Rosatom slipper gennem EU's sanktioner

Et tysk brændselsanlæg fik i sidste måned tilladelse til at fremstille reaktorkomponenter med russisk statsteknologi. Den tyske regering siger, at den er imod beslutningen, men at den ikke lovligt kan stoppe den. Det siger en del om hullet i Europas sanktionsregime: EU har lukket for russisk kul, det meste olie og store dele af gassen, men den civile atomhandel er i praksis næsten urørt.

Den 22. juli godkendte Niedersachsen en udvidelse af brændselselementfabrikken i Lingen, som drives af et datterselskab til franske Framatome. Udvidelsen gør det muligt at fremstille brændselselementer til VVER-reaktorer, et sovjetisk reaktordesign, som stadig leverer strøm i Central- og Østeuropa (Framatome, BMUKN). Produktionen bygger på licenser, teknologi og maskiner fra TVEL, brændselsdelen af Ruslands statslige atomkoncern Rosatom.

Hvorfor Berlin godkendte det, regeringen er imod

Det føderale miljøministerium oplyste, at det ikke havde juridisk grundlag for at sige nej. Tysk atomlovgivning handler om sikkerhed, ikke geopolitik, og de nuværende EU-sanktioner omfatter ikke civilt atomsamarbejde (BMUKN). Niedersachsens miljøminister, Christian Meyer, kaldte den russiske involvering forkert, men sagde, at delstaten handlede under føderalt tilsyn og ikke kunne afvise tilladelsen (NDR).

Godkendelsen kom dog med sikkerhedskrav: begrænset adgang for Rosatom-personale, adskilte it-systemer og kontrol af hardware (ZEIT). Tyskland forsøger altså at styre den russiske tilstedeværelse, ikke fjerne den.

EU har ikke lukket hullet af to grunde: én teknisk og én politisk.

Atombrændsel er ikke en råvare, man skifter ud som råolie. Et brændselselement er en teknisk komponent, der er udviklet til en bestemt reaktortype, godkendt af en national tilsynsmyndighed og indsat efter en fast driftsplan. Ifølge Framatome er der 19 VVER-reaktorer i drift i EU (Framatome). At erstatte deres russisk baserede brændsel kræver nye designs, testelementer og godkendelse værk for værk. Det tager år.

Den politiske barriere er mere enkel. EU-sanktioner kræver enstemmighed efter artikel 31 i EU-traktaten (EUR-Lex). Ét land kan blokere hele pakken. Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, har sagt, at atomsanktioner vil bringe Budapests Paks II-udvidelse i fare. Projektet ledes af Rosatom og støttes af et russisk statslån på op til 10 mia. euro (Agenzia Nova, World Nuclear Association).

Hvor afhængigheden faktisk ligger

Ruslands greb er stærkest ikke i rå uran, men i de forarbejdningstrin, der gør uran brugbart i et atomkraftværk. Ifølge Euratom Supply Agency leverede Rusland omkring 15,6 % af EU's naturlige uran i 2024, men cirka 22,4 % af konverteringsydelserne, hvor uranmalm omdannes til gas, der kan beriges, og 23,5 % af berigningsydelserne, hvor koncentrationen af spaltbart materiale øges, så brændslet kan drive en reaktor (Euratom Supply Agency, S&P Global). De mellemste led i værdikæden er sværere at erstatte, fordi kun få anlæg i verden kan levere dem i stor skala.

Landene med VVER-reaktorer falder i tre grupper. Tjekkiet og Bulgarien er allerede ved at skifte. Temelin modtog sin sidste TVEL-leverance i slutningen af 2024, og Kozloduys blok 5 indlæser brændsel fra Westinghouse (Seznam Zprávy, Sega). Slovakiet har indgået aftaler om vestligt brændsel, men de er endnu ikke fuldt gennemført på alle fem reaktorer. Atomkraft leverer omkring 62 % af landets elektricitet, hvilket giver mindre plads til forstyrrelser (Reuters, World Nuclear Association). Ungarn har endnu ikke godkendt vestligt brændsel til Paks. Framatomes første alternative brændselselementer ventes omkring 2028 (Atlatszo).

Frankrig gør billedet mere ubekvemt. Reuters har rapporteret, at Frankrig i 2025 importerede 39 % af sit berigede uran fra Rusland (Reuters). Orano, det franske brændselskredsløbsselskab, foretrækker faldende kvoter frem for et brat stop, mens Framatome kan vinde VVER-kontrakter på udvidelsen i Lingen. Paris er både fortaler for diversificering og begunstiget af den nuværende orden.

Det økonomiske argument for frister

USA har allerede vist en mellemvej. Washington forbød import af russisk uran i 2024, men tillod midlertidige undtagelser, hvor alternativer endnu ikke er tilgængelige (Congress). EU har ikke fremlagt et tilsvarende forslag, selv om unionen under REPowerEU har lovet at afvikle afhængigheden af russisk energi (European Commission).

Westinghouse, Framatome og europæisk berigelse med forbindelse til Urenco ville få kontrakter og et klarere investeringssignal. Usikkerheden om EU's linje holder allerede investeringsbeslutninger tilbage hos Urenco (Reuters). Rosatom ville miste indtægter. Budapest ville miste diplomatisk vægt.

Et øjeblikkeligt totalforbud ville være uforsvarligt; nogle reaktorer kan endnu ikke køre på ikke-russisk brændsel. Fraværet af et forbud holder omvendt Rosatom forankret i europæisk energiinfrastruktur i endnu et årti. Det peger på en tredje løsning: bindende frister, der følger det tidspunkt, hvor hver enkelt reaktor faktisk kan skifte, med undtagelser for dem, der reelt ikke kan. Uden det fortsætter Europa med at sanktionere russisk energi og godkende russisk atomsamarbejde på samme tid.