Rumænsk lønreform truer €770 millioner

Bruxelles fastsætter ikke rumænske lønninger. EU-Kommissionen kan hverken godkende løntrin for lærere, læger eller embedsmænd. Men Kommissionen afgør, om Rumænien får udbetalt omkring 770 mio. euro i tilskud fra EU’s genopretningsfond, og det lovudkast om offentlige lønninger, som Bukarest har skrevet for at frigøre pengene, er ikke sluppet igennem Kommissionens finanspolitiske kontrol. Spørgsmålet er, om Rumænien kan betale regningen uden at presse sit budgetunderskud ud af kontrol.

Premierminister Ilie Bolojan bekræftede 19. august, at Kommissionen har sendt udkastet tilbage med "bemærkninger" og "anmodninger om afklaringer" (Agerpres). Rumænske medier har beskrevet linjen som hårdere og skrevet, at Bruxelles har "afvist" teksten, men der findes ikke noget offentligt kommissionsdokument, som understøtter den formulering (Euronews Romania). Forskellen er vigtig: Det her er en forhandling før fristen, ikke en endelig dom.

Rumænien har selv skabt sit presmiddelproblem

Kommissionens magt i sagen kommer ét sted fra. Under genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s fond efter pandemien, hvor tilskud kobles til konkrete reformløfter, placerede Rumænien selv reformen af de offentlige lønninger i sin nationale plan. EU-Rådet godkendte planen. Derfor kontrollerer Bruxelles nu, om Bukarest faktisk har leveret, før pengene bliver frigivet (EUR-Lex, European Commission). Den Europæiske Revisionsret beskriver modellen som betaling for opfyldte milepæle, ikke for indsendte regninger (ECA).

Den finanspolitiske strid er enkel. Rumæniens finansministerium foretrækker ifølge rumænske medier en version, der lægger omkring 8 mia. lei til lønudgifterne i 2027 (Știrile ProTV). De politiske forhandlinger har skubbet beløbet mod 12 eller 16 mia. lei uden tilsvarende besparelser (RFI Romania). Bruxelles vil vide, om den højere regning kan betales. Med en offentlig gæld på over 60 % af BNP har finansminister Alexandru Nazare advaret om, at "finanspolitisk disciplin er en forpligtelse, ikke et valg" (Bursa).

Hvorfor loven er politisk svær at få færdig

Reformen skal erstatte et opsplittet lønsystem. Den midlertidige arbejdsminister, Dragoș Pîslaru, har sagt, at den vil fjerne 87 af 151 eksisterende tillæg og lægge loft over resultatløn (Agerpres). Sundhedsfaglige organisationer har ikke sagt ja. Ansatte i uddannelsessektoren frygter fastfrosne indkomster. En rådgiver for præsident Nicușor Dan har sagt, at Dan ikke vil underskrive en lov, der skærer i lønnen i sundhed og uddannelse (Digi24).

Bukarest skal nå tre ting før 31. august: en koalitionsaftale om udgiften, en ekstraordinær parlaments­samling til at vedtage loven og finanspolitiske beregninger, som Kommissionen accepterer som dokumentation. PNL, det mindre koalitionsparti, som kontrollerer parlamentets kalender, støtter vejen via en ekstra samling (Mediafax). Men PSD-leder Sorin Grindeanu, hvis parti sidder på flertallet af koalitionens mandater, siger, at hans parti ikke engang har modtaget udkastet eller beregningerne. Uden PSD kan loven ikke vedtages.

Præcedensen rækker længere end Bukarest

Lønloven udgør omkring 770 mio. euro af en større femte betalingsanmodning på 2,84 mia. euro, som Rumænien indsendte 15. august (Radio Romania, Romania Insider). Derudover er seks uafsluttede lovtiltag knyttet til samlet omkring 4,5 mia. euro i genopretningsmidler (Brussels Times). Alle milepæle skal være opfyldt senest 31. august, og de sidste udbetalinger lukker i december (Commission guidance).

Spaniens sjette udbetaling fra genopretningsplanen viste, at Kommissionen kan godkende størstedelen af en anmodning og samtidig holde den udokumenterede del tilbage (RTVE, La Moncloa). Det er den sandsynlige model, hvis Rumænien leverer de fleste milepæle, men falder på lønreformen. Betaler Kommissionen trods svag dokumentation, vil andre hovedstæder læse det som et signal om, at den sidste RRF-frist kan forhandles. Kommissionen skal nu afgøre, om Rumæniens dokumentation er stærk nok. Bukarest har elleve dage til at gøre den afgørelse sværere.