Rumæniens lønstrid truer EU-midler

770 mio. euro fra EU’s genopretningsfond afhænger nu af én rumænsk lov, som fagforeningerne afviser, som en domstol delvist har bremset, og som landets største parti ikke vil støtte.

Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan sagde 23. juli, at fem af de seks love, der skal frigøre de resterende EU-tilskud, kan nå parlamentet i denne uge. Loven om lønninger i den offentlige sektor, som alene udløser 770 mio. euro, er ikke blandt dem (Adevărul, Romania Insider).

Rumænien risikerer at miste omkring 4,5 mia. euro i resterende tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s fond efter pandemien, hvor regeringer først får udbetalt penge, når de har gennemført aftalte reformer. Fristen er hård: Parlamentet skal vedtage seks love inden 31. august (Brussels Times). Som To Brief skrev for ti dage siden, handlede krisen dengang om alle seks love. Nu ser fem ud til at kunne komme videre. Tilbage står lønreformen, der alene er mere end 770 mio. euro værd (Stirile ProTV, Europa FM).

Tre stopklodser på ti dage

Lønloven er stødt ind i tre forhindringer. 14. juli sagde PSD-lederen Sorin Grindeanu, at hans parti ikke ville støtte udkastet. PSD dominerer det rumænske parlament; uden partiet findes der ikke et flertal. 21. juli suspenderede appelretten i Bukarest den offentlige høring efter en klage fra sundhedsarbejdernes fagforening Sanitas (Romania Insider). 23. juli bad alle fem store faglige hovedorganisationer parlamentet om at droppe den nuværende tekst. Deres argument er, at 770 mio. euro ikke retfærdiggør at presse en mangelfuld reform igennem (Adevărul).

Bolojans svaghed er indbygget i situationen. Han leder en overgangsregering efter valget, men før en varig koalition er på plads. Derfor mangler han det politiske mandat til at gennemføre en upopulær omstrukturering. PSD kan samtidig nægte at stemme for loven og lade ham stå alene med fristen.

Striden handler om, hvem der skal bære en øvre grænse for de offentlige lønudgifter. Ifølge Mediafax vil Bolojans udkast begrænse lønningerne i den offentlige sektor til 8,1 % af BNP, et loft forhandlet med EU-Kommissionen. Tillæg skal begrænses til 20 % af grundlønnen. Det skåner de formelle lønninger, men rammer de tillæg, som mange offentligt ansatte reelt er afhængige af. Fagforeningerne kalder udkastet fejlbehæftet. PSD siger, at en midlertidig regering ikke har ret til at gennemtvinge det.

Bruxelles kan kontrollere, ikke kommandere

Domstolens afgørelse indefryser ikke EU-midlerne direkte. Den skaber et mere besværligt problem: om Rumænien kan levere en reform, der holder juridisk, før Kommissionen skal vurdere den. Kommissionen udbetaler først pengene, når Rumænien kan dokumentere, at reformen er gennemført. Hvis dokumentationen ikke holder, kan Bruxelles tilbageholde eller beskære betalingen (EUR-Lex, European Court of Auditors).

Delvis godkendelse er netop sådan systemet fungerer i praksis. Ifølge Primigea godkendte Kommissionen de fleste milepæle, da Spanien indsendte sin sjette betalingsanmodning, men lod enkelte punkter stå åbne og frigav først tilbageholdte midler, da Madrid leverede mere dokumentation. Rumænien kan ende i et lignende forløb: Fem vedtagne love kan beskytte de tilhørende milepæle og pengene bag dem. Men lønlovens 770 mio. euro kan ikke bare flyttes til en anden post.

Rumæniens næste betalingsanmodning ventes i begyndelsen af august og er på omkring 2 mia. euro (Radio Romania International). Den vil lande hos Kommissionen med et hul der, hvor lønreformen skulle have været. Bulgarien står over for samme frist 31. august, med omkring 400 mio. euro bundet til uafsluttede energi- og antikorruptionsreformer (Mediapool).

Kommissionen kan knytte penge til reformløfter og kontrollere, om de bliver indfriet. Den kan ikke få et nationalt parlament til at stemme, tilsidesætte en domstol eller tvinge fagforeninger til at acceptere en høring, de opfatter som proforma. Genopretningsfonden fungerer her præcis efter sin konstruktion: Den omsætter prisen for politisk forsinkelse til et konkret beløb. I Rumæniens tilfælde er beløbet 770 mio. euro, og fristen er 31. august.