruxelles skal formelt vedtage betalingsafgørelsen (EUR-Lex). Den rumænske 90 %-overskrift tæller de penge med, som regeringen håber at få gennem den proces. Kommissionen har endnu ikke sagt ja.

Lønlov og kul

Rumænien ved allerede noget om, hvad landet mister. Bolojan sagde, at landet har forspildt 770 mio. euro, fordi parlamentet ikke vedtog en samlet lønlov for den offentlige sektor, en reform som Bruxelles udtrykkeligt havde krævet. Han lagde ansvaret på PSD, landets største parti, som ifølge ham blokerede loven (HotNews, Euronews). Beløbet er Bolojans nationale skøn. Det formelle fradrag kommer først med Kommissionens endelige vurdering.

Kul giver en anden risiko. Rumænien havde forpligtet sig til at lukke brunkulsfyrede kraftværksenheder som led i et delmål for dekarbonisering. I stedet stemte parlamentet for at holde værkerne i Turceni og Craiova i drift, og Kommissionen meddelte, at den vil vurdere, om delmålet stadig kan regnes som opfyldt (Romania Insider, Agerpres). Bolojan anslog risikoen til omkring 100 mio. euro (Economica). Kulsagen er mere kompliceret end lønloven, fordi den tester, om et delmål, Bruxelles tidligere har accepteret som gennemført, kan trækkes tilbage af et senere parlamentarisk flertal.

Regeringer tæller planer, Bruxelles tæller levering

Afstanden mellem politiske meldinger og verificerede udbetalinger findes ikke kun i Bukarest. Italiens regering har oplyst, at landet har modtaget 153,2 mia. euro og opfyldt 366 delmål, men Corte dei conti, Italiens nationale revisionsmyndighed, fandt, at kun 12,4 % af projekterne målt på værdi var færdige, mens projekter for over 75 mia. euro stadig var under opførelse (Struttura di missione PNRR, LavoriPubblici.it). Selv Spanien, der er EU’s stærkeste performer i ordningen, fik 537 mio. euro holdt tilbage fra sin sjette udbetaling, fordi nogle mål ikke var færdiggjort (El País).

Regeringer tæller forventede udbetalinger, før Bruxelles er færdig med at kontrollere leveringen. Rumæniens problem er større, fordi de politiske nederlag på løn og kul er større, og fordi landet har dårligere råd til hullet. Fitch vurderer Rumænien til BBB- med negative udsigter (Fitch). EU-tilskud, der falder væk, skal erstattes af rumænsk statsgæld til en rating, hvor låntagning er dyrere. Regningen ender hos skatteyderne, i de offentlige budgetter og i et statsbudget, der allerede har et af EU’s største underskud.

Rumæniens risiko handler derfor ikke længere om, hvorvidt regeringen kan annoncere EU-penge, men om staten må erstatte manglende tilskud med dyrere gæld. Først Kommissionens vurdering af betalingsanmodning 5 og 6 afgør det endelige beløb.