Rumænien sporer russiske droner, men må ikke skyde

En russisk Geran-2-drone ramte 29. maj tiende etage i en boligblok i Galați i Rumænien. En kvinde og et barn blev såret. Det var første gang, en russisk drone forårsagede civile tab på NATO-territorium. Fem dage senere havde Rumænien fået indkaldt til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd, samlet en koalition af 56 lande, der fordømte Rusland, og formelt bedt NATO-allierede om at sende antidronesystemer. Den diplomatiske respons var massiv. Den militære levering er foreløbig nul.

Systemet så alt og skød ikke

Rumæniens forsvarsminister Radu Miruță beskrev svigtet få timer efter angrebet: Allerede i februar 2026 bad han NATO om midlertidige antidronesystemer, uden resultat. Rumæniens egne indkøb gennem SAFE, EU's nye fælles indkøbsordning for forsvarsmateriel, ventes først leveret om cirka halvandet år. "Russiske droner kommer ikke fra pdf'er," sagde Miruță til journalister. "De kommer om natten og vælter bygninger. Vi kæmper ikke med PowerPoint" (Adevărul).

Den 2. juni godkendte NATO's øverstkommanderende i Europa Rumæniens anmodning på en Capability Generation Conference, hvor medlemslandene blev opfordret til frivilligt at stille systemer til rådighed. Den godkendelse er teknisk. Den politiske beslutning i medlemslandenes regeringer mangler stadig. Rumænien fulgte Galați-dronen under hele flyvningen. F-16-fly var i luften med tilladelse til våbenbrug. Alligevel gjorde to forhold en nedskydning umulig i det fire minutter lange vindue: NATO's fredstidsregler tillader ikke skydning ind over ukrainsk luftrum, og Rumænien havde intet jordbaseret antidronesystem, der kunne ramme dronen over rumænsk territorium.

Problemet er større end Rumænien. Den 19. maj skød et rumænsk F-16-fly en drone ned over estisk territorium og skabte dermed en præcedens, som NATO endnu ikke har afklaret. NATO's Air Policing-regler blev skrevet til en enklere verden: enten allieret luftrum eller fjendtligt luftrum. Droner, der driver fra krigen i Ukraine ind over NATO-lande, udgør en tredje kategori, som de eksisterende regler for magtanvendelse ikke håndterer rent. Alliancen har ingen fælles protokol for netop den type afsmitning.

Alle improviserer, ingen samler systemet

På NATO's østflanke bygger hvert land nu sit eget svar uden fælles arkitektur. Efter at droner fra Rusland styrtede ned i Letland 7. maj, begyndte landet at indsætte mobile enheder til droneopfangning ved grænsen til Rusland: hold på fire soldater med lettiskproducerede interceptor-droner. Estland har installeret sine første stationære dronedetektionssystemer langs samme grænse. Polen bygger sit eget antidronesystem ved siden af.

Den 21. maj krævede præsidenterne for Estland, Letland og Litauen i fællesskab, at NATO opgraderer Baltic Air Policing, hvor allierede kampfly patruljerer baltisk luftrum på rotation, til en permanent luftforsvarsmission med antidronekapacitet. Solidariteten lyder klar. Sprækkerne under den er også synlige. På topmødet i Bukarest Ni, østflankens koordineringsformat, undlod Ungarn at stemme. Bulgarien nægtede at støtte en særlig domstol. Rumæniens egen udenrigsminister erkendte, at angrebet i Galați kunne begrunde brug af artikel 4, NATO's formelle konsultationsmekanisme ved sikkerhedstrusler. Alligevel valgte Bukarest mildere diplomatiske kanaler, angiveligt efter pres fra allierede, der ikke ønskede optrapning.

Rumænien udviste Ruslands konsul i Constanța og beordrede konsulatet lukket. Ruslands FN-ambassadør afviste mødet i Sikkerhedsrådet som politisk teater (FN's pressemeddelelse, DW). USA gentog på mødet, at landet vil "forsvare hver tomme af NATO's territorium". Rumænien er alene i 2026 blevet ramt af 15 dronehændelser. Alliancen har ikke aktiveret artikel 4 for nogen af dem.

Ankara kommer på det forkerte tidspunkt

NATO's topmøde i Ankara finder sted 7.-8. juli. Østflankens lande møder op med krav om bedre beskyttelse, netop som Washington skruer ned for tilgængeligheden af kampfly og tankfly i Europa. I maj aflyste Pentagon en planlagt udsendelse af 4.000 soldater til Polen.

Mønstret fra Galați er nu mønstret for hele østflanken: Erklæringerne bliver større, mens forsvarskapaciteten forbliver national, opsplittet og måneder fra levering. Dronen, der ramte Galați, brugte fire minutter fra grænse til boligblok. Alliancens indkøbsplan rækker til slutningen af 2027.