Rumæniens lønknude truer €770m

Rumæniens midlertidige premierminister, Ilie Bolojan, satte 31. august et beløb på landets politiske stilstand. Rumænien har mistet 770 mio. euro, fordi partierne ikke kunne blive enige om en ny lønlov for den offentlige sektor, sagde han. Landet risikerer desuden at miste op til 100 mio. euro, fordi kulkraftværker, som efter planen skulle være lukket, fortsat er i drift (HotNews). Bolojan tilføjede, at hans midlertidige regering ikke bærer ansvaret for nogen af delene.

Datoen var ikke tilfældig. 31. august var sidste frist for Rumænien til at gennemføre de reformer, landet havde lovet i sin PNRR, den nationale genopretningsplan under EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet efter covid-krisen. Ordningen gav medlemslande lån og tilskud mod dokumenterede reformer og investeringer (Commission closure guidance). Herfra vurderer EU-Kommissionen, hvad Rumænien faktisk har leveret, og hvor meget der skal skæres.

Tre tab, tre grader af sikkerhed

Tallene skal skilles ad, for de dækker ikke over samme type tab.

Det mest sikre beløb er 458,7 mio. euro. Det blev endeligt fratrukket Rumæniens tredje betalingsanmodning tidligere i år, efter at milepæle ikke var opfyldt, og en suspensionsperiode udløb (Agerpres, Radio Romania International). De penge er væk.

De 770 mio. euro er foreløbig en politisk indrømmelse, ikke en formel beslutning fra Kommissionen. Præsident Nicușor Dan har sagt, at de fire tidligere regeringspartier alle mislykkedes med at nå til enighed om en fælles lønlov og accepterede tabet (Agerpres, Spotmedia). Euronews og Bloomberg beskrev beløbet som et forventet tab, ikke som et bogført fradrag. Da fristen udløb, havde Kommissionen endnu ikke offentliggjort en betalingsbeslutning.

Kultallet er endnu mere usikkert. Bolojan sagde, at Rumænien kan miste op til 100 mio. euro, fordi brunkulsværkerne i Turceni og Craiova ikke blev lukket som krævet i planen (Digi24). Det er regeringens bud på en bøde, som Kommissionen endnu ikke har fastsat.

Kulsagen handler om mere end penge

Lønloven strandede, fordi politikerne ikke ville enes. UDMR’s Kelemen Hunor argumenterede for, at en dårlig lov ikke bør vedtages alene for at sikre EU-midler (Kronika). Kulsagen er anderledes. Den handler om rækkefølge. Rumænien lovede at lukke værker, før erstatningskapacitet og fjernvarmeløsninger var på plads.

Bolojans egen forklaring var, at alternativerne omkring Craiova og Jiu-dalen ikke var klar (HotNews). Hvis kul lukkes, før ny varme og strøm findes, flyttes regningen til lokale husholdninger og kommunale varmesystemer. Kommissionen kan gøre den manglende milepæl op som en finansiel sanktion. En for tidlig lukning ville derimod være en økonomisk sanktion betalt af de mennesker, der bor ved værkerne.

Parlamentet har gjort konflikten tydelig. Et ændringsforslag fra PSD gør nu lukning af kulværker betinget af, at tilsvarende erstatningskapacitet først er bygget. Kommissionen har advaret om, at det kan underminere den dekarboniseringsmilepæl, som allerede er godkendt i Rumæniens plan (Agerpres, Romania Insider). En rumænsk regering skrev en stram lukningsplan ind i en EU-godkendt aftale. Senere regeringer overtog den, da den fysiske infrastruktur ikke var der.

Rumænien står ikke alene. Afslutningen på genopretningsfaciliteten afdækker brutte løfter i flere EU-lande. EU lovede ikke blankochecks. Efter artikel 24 i RRF-forordningen kan Kommissionen udbetale delbeløb, suspendere beløb knyttet til uopfyldte krav og til sidst reducere støtten, hvis dokumentationen aldrig kommer (EUR-Lex, Council explainer). Reformløfter blev til tjeklister med penge bag.

Hvem betaler, når tilskud forsvinder

Når EU-tilskud ikke kommer, må en regering enten låne pengene selv eller udskyde de projekter, midlerne skulle finansiere. En analyse af data fra Rumæniens finansministerium viste, at mere end 70 % af de offentlige investeringer i første halvår 2026 kom fra EU-tilskud og PNRR-lån (Friendship Bridge). Fitch vurderer Rumænien til BBB- med negative udsigter (Fitch Ratings). For en låntager på BBB- er erstatningsfinansiering ikke gratis.

RRF gjorde det, ordningen var skabt til: Den gjorde reformløfter til finanspolitiske konsekvenser. Kommissionen kan sætte pris på hver milepæl, der ikke bliver nået. Rumænske regeringer skylder stadig vælgerne en forklaring på, hvorfor de lovede at lukke kulkraftværker, før alternativerne var klar.