Rumæniens F-16 udløser NATO-strid om skudordre

Den 19. maj affyrede et rumænsk F-16-fly fra enheden "Carpathian Vipers" et luft-til-luft-missil mod en drone, der bevægede sig ind over estisk luftrum. Det var den første nedskydning i de 20 år, NATO har haft sin baltiske luftrumsovervågning, Baltic Air Policing (Digi24). Dronen var ukrainskproduceret og var formentlig blevet afledt af russisk elektronisk jamming, før den gik i opløsning over Võrtsjärv-søen. Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, erkendte efterfølgende, at »der altid er risici« ved den type indgreb (ERR). Piloten blev dekoreret tre dage senere.

Dagen efter udløste et uidentificeret objekt luftalarm i Vilnius, satte flytrafikken på jorden og sendte Litauens præsident i beskyttelsesrum. Objektet blev aldrig identificeret eller fundet. Få timer senere sagde Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, i Sikkerhedsrådet, at »NATO vil ikke redde« de baltiske lande, og han nævnte konkrete lettiske militærbaser som mulige mål (fakti.bg). To hændelser, to trusler, 48 timer og stadig ingen fælles NATO-protokol for, hvem der gør hvad.

Fem lande, fem improvisationer

Dronekrænkelserne langs NATOs østlige flanke har udløst nationale svar, der ikke hænger særlig godt sammen. Rumænien har siden januar registreret 14 uautoriserede droneindtrængninger i sit luftrum, mens landets radarer har haft svært ved at følge objekter, der flyver under 50 meters højde (Hotnews). Litauen har skærpet alarmberedskabet, men havde kun brugt 2,48 mio. euro ud af et civilforsvarsbudget på 25 mio. euro. Beskyttelsesrummene i Vilnius-lufthavnen var låst (Lrytas).

Estland gik længst. Udenrigsminister Margus Tsahkna sagde den 22. maj til NATO-kolleger i Helsingborg, at Rusland »fører disse droner ind på NATO-territorium« (Ukrainska Pravda). Han fremlagde ikke nye offentlige beviser. Da Litauens public service-station LRT stillede NATO-generalsekretær Mark Rutte samme spørgsmål, svarede han, at han ikke havde »nogen oplysninger«, der underbyggede påstanden. Afstanden mellem det, frontlinjestaterne siger, og det, NATOs ledelse vil bekræfte, viser i sig selv, hvor ujævnt svaret er.

Polen har afvist Tysklands European Sky Shield Initiative og bygger i stedet sit eget anti-dronesystem, SAN: 18 batterier og mere end 700 køretøjer, med de første leverancer i år. Systemet finansieres delvis gennem SAFE, EU’s låneprogram til forsvarsinvesteringer (Bankier). Frankrig, der sender Rafale-kampfly til Litauen, har holdt lav profil over for de baltiske krav, men presser samtidig sin egen doktrin for »dronisering« gennem admiral Vandier ved NATOs transformationskommando (Le Monde).

Beslutningshullet før Ankara

Den 21. maj krævede de tre baltiske præsidenter, at NATO ændrer den baltiske mission fra Air Policing, altså fredstids-overvågning, hvor hvert engagement kræver politisk godkendelse fra en national hovedstad, til en egentlig Air Defense Mission, hvor piloter kan neutralisere trusler efter forhåndsgodkendte regler (Aerotime). Forskellen handler i praksis om, hvem der må trykke på aftrækkeren. Da det rumænske F-16-fly gik efter dronen, blev kommandoen overført fra NATO til rumænsk national myndighed, før piloten kunne skyde. En Air Defense Mission ville på forhånd lægge den beslutningsret hos NATO-kommandører.

Rutte kaldte skiftet »det logiske næste skridt« på et topmøde for ni østflankelande i Bukarest den 13. maj (NATO). Det Nordatlantiske Råd, NATOs øverste beslutningsorgan, hvor alle 32 allierede skal være enige, har dog ikke vedtaget et bindende direktiv. En arbejdsgruppe om doktrin mødtes i Helsinki i midten af maj, men meldte ikke noget offentligt resultat ud (Finnish MoD). Samtidig er NATO ved at samle en forhåndsgodkendt pulje på 18 anti-dronesystemer, som medlemslandene kan vælge fra (Defense News). Ingen af delene afgør, hvem der må skyde, eller hvornår.

Det næste prespunkt er NATO-topmødet i Ankara den 7.-8. juli. Moskvas linje tyder på, at Kreml kender tidsplanen. Nebenzias påstand om, at russisk efterretningstjeneste kender »koordinaterne på beslutningscentre i Letland« (The News), gik længere end klassisk afskrækkelse og over i måludpegning. Samtidig igangsatte Putin store atomøvelser.

Om Rusland aktivt leder ukrainske droner ind i NATO-luftrum eller blot udnytter den forvirring, de skaber, ender problemet samme sted: Hver uafklaret krænkelse gør afstanden større mellem NATOs kollektive forsvarsgaranti og den konkrete beslutning, der skal træffes, når en drone krydser en grænse. Alliancen har seks uger før Ankara til at lukke hullet. Objektet over Vilnius, som Litauens krisecenter sagde kunne have været »en drone designet til at narre systemer«, blev aldrig fundet.