Rusland gør klar til 115,000 grænsesoldater

Satellitbilleder analyseret i en fælles svensk-norsk-dansk-baltisk undersøgelse viser, at russisk militært byggeri tager fart flere steder fra Arktis til Østersøen. Mindst 16 af 19 overvågede militære anlæg lyste kraftigere i nattelysanalyser det seneste år. Ved Petsjenga, Petrozavodsk, Luga og Baltijsk kan man se nye kaserner, ammunitionsdepoter og områder til opstilling af køretøjer (SVT).

Det beviser ikke, at et angreb er nært forestående. Det viser, at Ruslands militære omorganisering nu bliver omsat til fysisk infrastruktur. Derfor handler spørgsmålet mindre om intentioner her og nu og mere om tempo: Kan NATO gøre forstærkningskorridoren fra Tyskland til Finlands arktiske grænse robust, før de russiske anlæg bliver fyldt med soldater?

Hvad satellitterne viser

Undersøgelsen fra SVT, NRK, DR og Delfi tegner en bue af byggeri fra Kolahalvøen til den russiske enklave Kaliningrad. Anlæggene er ikke i sig selv nye opdagelser. Ruslands genetablering af Leningrad Militærdistrikt og udvidelser af enheder nær Finland var allerede kendt (Arctic Today). Satellitmaterialet bekræfter derimod, at planerne nu bygges ud flere steder på samme tid, og at arbejdet er taget til, efter at Sverige og Finland kom ind i NATO.

Tallene for soldater kræver præcision. Finlands hærchef, Pasi Välimäki, har sagt, at russiske styrker nær Finland kan stige fra omkring 20.000 til cirka 80.000, når krigen i Ukraine er ovre (GP, Meduza). Tallet 115.000 beskriver den forventede infrastrukturkapacitet på tværs af de overvågede anlæg, ikke soldater der allerede er udstationeret (Militarnyi, SVT).

Sveriges militære efterretningschef, Thomas Nilsson, kalder oprustningen en alvorlig trussel, men beskriver den som en struktur, der kan fyldes op, når krigen i Ukraine giver Rusland mulighed for det. Den danske generalmajor Brian Nissen vurderer samtidig, at den umiddelbare trussel er lav (Berlingske).

Rusland støber beton nu. Om landet kan fylde den med tropper, afhænger af en krig, som det endnu ikke har afsluttet.

NATOs frontlinje bevæger sig hurtigere end baglandet

NATOs svar kom få dage før offentliggørelsen af undersøgelsen. Den 6. juni begyndte Forward Land Forces Finland sine operationer: en svenskledet kampgruppe på omkring 600 soldater med base i Boden i Sverige og en multinational stab i Rovaniemi i Finland, begge under NATOs øverstkommanderende i Europa (Finnish Government, NATO). Styrken er indrettet til at kunne skaleres op til brigadeniveau og hurtigt rykke ind i Finland.

Finlands linje er forstærkning, ikke alarm. En forsker ved det finske udenrigspolitiske institut har bemærket, at udvidelsen ved Petrozavodsk alene ikke er "særlig betydningsfuld" for Finlands sikkerhed, fordi Helsinki og NATO allerede under optagelsesprocessen planlagde ud fra, at Rusland ville opruste igen (Yle).

Tyskland er flaskehalsen bag fronten

Det sværere problem ligger længere mod vest. Tyskland er ikke frontlinjestat, men de østlige og nordlige flanker kan ikke forstærkes uden tyske jernbaner, veje og luftrum. Luftwaffe har for nylig øvet brugen af Hamburgs civile lufthavn som logistisk knudepunkt i krigstid for det nordlige luftforsvar (Bundeswehr). Samtidig bliver en større kampbrigade permanent stationeret i Litauen, den første Bundeswehr-udstationering af den type på tidligere sovjetisk territorium, med fuld operativ beredskab planlagt til 2027 (Süddeutsche Zeitung).

Tyskland vil stille Europas stærkeste konventionelle hær, men beskriver selv målet som noget, der skal nås i 2039. Landet ligger i dag omkring nummer 11 blandt europæiske NATO-lande målt på forsvarsudgifter som andel af BNP (ZDFheute). Danmark investerer til sammenligning 2,1 mia. kroner i nye kapaciteter efter dronehændelser og behandler i stigende grad stræder og broer som NATO-flaskehalse, ikke kun som national infrastruktur (BT).

Afstanden mellem NATOs fremskudte styrker og logistikken bag dem er Europas reelle forsvarsmargen. Frontlinjestaterne, Finland, Baltikum og Sverige, integrerer hurtigt. Transitlandene, især Tyskland, tester civil infrastruktur til militær brug, men bygger kapacitet på en tidshorisont, der måles i årtier. De russiske byggepladser følger et kortere ur. Betonen er allerede ved at sætte sig.