Rumæniens atomkraft går i nul

Rumæniens eneste atomkraftværk stoppede produktionen 13. august. Cernavodăs reaktor 2, den sidste reaktor i drift, blev lukket ned om morgenen, fordi Donau var faldet under det niveau, der kræves for at køle anlægget sikkert (ABC News/AP, Digi24). Reaktor 1 havde allerede været ude af drift siden 28. juli af samme grund. Tilsammen leverede de to reaktorer omkring 1,4 GW stabil strøm døgnet rundt, svarende til omtrent en femtedel af Rumæniens elforbrug (Agerpres, Reuters via Global Banking & Finance). Den produktion er nu nul.

Mekanismen er ligetil. Atomreaktorer producerer meget varme for at lave damp, og de skal bruge store mængder vand til at holde systemerne sikre. Når floden bliver for lav, kan operatøren ikke garantere nok kølevand til indtaget. Reaktorerne er ikke ødelagt, men de kan ikke køre. Bukarest brugte mere end 2 mio. euro på akutte indgreb i floden, blandt andet uddybning og sænkning af pramme for at lede mere vand mod værkets indtag (Al Jazeera, Firstpost). Det var ikke nok. Ved Baziaș ventedes Donaus vandføring at ligge omkring 1.400 kubikmeter i sekundet frem til 17. august, cirka en tredjedel af gennemsnittet for august (Agerpres).

Efter solnedgang strammer systemet til

Presset mærkes især om aftenen. Solceller kan dække en del af Rumæniens hul i dagtimerne, men efter solnedgang falder solproduktionen til nul, mens aircondition og almindeligt husholdningsforbrug stadig holder efterspørgslen oppe. Det er dér, Rumænien skal importere. Energiministeriet har oplyst, at importbehovet om aftenen kan nå 2.300 MW, mens den grænseoverskridende transmissionskapacitet ligger omkring 4.000 MW (Digi24). Men kapacitet er røret, ikke vandet i røret: Det siger, hvad ledningerne kan bære, ikke om nabolandene faktisk har overskudsstrøm at sælge klokken 21.

Belastningen var synlig allerede før den fulde nedlukning. Den 5. august ramte Rumæniens aftenforbrug 7.675 MW, mens den indenlandske produktion nåede 5.321 MW. Import dækkede næsten 31 % af forbruget, og engrosprisen for levering næste dag var steget 48 % til omkring 178 euro pr. MWh (Brussels Signal). Hvis underskuddet vokser, giver Rumæniens beredskabsplan netselskabet Transelectrica mulighed for at skære store industrikunders forbrug med 10-30 % og standse eksport (Balkan Green Energy News).

Samme flod, samme problem, fælles regning

Ungarns Paks-værk ligger ved samme Donau og ramte samme grænse. Den 7. august producerede Paks omkring 230 MW ud af en kapacitet på 2.000 MW (HVG, kormany.hu). Næsten 1.770 MW stabil ungarsk produktion forsvandt altså samtidig med, at Rumænien mistede sin egen.

Regningen kom hurtigt. Ungarns daglige nettoimportregning steg fra omkring 0,6 mia. forint sidst i juli til næsten 4 mia. forint i begyndelsen af august, fordi landet købte størstedelen af strømmen i de dyre aftentimer, hvor priserne lå over 200 euro pr. MWh (Telex/G7, Portfolio). Det er engrospriser, altså priserne som forsyningsselskaber og store købere betaler på elmarkedet. De lander ikke på husholdningernes regninger fra den ene dag til den anden, men de øger omkostningerne for energiselskaberne, som senere kan sende dem videre.

Begge lande forsøgte dermed at købe aftenstrøm i en region, hvor der var mindre overskud at sælge.

Hvem vinder, hvem betaler

Bulgarien var den tydeligste kortsigtede vinder. Landets Kozloduy-atomkraftværk bruger spraybassiner og reservebrønde til køling, i praksis lagret vand, som giver mere tid, når floden falder. Det gjorde værket mere robust. Energiminister Iva Petrova oplyste, at Bulgarien eksporterede 32.000-33.000 MWh om dagen, og at omkring 1.355 MW løb mod Rumænien 7. august (Club Z, economic.bg). Bulgarske engrospriser steg til 150-170 euro pr. MWh, fra 100-120 euro pr. MWh ugen før (Mediapool). Sofia solgte ind i knaphed og fik en merpris. Men Kozloduys fordel har en udløbsdato: Bulgarske myndigheder har sagt, at værket kan fortsætte i omtrent halvanden uge ved de nuværende vandstande (BTA).

Taberne er rumænske og ungarske industrikunder, som kan blive bedt om at skrue ned, elkøbere, der betaler det dobbelte eller tredobbelte af normale sommerpriser på engrosmarkedet, og skatteydere, som har finansieret akutte flodarbejder, der kun udskød nedlukningen. Rumæniens elsystem er ikke på vej i mørke. Men stabiliteten hviler nu på, at vinden blæser, at vandkraften stadig kan levere inden for stadig smallere rammer, at nabolandene har strøm til salg, og at aftenforbruget ikke løber fra systemet. Det er Bukarests væddemål, mens Donau fortsætter nedad.