Rumænien skyder drone ned

Klokken 09.39 den 24. juli registrerede rumænske radarer et flyvende mål øst for Sulina ved Donaudeltaets kyst. Det bevægede sig ind over land, via Brăila og videre mod Buzău. To italienske Eurofighter-fly blev sendt op fra Mihail Kogălniceanu-basen under NATO-kommando. Kort efter fulgte to rumænske F-16-fly. Et italiensk fly affyrede et missil over Brăila-provinsen og ramte forbi. Klokken 11.02 ødelagde en rumænsk F-16 dronen over ubeboet område nær Padina (Romania Insider, n-tv). Det er Rumæniens første offentligt kendte nedskydning af en drone, der havde krænket landets luftrum.

Rumænske anklagere bekræftede, at målet var en russisk drone af Shahed/Geran-typen, samme våben som Rusland bruger mod ukrainsk infrastruktur. Piloterne havde under aktionen rapporteret, at dronen visuelt lignede denne type, men den fulde tekniske bekræftelse manglede fortsat (Mediafax, Berliner Zeitung). Oplysninger om vragrester, elektronik, sprænghoved og affyringssted er ikke offentliggjort.

Hvem gav ordren?

Forløbet gør sagen til mere end en rumænsk hændelse. De italienske Eurofighter-fly deltog i NATO’s Air Policing, alliancens faste mission for overvågning og afvisning af mistænkelige fly. Ifølge Sofia Globe bekræftede NATO, at flyene opererede "under NATO command and control" (Sofiaglobe). NATO koordinerer missionen, men det er de nationale myndigheder, der har det juridiske ansvar, når våben affyres over eget territorium. Derfor er det centrale spørgsmål, hvem der godkendte skuddet.

Rumænske forsvarsbriefinger oplyser, at et italiensk Typhoon-fly affyrede et missil over Brăila og ramte ved siden af. På jorden blev der fundet et krater og missilrester (Quotidiano Nazionale, Adnkronos). Der er ikke dukket nogen officiel italiensk udmelding op. Italiens tavshed om et missil affyret over en allierets territorium er i sig selv en oplysning.

Den rumænske pilot skød først, da dronen var over ubeboet område. Det tyder på forhåndsgodkendte regler for, hvor og hvornår der må engageres (Internazionale/Reuters). Hverken Rumæniens forsvarsministerium eller NATO har offentliggjort reglerne.

Hvorfor droner bryder den gamle drejebog

Air Policing og luftforsvar er ikke det samme. Air Policing betyder at afskære mistænkelige fly: lægge sig ved siden af dem, identificere dem og eskortere dem væk. Luftforsvar betyder at ødelægge trusler. Buzău blev formelt håndteret som Air Policing. I praksis blev det luftforsvar, fordi piloter affyrede missiler og ødelagde et mål over allieret territorium.

En Shahed-drone er ikke et bemandet fly, som kan afvises med signaler fra en kampflypilot. Den er langsom, ubemandet, kan bære sprængstof og kan være svær at klassificere, mens den er i luften. Den gamle model med afskæring og eskortering passer dårligt til den type trussel.

De baltiske lande, som i høj grad er afhængige af roterende allierede kampflybidrag frem for egne store luftvåben, har allerede kæmpet med netop dette skifte. Estiske kilder oplyser, at overgangen fra Air Policing til luftforsvar blev besluttet tidligere i juli, altså før nedskydningen i Rumænien (ERR). Litauiske embedsmænd brugte den rumænske sag til at argumentere for klarere myndighed og hurtigere beslutninger om, hvornår der må skydes (TV3). Buzău udløste ikke den baltiske revurdering. Den viste, hvorfor den er nødvendig.

Reglerne, ingen har offentliggjort

Polens forsvarsminister, Władysław Kosiniak-Kamysz, advarede særskilt om russiske provokationer, hvor erobrede ukrainske droner kan blive brugt mod stater på NATO’s østflanke (TVN24). Tysk dækning pegede på den modsatte risiko: Hvis en drones oprindelse, last og hensigt ikke kan fastslås i luften, kan en lavere tærskel for nedskydning føre til, at man rammer det forkerte mål eller lader vragrester falde over beboede områder (Handelsblatt).

Rumænien havde forberedt sig. Den 7. juli bad forsvarsminister Radu Miruță Ukraine om at programmere sine Sortehavs-droner til selvdestruktion, hvis de kom ind over rumænsk territorium (Agerpres). Sytten dage senere skød Rumænien en drone ned.

Buzău viste, at NATO’s luftsystem på østflanken kan opdage, sende fly op, følge og ødelægge en drone. Det viste ikke, at reglerne for systemet er afklarede, fælles eller offentligt kendte. Det Nordatlantiske Råd, hvor alle NATO-lande sidder som lige medlemmer, og de hovedstæder, der godkender reglerne for magtanvendelse, skylder borgerne på østflanken et grundlæggende svar: Hvornår bliver en drone over allieret territorium et mål, hvem beslutter det, og gælder samme regel i Bukarest som i Tallinn?