Dronealarmer afslører hul i NATO

Klokken 01.27 den 13. august registrerede rumænsk militærradar fem luftmål nær Ismail, den ukrainske Donau-havn over for Rumænien, mens Rusland angreb Odesa-regionen. Få minutter senere sendte Rumæniens RO-ALERT-system, landets mobile varslingsnet for civile, advarsler ud i det nordlige Tulcea amt, og to F-16-fly blev sendt op for at overvåge situationen (Agerpres). Ét mål opholdt sig ifølge rumænske medier omkring ti minutter i rumænsk luftrum nær Pardina, før det vendte tilbage mod Ukraine (Mediafax). Det var den første af tre alarmer, som Rumænien håndterede inden aften.

Spanske fly i luften efter tre minutter

Eftermiddagens alarm trak endnu et NATO-land direkte ind i reaktionen. Klokken 15.17 registrerede rumænsk radar et nyt mål. Klokken 15.20 lettede to spanske F-18-fly fra Mihail Kogalniceanu-basen under NATO’s enhanced Air Policing, alliancens forstærkede jagerberedskab over udsatte dele af det østlige luftrum (Infobae/EFE, La Vanguardia). Objektet krydsede ifølge oplysningerne ind i rumænsk luftrum omkring 3,5 kilometer sydøst for Chilia Veche. Alarmen blev afblæst klokken 16.28 (European Pravda).

Spanien var allerede en del af beredskabet. Der var ikke tale om en improviseret reaktion. Syv F-18-fly og omkring 200 soldater var ankommet i begyndelsen af august til en fire måneder lang rotation. Spaniens forsvarsstab beskriver opgaven som overvågning, identifikation og afskæring af usædvanlig luftaktivitet, med mulighed for neutralisering hvis det bliver nødvendigt (EMAD, El Español). En reaktionstid på tre minutter viser, at beredskabet kan fungere. Det offentlige materiale viser derimod ikke, hvad der skete efter starten: Hverken Spanien eller NATO har bekræftet, at flyene afskar, identificerede eller bekæmpede målet.

Fragmenter på stranden, blinde pletter på radaren

Samme dag evakuerede myndighederne stranden ved Costinesti ved Sortehavet, efter at et mistænkeligt objekt dukkede op tæt på vandkanten. Militære ammunitionsryddere vurderede, at der var tale om et dronefragment uden eksplosiv risiko (HotNews, AGERPRES). Længere ude på havet destruerede rumænske militærdykkere to droner i landets eksklusive økonomiske zone, det havområde hvor en kyststat har rettigheder over ressourcer og infrastruktur. Fundet skete nær Neptun Deep, Rumæniens største gasprojekt i Sortehavet. Før Rumænien kaldte dem russiske, tjekkede landet med Ukraine, som bekræftede, at dronerne ikke var ukrainske (STVR, 15min).

Bulgarien viser, hvorfor hurtige jagerfly ikke er nok. Den 8. august krydsede en drone fra Rumænien ind i bulgarsk luftrum uden at blive opfanget af hverken rumænsk eller bulgarsk radar eller af NATO’s sydlige luftoperationscenter. Den eksploderede nær landsbyen Kardam, omkring 200 meter fra en kompressorstation på Trans-Balkan-gasledningen (Nova, Euronews България). Ingen infrastruktur blev beskadiget. Bulgariens foreløbige vurdering var, at objektet sandsynligvis var en ukrainsk lokkedrone, ikke et russisk våben. Pointen er enkel nok: Små, langsomme objekter i lav højde kan glide gennem et radarsystem, der er bygget til noget andet.

Det, hurtig udrykning ikke løser

Som To Brief skrev efter NATO-Rådets fordømmelse af russiske krænkelser af polsk og rumænsk luftrum (To Brief), er alliancens sprog blevet hårdere. NATO er dog ikke gået videre fra fordømmelser til artikel 4-konsultationer, hvor et medlemsland formelt kan rejse en sikkerhedsbekymring, eller artikel 5, den kollektive forsvarsmekanisme (NATO). Litauens forsvarsminister, Robertas Kaunas, har beskrevet det praktiske hul langs den østlige flanke: Radarer, akustiske sensorer og grænsekameraer findes allerede, men der mangler et samlet system, som forbinder opdagelse med reaktion (15min). Polen har efter sin egen nylige luftrumskrænkelse lovet hurtigere SMS-varsling til civile (Gazeta.pl).

Rumæniens alarmer den 13. august viste, at NATO’s luftpatruljer kan opdage trusler og få kampfly hurtigt i luften. De viste ikke, at alliancen stabilt kan identificere, følge og placere ansvaret for små droner, før fragmenter skyller op på strande eller passerer to landes luftrum uden at blive set. Hullet lukkes ikke ved, at hver hovedstad køber flere kameraer og akustiske sensorer hver for sig. Det kræver et NATO-system, hvor sensorer, data og beslutninger hænger sammen. De klassificerede operationer kan sagtens rumme mere, end offentligheden får at vide. Den politiske sårbarhed er allerede synlig.