Rusland hyrer engangsagenter på Telegram

En besked på Telegram lover lette penge. Første opgave er lille: Tag et foto af en bygning, tjek en adgangsvej, mød op til en protest. Betalingen kommer, når der er sendt dokumentation. Hvis personen leverer, bliver opgaverne mere krævende. Polske, tyske og franske sikkerhedstjenester har nu anholdt eller tiltalt personer, som er blevet trukket ind i den samme fødekæde. Ikke uddannede spioner, men almindelige mennesker, rekrutteret online til afgrænsede opgaver, som de ikke nødvendigvis forstår rækkevidden af. Modellen er billig, svær at klassificere tidligt og viser, hvor langsomt Europa omsætter lokale enkeltsager til et samlet billede af sabotage.

Først fotos, senere optrapning

Polens ABW, den indenlandske sikkerhedstjeneste, har lagt det tydeligste offentlige spor frem. Anklagere har beskrevet anholdelser af en polak og en belaruser, som efter ordre fra en Telegram-moderator fotograferede steder med betydning for statens sikkerhed. Sagen er klassificeret som »diversion rettet mod Polen« (Interia). Indenrigsminister Tomasz Siemoniak har nævnt Warszawa, Wrocław, Kraków, Zakopane og Bydgoszcz som byer, hvor rekrutteringen fandt sted (RMF24, Radio Alex).

I en anden operation blev personer betalt for at deltage i demonstrationer, der skulle ligne spontane protester blandt ukrainske flygtninge. Formålet var at udnytte korruptionssager og interne ukrainske konflikter til at skærpe spændingerne mellem polakker og ukrainere.

Polske eksperter kalder dem »engangsagenter«: mennesker, der lokkes ind med penge, pres eller manipulation (Rzeczpospolita). Første handling kan ligne hærværk eller aktivisme. For opdragsgiveren er den også en prøve på, om personen senere kan bruges til noget farligere.

Samme metode på tværs af grænser

Tysklands BfV, den indenlandske efterretningstjeneste, beskriver samme mekanisme i sin årsrapport for 2025: Russiske tjenester rekrutterer hjælpere via Telegram til fotografering, overvågning af infrastruktur og tidlige sabotageopgaver (BR). Konstruktionen gør det uklart, om en konkret hændelse er statsstyret, almindelig kriminalitet eller et uheld. Tre mænd er blevet dømt for at spionere mod jernbanelinjer med forbindelse til støtten til Ukraine (DW, ZEIT).

Frankrig har den skarpeste enkeltsag. Nær Toulouse blev en belarusisk mand tiltalt 5. juni, efter at teknikere hos Delair, en producent af droner, greb ham i at filme dronetest. Efterforskere fra DGSI, Frankrigs indenlandske efterretningstjeneste, fandt en 55 sekunder lang video på hans telefon. Den var sendt til et russisk nummer (Le Monde). Få dage tidligere blev den samme fabrik ramt af et molotovangreb, skriver Le Monde, men efterforskerne har ikke offentligt påvist en forbindelse mellem den anholdte mand og brandstiftelsen. Rekognosceringssporet er stærkt. Den fulde kæde fra russisk ordre over filming til brandangreb udført af samme person er ikke bevist.

Hvem ejer problemet?

Letlands VDD, landets statssikkerhedstjeneste, har advaret om, at unge i stigende grad rekrutteres via TikTok, Discord, Telegram og spilplatforme som Roblox (Baltija.eu). Rekrutteringsfladen bliver bredere. Myndigheden til at gribe ind gør ikke.

Efter EU-traktaten er national sikkerhed fortsat medlemsstaternes eget ansvar (TEU Article 4). Nationale tjenester efterforsker. Nationale anklagemyndigheder rejser sager. Europol kan samle politioplysninger på tværs af grænser (Europol). Eurojust kan føre anklagere sammen, og SIRIUS-projektet hjælper dem med at få adgang til de Telegram-chats og kontodata, som sagerne ofte står og falder med (Eurojust SIRIUS). Men koordinering er ikke kommando. Intet EU-organ kan føre en kontrasabotagesag hele vejen fra første mistanke til tiltale.

Platformshullet gør arbejdet sværere. Telegram står ikke på EU-Kommissionens liste over meget store onlineplatforme under Digital Services Act, EU’s lov om indholdsansvar og platformstilsyn. Derfor slipper tjenesten for det ekstra tilsyn med systemiske risici, som gælder de største platforme (Commission VLOP list). Rekrutteringskanalen ligger dermed uden for den regulering, der netop skulle håndtere koordineret skade i stor skala.

En sabotagerekruttør arbejder som et europæisk problem, mens det juridiske svar begynder nationalt. Europa har værktøjer til koordinering, men ingen samlet myndighed ejer mønstret tidligt nok. Genkendelsen afhænger stadig af, at en national sagsbehandler forbinder et foto af et rangerterræn, taget af en person på jagt efter hurtige penge, med den Telegram-chat, der bestilte det.