Rumæniens underskud falder, september stiger

Mellem januar og september 2026 havde den rumænske stat et underskud på 78,52 mia. lei, mod 102,47 mia. lei i samme periode året før, viser tal fra Finansministeriet (AGERPRES). Det er et reelt fald i underskuddet målt i lei. Men i september var det større end året før, så fremgangen ser mindre sikker ud, end de samlede tal for årets første ni måneder antyder.

Regeringer opgør typisk underskud som en andel af BNP, bruttonationalproduktet, altså den samlede værdi af alt, hvad en økonomi producerer på et år. Den andel kan falde, fordi økonomien vokser, selv om staten låner lige så meget som før. I Rumænien faldt underskuddet også i faktiske lei-beløb: med 23,95 mia. lei, svarende til 23,4 % (Mediafax).

Sådan blev underskuddet mindre

Staten brugte ikke mindre. Indtægterne voksede 11,8 % fra året før, mens udgifterne steg 5,5 %, viser tal fra Finansministeriet (Economica.net). Indtægterne voksede altså hurtigere end udgifterne.

En del af indtægterne kommer fra moms, som er indregnet i de fleste priser. Finansministeriet forbinder de højere momsindtægter med de satsstigninger, der blev indført med lov 141/2025 (HotNews). Tallene viser, at staten har opkrævet mere. De viser ikke, hvor meget forbrugerne har betalt gennem højere priser, og hvor meget butikkerne har taget på lavere avancer.

Den offentlige lønsum faldt til 122,14 mia. lei, 4,54 mia. under niveauet året før. Finansministeriet knytter faldet til tilbageholdenhed med lønninger og bonusser (Profit.ro). Statsansatte fik samlet mindre udbetalt, men tallene viser ikke, om det skyldtes lavere løn pr. medarbejder eller færre medarbejdere.

EU-midler løftede også indtægterne. Refusioner og tilskud fra Bruxelles steg 39,3 % til 48,79 mia. lei. Finansministeriet tilskriver en del af stigningen hurtigere brug af den EU-finansierede genopretningsplan (Economica.net). En stor del af pengene går til bestemte projekter og medfører derfor også udgifter. Opgørelsen viser ikke, hvor meget midlerne samlet set har mindsket underskuddet.

September gik den anden vej

Isoleret set gav september et underskud på 19,10 mia. lei mod 16,11 mia. lei i september 2025. Tallet er beregnet ved at trække underskuddene for årets første otte måneder (59,42 mia. lei i år og 86,36 mia. lei sidste år) fra tallene for de første ni måneder (AGERPRES, otte måneder, AGERPRES, ni måneder). Efter otte måneder lå Rumæniens underskud klart under niveauet året før. I september lå det over.

De samlede tal forklarer ikke, hvorfor underskuddet voksede i september. Rentebetalingerne er en udgift, der er værd at holde øje med: De nåede 50,63 mia. lei i årets første ni måneder, cirka 26,8 % mere end året før (HotNews). Et mindre underskud bremser ny låntagning, men ændrer ikke på renten for gæld, der allerede er udstedt. Tallene for ni måneder viser ikke, om renterne trak underskuddet op netop i september. En svag måned giver grund til opmærksomhed, men beviser ikke, at udviklingen er vendt.

Bruxelles vurderer på et andet regnskabsgrundlag

Tallene her følger kasseprincippet: Indtægter og udgifter registreres, når pengene faktisk skifter hænder. EU-reglerne bruger periodiseret regnskab, hvor udgifter bogføres, når forpligtelsen opstår, og hvor hele den offentlige sektor tælles med (Eurostat). Efter den opgørelsesmetode var Rumæniens underskud i 2025 på 7,9 % af BNP. Landet er fortsat omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, der skal få lande til at nedbringe deres underskud. Fristen for at rette op er 2030 (ECB).

Långivere følger samme målestok. Den 2. oktober fastholdt S&P Rumæniens rating på BBB−, det laveste niveau inden for kategorien »investment grade« — det niveau, mange store fonde kræver for at kunne eje et lands obligationer. Udsigterne blev sat til negative, hvilket betyder, at en nedgradering er mulig. S&P ventes at regne med et underskud på 6,25 % af BNP i 2026 efter det periodiserede regnskab (S&P). Den vurdering omtalte To Brief dengang (To Brief).

Tallene viser, at Rumæniens underskud målt i lei blev mindre, selv om de samlede udgifter steg. Højere indtægter, blandt andet fra skatter og EU-midler, og en lavere offentlig lønsum bidrog til, at indtægterne voksede hurtigere end udgifterne. Det større underskud i september viser, at fremgangen endnu ikke er stabil, mens det regnskabsmål, Bruxelles og S&P bruger, fortsat viser et stort underskud.