Rumænsk kampfly nedskyder drone over Estland

Kl. 11.03 den 19. maj sendte NATO kampfly på vingerne fra Šiauliai i Litauen. En drone var fløjet ind i estisk luftrum fra Rusland. Kl. 12.14 affyrede en rumænsk F-16-pilot et missil. Dronen faldt ned på en mark ved Põltsamaa, 30 meter fra det nærmeste hus. Det er første gang siden Ruslands fuldskalainvasion, at et NATO-kampfly har ødelagt en drone i baltisk luftrum (Romania Insider, Estonian Defence Forces).

To dage senere krævede Estlands, Letlands og Litauens præsidenter, at NATO gør reaktionen permanent. Baltic Air Policing, der i dag er en fredstidsmission med overvågning og afvisning, skal efter deres ønske omdannes til egentlig luftforsvar med regler, der tillader nedskydning. Samtidig vil de have dedikerede anti-dronesystemer placeret på baltisk jord (ERR). Det kræver enstemmighed blandt alle 32 NATO-lande. Kravet kommer, mens Washington signalerer yderligere amerikanske troppereduktioner i Europa.

Hvordan Rusland gør ukrainske droner til et NATO-problem

Dronerne er for det meste ukrainske. Ukraines langtrækkende angrebsdroner rammer russisk olieinfrastruktur tæt på de baltiske grænser, især terminalerne ved Ust-Luga og Primorsk i Leningrad-regionen. Russiske enheder for elektronisk krigsførelse forstyrrer GPS-signaler eller sender falske koordinater, så dronerne drives ud af kurs og ind over NATO-territorium. Ukraine har anerkendt problemet og undskyldt. Estlands forsvarsminister har bekræftet, at målet for F-16-flyet "højst sandsynligt var en ukrainsk drone, der var kommet ud af kurs" under kraftig elektronisk forstyrrelse.

Operationen handler lige så meget om information som om selve dronerne. Den 18. maj hævdede Ruslands udenrigsefterretningstjeneste SVR, at ukrainske droneoperatører var udstationeret på lettiske militærbaser, og truede med angreb på lettiske "beslutningscentre". Letland, Ukraine og USA afviste påstandene (ISW). Belarus indgav samtidig en diplomatisk protest med påstand om, at en drone var fløjet ind i belarusisk luftrum fra Litauen, få dage efter at belarusisk militær via hotline havde advaret Litauen om en drone på vej den modsatte vej. Litauen kaldte protesten "direkte bevis for Belarus' medvirken i Ruslands informationsangreb".

Mønstret er selvforstærkende. Russisk elektronisk krigsførelse skubber ukrainske droner ind i NATO-luftrum. Russisk efterretning bruger derefter hændelserne som bevis for, at de baltiske lande angriber Rusland. Droneforløbet faldt sammen med en uvarslet russisk atomøvelse den 19. maj, hvor der også blev affyret missiler fra belarusisk territorium (Defense News). Droner, desinformation og atomar signalpolitik ramte NATO's østflanke i samme uge.

Tre lande, tre systemfejl

Letlands koalition brød sammen den 14. maj efter den fejlslagne håndtering af et droneangreb mod et oliedepot i Rēzekne (LSM). Det var første gang, en regering i et NATO-land faldt som direkte følge af dronebaseret hybridkrigsførelse. Premierminister Andris Kulbergs dannede seks dage senere en ny og uprøvet koalition. En detalje siger en del: Ukraine havde tilbudt de baltiske lande et program for droneradar og detektion. Estland sagde ja. Letland sagde nej. Dronen, der ramte Rēzekne, blev ikke opdaget.

I Litauen svigtede civilforsvaret tre gange på fem dage. Beredskabsappen LT72 brød sammen under brugerpres den 20. maj, viste forældede oplysninger den 21. maj og svigtede igen den 22. maj. Beskyttelsesrum i Vilnius var låst. Sirenerne lød ikke. Præsidenten og premierministeren blev flyttet til bunkere.

Estlands radar opdagede dronen den 19. maj, før den krydsede grænsen. Men Estland har ingen egne kampfly. Uden den rumænske pilot, der tilfældigvis var i luften på en træningsflyvning, ville dronen være fortsat uhindret.

Hvad Ankara afgør

Hvis den baltiske mission skal ændres fra luftpoliti til luftforsvar, kræver det en formel beslutning i Det Nordatlantiske Råd, NATO's permanente styrende organ, hvor hvert medlemsland har vetoret. Det næste realistiske tidspunkt er Ankara-topmødet den 7.-8. juli.

NATO's øverstkommanderende, general Grynkewich, bekræftede den 19. maj, at Europa "absolut bør forvente yderligere omplaceringer" af amerikanske styrker. Den lagdelte arkitektur for varsling, sensorer og kommando, som Baltikum efterspørger, hviler i høj grad på amerikanske systemer. Europæiske alternativer er på vej: Polen bygger 18 anti-dronebatterier, og Letland huser NATO's første innovationsområde for C-UAS, altså systemer mod ubemandede luftfartøjer. Intet af det dækker baltisk luftrum i dag.

Europa-Parlamentet udtrykte den 21. maj "fuld solidaritet" med de baltiske lande. Solidaritet er ikke et radarnet. Ankara-topmødet vil vise, om 32 allierede vil betale for den hardware, der gør ordene operationelle, samtidig med at det land, der bærer meget af NATO's luftforsvarsarkitektur, trækker sig længere væk fra bordet.