L.E.V. tager fire europæiske giganter

Andrey Krayushkin blev 10. september 2026 udnævnt til administrerende direktør for L.E.V. Management. Selskabet blev registreret i Moskva i oktober 2024 med en selskabskapital på 10.000 rubler. Krayushkins seneste job var som første vicedirektør i det russiske indenrigsministeriums migrationsdirektorat (Ecomhub). De gennemgåede kilder identificerer ikke den endelige ejer af L.E.V.

En uge efter hans udnævnelse underskrev Vladimir Putin dekret nr. 661. Det placerede de russiske datterselskaber af Nestlé, Auchan, Leroy Merlins efterfølger Lemana Pro og logistikgruppen FM Logistic under L.E.V.s midlertidige administration (TKS). Krayushkin råder nu over aktiernes stemmer, udpeger ledelserne og kontrollerer budgetterne i driftsselskaber, der hører til franske, schweiziske og tyske koncerner.

Sådan adskiller Rusland ejerskab fra kontrol

»Midlertidig administration« er Ruslands juridiske redskab til at fratage en udenlandsk virksomhed de beføjelser, der gør ejerskab værdifuldt. Det europæiske moderselskab står fortsat i ejerregistret. Men administratoren overtager stemmerettigheder, bestyrelsesposter, den kommercielle strategi og fordelingen af overskud (Kremlin, Consultant Plus). En aktie, som ejeren hverken kan stemme med, lede eller sælge, er kun en aktie af navn.

Dekretet omfatter selskaber, der stod forskellige steder i processen. Auchan og Nestlé drev fortsat virksomhed i Rusland (MarketScreener). Groupe Adeo havde i 2023 meldt ud, at Leroy Merlin-kæden skulle overføres til lokal ledelse og omdøbes til Lemana Pro. FM Logistic havde meldt noget tilsvarende ud. Alligevel stod de udenlandske holdingselskaber fortsat som aktionærer i de ejerregistre, som dekretet henviser til (Reuters via Investing.com). Offentlige meldinger om et exit tæller ikke som et gennemført exit.

To fortilfælde, samme udfald

Tidligere sager om midlertidig administration er endt på én af to måder: et politisk styret salg med en stor rabat eller fortsat udelukkelse fra kontrollen. Ingen europæisk ejer er kommet helskindet ud.

Danones russiske mejeriforretning blev lagt under statslig kontrol i juli 2023. Moskva indsatte Ramzan Kadyrovs nevø som leder og godkendte derefter et salg til en køber med forbindelse til det samme politiske netværk. Danone gennemførte handlen i maj 2024 og bogførte nedskrivninger på omkring 1,2 mia. euro. Nedskrivningerne afspejlede forskellen mellem den værdi, den russiske forretning havde stået til i regnskabet, og det beløb, Danone fik tilbage (Danone, Swissinfo).

Finlands Fortum og tyske Uniper repræsenterer den anden vej. Deres russiske elproduktionsselskaber er fortsat under statslig administration. Moderselskaberne nedskrev dem samlet med omkring 1,7 mia. euro og holdt op med at medregne dem i koncernregnskaberne (Fortum, EPRussia). Flere år senere har ingen af selskaberne fået noget tilbage.

Russiske regler kræver, at godkendte købere højst betaler markedsværdien, som ifølge Rödl & Partners analyse af de obligatoriske exitregler skal være reduceret med mindst 50 procent (Rödl & Partner). Køberen får en fungerende virksomhed til halv pris. Den europæiske sælger tager tabet.

Det, der stadig står åbent

Mekanismen er efterhånden velafprøvet: Midlertidig administration flytter kontrollen, de russiske myndigheder vælger køberen og prisen, og den udenlandske ejer nedskriver tabet. Udfaldet for Nestlé, Auchan, Lemana Pro og FM Logistic er endnu ikke afgjort, men alle tidligere sager peger i samme retning.

Dokumentationen viser endnu ikke, om de fire nye mål vil blive tilbudt et salg, selv med rabat, eller om de slutter sig til Fortum og Uniper i et uafklaret tomrum. Nestlé har sagt, at selskabet »vurderer dekretets konsekvenser« (MarketScreener). Auchan har ikke kommenteret offentligt. De berørte selskaber kommer fra Frankrig, Schweiz og Tyskland, men hvert selskab forhandler sit exit individuelt. Der findes ingen fælles europæisk ramme for at få værdierne tilbage.

Dekretets praktiske betydning er klar. Midlertidig administration er ikke længere et ekstraordinært svar. Det er blevet et almindeligt redskab, som Moskva tager i brug, når de russiske myndigheder vurderer, at en europæisk ejers formelle titel ikke længere er nyttig som forhandlingsmiddel.