Rumænsk lønaftale rammer gældsloft

Rumænien har frist til 31. august til at vedtage en ny lønlov for den offentlige sektor, som er knyttet til 770 mio. euro i EU-midler fra genopretningsfonden (Digi24, Romania Insider). EU-Kommissionen har bedt om præciseringer af et tidligere udkast, men har ikke afvist det (Agerpres). Den sværeste forhindring ligger i Bukarest.

Finansminister Alexandru Nazare oplyste 19. august, at den offentlige gæld i første kvartal nåede 60,1 % af BNP (Eurostat). Det er ikke bare et rundt tal. Ifølge Rumæniens lov om finanspolitisk ansvar må regeringen ikke godkende tiltag, der øger de samlede løn- eller socialudgifter, når gælden passerer 60 % (Agerpres). Rumænien forsøger derfor at designe en lønstigning, som regeringen muligvis ikke lovligt kan skrive under på.

Et billigere udkast, men måske stadig for dyrt

Det udkast, som blev sendt til partilederne 20. august, sænker referenceværdien til 4.000 lei fra 4.100 lei i juliudkastet (Adevărul, ZF). Referenceværdien er grundtallet i lønskalaen: Den ganges med en koefficient for den enkelte stilling og bliver dermed til den konkrete løn. Når værdien sænkes, falder prisen på hele løngitteret, uden at staten skal omskrive hver eneste jobkategori.

Udkastet lægger også et loft over bonusser, tillæg og præmier på 20 % af den enkelte budgetmyndigheds samlede lønsum (Știrile ProTV). I det nuværende system kan tillæg løfte den udbetalte løn langt over den officielle grundløn. Ansatte, der er afhængige af sådanne tillæg, kan derfor miste reel indkomst, selv hvis grundlønnen stiger. Taberne er ikke nødvendigvis de lavestlønnede, men medarbejdere i myndigheder, hvor tillægsstrukturer over tid har pustet den samlede aflønning op.

Arbejdsminister Dragoș Pîslaru siger, at ingen indkomster vil falde, og at mere end to tredjedele af de offentligt ansatte vil få en lønstigning (G4Media). Men lønstigninger er ikke en engangsudgift. De gentager sig hvert år. Nazare har advaret om, at enhver udgift over det aftalte årlige loft på omtrent 8 mia. lei bliver en permanent budgetforpligtelse (Digi24).

Ifølge medier, der henviser til politiske kilder, ligger de scenarier, som er drøftet med Bruxelles, på 12-16 mia. lei i 2027 (RFI România, Adevărul). Ender loven i det leje, sprænger den loftet, og hullet følger med ind i de kommende finanslove. Så bliver der mindre plads til infrastruktur, sundhed og offentlige investeringer.

Høje renter gør regningen tungere

Rumænien er under EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den korrektionsproces, som bruges over for lande med for store budgetunderskud, og som begrænser, hvor hurtigt statens udgifter kan vokse (EU-Kommissionen). Samtidig kræver långivere allerede nogle af regionens højeste renter for at finansiere Rumænien. Markedsdata viser 10-årige renter omkring 6,7-7,4 %, og Fitch gennemgår landets BBB- rating med negative udsigter (SeeNews). Permanente lønstigninger, der lånefinansieres til den pris, bider sig fast: Staten betaler mere for gælden, mens lønregningen ikke forsvinder.

Ti dage, ingen ejer

Pîslaru vil sende loven til Parlamentet til en ekstraordinær samling omkring 25.-26. august, så den kan underskrives inden månedens udgang. Endnu har intet parti formelt bakket teksten op. Pîslaru har sagt, at "det endelige ansvar nu ligger hos partierne og Parlamentet" (News.ro).

De 770 mio. euro indgår i en bredere betalingsanmodning på 2,84 mia. euro, som Rumænien allerede har indsendt under EU's genopretnings- og resiliensfacilitet, den postpandemiske fond, hvor udbetalinger afhænger af gennemførte reformer (Radio Romania). Hvis fristen glipper, forsvinder pengene ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden. Kommissionen kan tilbageholde den del, som ikke er dokumenteret, og give tid til rettelser, som den gjorde med Spaniens sjette genopretningsbetaling (EUR-Lex, RTVE).

Loven skal bestå tre prøver på én gang: Den skal være billig nok til, at Bruxelles og långiverne tror på, at Rumænien kan betale den; den skal accepteres af koalitionspartier, som endnu ikke har sat navn på den; og den skal vedtages, før landets egne gældsregler spærrer vejen. Pengene er ikke tabt endnu. Men de kan kun reddes med en lønregning, som regeringen faktisk må skrive under på.