Rumæniens kulkurs truer EU-udbetaling

Rumæniens Deputeretkammer stemte 5. august med 180 mod 9 for at omskrive landets lov om udfasning af kul. Hvor loven før krævede, at kul- og brunkulsværker skulle lukke på bestemte datoer, siger den nye tekst, at ingen værker lukker, før ny lavemissionskapacitet er bygget, koblet på elnettet og sat i kommerciel drift (Agerpres, Europa FM). Problemet er, at den oprindelige lov var grundlaget for en reform, EU-Kommissionen allerede har godkendt og udbetalt penge for. Dagen efter advarede Kommissionen om, at ændringen kan betyde, at reformen "ikke længere anses for opfyldt" (HotNews, Ziare).

Lovforslaget ligger nu hos præsident Nicusor Dan, som kan underskrive det, sende det tilbage til parlamentet eller bede om en forfatningsretlig vurdering (Bursa). Hans valg afgør, om sagen bliver ved med at være et rumænsk regeringsopgør, eller om den udvikler sig til en håndhævelsessag mellem Bukarest og Bruxelles.

En lukkedato bliver erstattet af et løfte uden frist

Ændringen blev støttet af PSD, Rumæniens socialdemokrater og største regeringsparti, samt det nationalistiske AUR. Den gør en fast kuludfasning til en åben betingelse: Intet værk skal lukke, før erstatningskapaciteten er installeret, nettilsluttet og kommercielt i drift (Agerpres). PNL, den centrum-højre-orienterede koalitionspartner, og ministeren for europæiske projekter, Dragos Pislaru, advarede om, at det kan bringe udbetalinger fra genopretningsfonden i fare (Stiripesurse).

Pislaru anslog risikoen til omkring 5 mia. euro i fremtidige tilskud. Han pegede også på omkring 600 mio. euro, som er knyttet til en milepæl, der allerede er udbetalt penge for (Digi24). Det er ministerens tal, ikke en offentlig beregning fra Kommissionen. Kommissionens bekræftede position er snævrere: Den vil vurdere, om den nye lov ruller milepæl 114 tilbage, som allerede er godkendt i en tidligere udbetaling, og om den blokerer milepæl 119A, den resterende lukning af kulkapacitet, hvor Rumænien skal tage 710 MW ud af drift for at modtage sin sidste rate (Agerpres, Libertatea).

Kalenderen gør Kommissionens arbejde

EU's genopretnings- og resiliensfacilitet, fonden efter pandemien der betaler medlemslande for aftalte reformer og investeringer, udløser ikke øjeblikkelige sanktioner. Efter artikel 24 i RRF-forordningen er mekanismen sådan: Rumænien anmoder om en udbetaling. Kommissionen kontrollerer, om milepælene er opfyldt. Hvis de ikke er det, kan Kommissionen suspendere hele eller dele af udbetalingen. Rumænien får en måned til at svare. Permanente nedskæringer kommer først efter seks måneder uden rettelse.

Bulgariens seneste erfaring viser standardmodellen. Kommissionen frigav tæt på 900 mio. euro under Bulgariens fjerde betalingsanmodning, men tilbageholdt penge knyttet til milepæle, der ikke var opfyldt (Economic.bg, European Sting). Delvis suspension, ikke total blokering, er normalt måden, systemet virker på.

Men tidsplanen gør Rumæniens spillerum snævert. Alle reformer under genopretningsfonden skal være afsluttet senest 31. august 2026, og de sidste betalingsanmodninger skal indsendes senest 30. september (Brussels Times). Hvis loven bliver stående, kan Rumænien ikke dokumentere, at milepæl 119A er opfyldt. Der er reelt ikke tid til at forhandle en omvej.

Et energihensyn Kommissionen allerede har afvist

Bekymringen for elforsyningen bag ændringen er reel. Kulkraftværker i store dele af Sydøsteuropa leverer vintervarme og regulerbar elproduktion, altså kapacitet der kan skrues op, når sol og vind ikke leverer nok. Pislaru har selv erkendt, at regeringen har sagt til Bruxelles, at kulværkerne måtte holdes i gang hen over vinteren, mens ny kapacitet kommer på nettet (Digi24).

Kommissionen har allerede afvist det argument i forhold til milepælen. Ifølge Kommissionen er Rumæniens elforsyning stabil, markedet fungerer, og der er ingen nødretlig situation, som kan begrunde, at det juridiske grundlag for en allerede godkendt reform skrives om (Euronews Romania, Agerpres). Regeringer kan træffe driftsbeslutninger om at holde værker åbne gennem vinteren uden at ændre selve loven. Når loven skrives om, ændres den aftale, Rumænien fik penge på.

Hvis Dan underskriver, står Kommissionen med et konkret valg: suspendere betalinger, forhandle en ændret tidsplan eller i praksis acceptere en udvandet reform. Det sidste vil skabe en ubehagelig præcedens, for så kan medlemslande først indkassere genopretningsmidler og bagefter bløde reformerne op. Hvis Dan sender loven tilbage, skal parlamentet veje kulregionernes politiske pres op mod milliarder i EU-finansiering. Det samme forsyningsargument bruges i både Sofia og Warszawa, så Kommissionens svar bliver læst langt uden for Rumænien.