Rusland indsætter 200 missilaffyringsramper i atomøvelse

Færre end 20 ukrainske droneoperatører slog størstedelen af en NATO-panserkolonne ud under en svensk militærøvelse, der sluttede 13. maj. Seks dage senere indledte Rusland en atomøvelse, der var langt større end landets årlige øvelser. Når den konventionelle afskrækkelse viser sprækker, får atomare signaler større vægt.

Hvad 20 dronepiloter afslørede

Aurora 26 var en øvelse med 18.000 deltagere på Gotland og i Sydsverige med 13 allierede lande. Formålet var at teste forsvaret mod hybride trusler. To små ukrainske dronehold var inviteret ind som modstander og gjorde testen ubehageligt konkret. I ét scenarie ødelagde de 28 ud af omkring 32 tunge pansrede køretøjer og ryddede en hel flyveplads på 20 minutter. Øvelsen måtte sættes på pause tre gange, mens forsvarerne samlede sig igen.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, forsøgte ikke at tale resultatet ned. "Det er helt rigtigt, at de var krævende," sagde han og tilføjede, at "Ukraine er bedst i verden til det her". Den svenske forsvarschef, Michael Claesson, sagde, at alle NATO-allierede må lære dronekrig "så hurtigt som muligt".

Ruslands atomøvelse uden traktat

Den 19. maj begyndte Rusland en tre dage lang atomøvelse med alle tre dele af sin nukleare triade: landbaserede interkontinentale missiler, ballistiske missiler affyret fra ubåde og strategiske bombefly. De blev sat i spil samtidig, med mere end 200 missilaffyrere, 140 fly, 73 skibe og 13 ubåde. Ruslands årlige "Grom"-atomøvelser plejer at omfatte nogle få tusinde soldater og en håndfuld prøveaffyringer. Denne øvelse lå i en anden størrelsesorden.

Belarus deltog og øvede udtrykkeligt "levering af nuklear ammunition og forberedelse til anvendelse". Rusland har placeret sit Oreshnik-mellemdistancemissil på belarusisk jord, hvorfra det kan nå alle europæiske hovedstæder på under ti minutter. Intet europæisk NATO-land har noget tilsvarende.

Øvelsen er også den første store af sin slags, siden New START, den sidste amerikansk-russiske traktat om begrænsning af atomvåben, udløb 5. februar. For første gang siden 1972 findes der ingen juridisk bindende kontrolmekanisme. NATO kan ikke længere bekræfte russiske atomsprænghoveders antal gennem traktatinspektioner og må i stedet basere sig på satellitbilleder og signalefterretninger.

Dronerne krydser allerede grænser

Uroen fra Ukraines dronekrig bliver ikke længere inden for krigszonen. Den 15. maj lukkede Finland Helsinki-Vantaa-lufthavnen i tre timer og bad 1,7 millioner indbyggere blive indendørs, efter at efterretninger advarede om, at ukrainske droner på vej mod Rusland kunne komme ind i finsk luftrum. Ni fly blev omdirigeret. Ingen drone dukkede op, men nedlukningen viste, hvor langt krigens periferi nu rækker.

Fire dage senere skød et rumænsk F-16-fly på NATO’s Baltic Air Policing-mission, den roterende jagerpatrulje over Baltikum, en uidentificeret drone ned over det sydlige Estland (Uudis.net, Polsatnews). Det var første gang i landets historie. Forsvarsminister Hanno Pevkur sagde, at der sandsynligvis var tale om en ukrainsk drone, der var kommet ud af kurs. Hændelsen fandt sted under Estlands Spring Storm-øvelse, som samme uge havde trænet scenarier for håndtering af droner.

Dronehændelserne løb direkte ind i ugens skarpeste diplomatiske uenighed. Finlands præsident, Alexander Stubb, foreslog koordineret europæisk dialog med Putin, betinget af mandater fra europæiske ledere og Ukraine. Litauens præsident, Gitanas Nausėda, afviste idéen blankt. Uenigheden handler ikke kun om to præsidenters temperament. Europa har ingen fælles linje for, hvordan man taler med Moskva, mens Ruslands atomare signalpolitik skærpes, og vildfarne droner lander på allieret territorium.

NATO-topmødet i Ankara i juli skal forsøge at samle trådene. Det kommer efter en uge, hvor NATO’s konventionelle styrker blev udstillet af billige droner, hvor Rusland demonstrerede sin atomare rækkevidde i stor skala, og hvor den traktatstruktur, der tidligere gav gensidig indsigt, er væk. Om de allierede møder op i Tyrkiet med en egentlig dronedoktrin, en opdateret atompolitik eller blot mere uenighed, vil sætte kursen for sommeren.