Rusland fremskynder Euroclear-krav

Euroclear er et af Europas centrale knudepunkter for værdipapirhandel. Derfor betyder det noget, at en domstol i Moskva 27. maj fremrykkede håndhævelsen af den russiske centralbanks krav på 18,2 billioner rubler, cirka 217 mia. euro, mod det Bruxelles-baserede clearinghus, som afvikler hovedparten af Europas grænseoverskridende værdipapirhandler (The Moscow Times).

Afgørelsen springer den normale appelsag over og giver Rusland mulighed for straks at kræve betaling. Euroclear afviser blankt, at Moskva har jurisdiktion, og kalder kravene "not recognised under EU law" (Meduza). Uden for Rusland har afgørelsen begrænset juridisk værdi. Moskva har ingen bilateral håndhævelsesaftale med Belgien og ingen praktisk adgang til at beslaglægge Euroclears aktiver, som ligger i EU (HCCH Status Table).

Virkningen er en anden: Afgørelsen lægger mere juridisk usikkerhed oven i en sag, der allerede er filtret nok. Den usikkerhed har en politisk funktion.

Belgiens stille gevinst

Euroclear ligger inde med 200 mia. euro i indefrosne russiske aktiver, svarende til 93 % af alle sådanne aktiver i EU (Belga News Agency). Aktiverne kaster store renteindtægter af sig: 6,9 mia. euro i 2024 og forventet 5 mia. euro i 2025, efter at ECB, Den Europæiske Centralbank, sænkede renterne i eurozonen (Euroclear 2025 Results, VRT NWS).

EU inddrager størstedelen gennem et obligatorisk "windfall contribution" på 99,7 %, altså en afgift på Euroclears ekstraordinære indtægter fra de indefrosne aktiver. Indtil videre er omkring 6,6 mia. euro overført til Ukraine (compensation.com.ua).

Men Belgien beholder selskabsskatten af Euroclears rentegevinst. Ifølge fem EU-diplomater citeret af RBC Ukraine var der tale om omtrent 1,7 mia. euro alene i 2024. De penge ender i det belgiske statsbudget, ikke i Ukraine.

Både Belgien og Euroclear har derfor en direkte interesse i, at den nuværende ordning fortsætter: aktiverne bliver frosset, renterne løber ind, og skatten opkræves. En fuld konfiskation af selve formuen, som Nederlandene, Polen og de baltiske lande presser på for, ville lukke den indtægtskilde. Belgiens premierminister Bart De Wever kræver "unlimited financial guarantees" fra EU, før han vil overveje konfiskation. Det krav bliver næppe opfyldt (EU Today).

Retssager som tågeslør

Moskva fører samtidig flere retssager, der skal gøre billedet mere uklart. Ud over den russiske afgørelse, som ikke kan håndhæves i EU, har Ruslands centralbank anlagt to sager ved EU's Ret i Luxembourg. Den ene angriber forordningen fra december 2025, der indefrøs aktiverne på ubestemt tid. Den anden går efter forordningen fra februar 2026, som kanaliserer renteindtægterne til Ukraine (Courthouse News, Kyiv Independent).

Der ventes ingen afgørelser før slutningen af 2027.

Sagerne ventes ikke at vinde. Strategien er at trække tiden. Hver verserende retssag giver forsigtige EU-lande endnu et argument for at undgå det egentlige skridt: at konfiskere hovedstolen.

Den virkelige udhuling er matematisk

ECB's indlånsrente, altså den rente kommercielle banker får for at placere penge natten over i centralbanken, ligger nu på 2,00 % mod 4,00 % på toppen (ECB). Den rente forankrer store dele af de korte afkast i eurozonen. Hver rentenedsættelse på 25 basispoint fjerner omtrent 485 mio. euro i årlige renteindtægter fra de indefrosne aktiver.

G7-landenes ERA-låneprogram på 50 mia. dollar, Extraordinary Revenue Acceleration, bygger på, at Ukraine får lån, som tilbagebetales med renterne fra de indefrosne russiske aktiver (White House ERA briefing). Modellen forudsatte solide renteindtægter. Ved de nuværende renter er den årlige indkomst allerede halveret i forhold til 2024.

Hvis renterne falder yderligere i en nedtur, står EU med et ubehageligt valg: mere fælles gæld for at dække hullet, hvilket Nederlandene modsætter sig, eller konfiskation af hovedstolen, hvilket Belgien blokerer. Ruslands juridiske tåge behøver ikke at vinde i retten. Det er nok, hvis Europa fortsætter med at diskutere med sig selv, mens renteindtægterne tørrer ud.