Cosmos 2546 kobles til GPS-jamming

Et sted over Europa, omkring 36.000 kilometer oppe, sender en russisk militærsatellit en kort puls af radioenergi ned mod Jorden. Den varer under fem sekunder. Kortet på en telefon hakker og retter sig igen. En pilot nær Warszawa får en kort advarsel på cockpitdisplayet, før signalet vender tilbage. Et fragtskib i Østersøen tøver et øjeblik på autopilot.

Sådanne usynlige pulser har ramt Europa siden oktober 2019. Indtil nu har ingen kunnet påvise, hvor de kom fra. Forskere har nu sporet dem til konkrete russiske militærsatellitter og dermed afdækket en form for GPS-jamming fra rummet, som europæiske sikkerhedsmyndigheder ikke tidligere har anerkendt offentligt.

Triangulering af lyn fra rummet

Studiet, "Chasing Lightning," bygger på syv års data fra 165 GPS-referencestationer drevet af International GNSS Service og arkiveret af NASA. Holdet, ledet af Todd Humphreys fra University of Texas, fandt 75 forskellige dage med pludselige og samtidige fald i GPS-signalet på stationer fra Svalbard til Spanien og Grønland. Hver hændelse varede tre til fem sekunder.

Samtidigheden er afgørende. Ingen jordbaseret sender, heller ikke Ruslands anlæg med 36 antenner i Kaliningrad, kan dække så stort et område på én gang. Kilden måtte befinde sig i rummet.

Beviset kom i februar 2026, da to meget følsomme målestationer i Amsterdam og Trondheim registrerede den samme puls. Den nåede Norge 139 mikrosekunder tidligere. Det svarer til at høre torden fra to steder og regne ud, hvor lynet slog ned. Tidsforskellen afgrænser en flade i rummet, hvor kilden må befinde sig. Da forskerne holdt den op mod alle kendte satellitter i kredsløb, passede kun én: Cosmos 2546, en russisk militær varslingssatellit (arXiv:2606.03673, Boston Globe). Sammenfaldet var præcist ned til 200 meter. Spanske GMV, som er hovedleverandør til ESA på Galileo, gennemførte en separat undersøgelse og nåede samme konklusion.

Et signal med kalender

Forstyrrelsen topper ved 1.577,5 MHz, tæt på den civile GPS-frekvens, og har nok styrke til samtidig at undertrykke GPS, Galileo og Kinas BeiDou, mens Ruslands eget GLONASS ikke rammes. Hændelserne klumper sig sammen på hverdage i europæisk arbejdstid. Tilfældige fejl følger sjældent kontortid.

Studiet er et preprint og er endnu ikke fagfællebedømt. Forskerne siger også selv, at de ikke kan bevise hensigten. Men den første registrerede hændelse fandt sted i oktober 2019, en måned efter at Ruslands første operationelle EKS-satellit kom i kredsløb. EKS er Ruslands system til tidlig varsling af missilangreb, og timingen er vanskelig at afvise som tilfældig.

To lag af samme problem

Europas opmærksomhed har især været rettet mod den vedvarende, jordbaserede forstyrrelse fra Kaliningrad, som kan omdirigere droner og forstyrre skibsfart i timevis. Pulserne fra rummet er noget andet og sværere at modgå. Den 5. juni mistede en ukrainsk maritim drone kontakten til sine operatører og selvdestruerede i Rumæniens Constanța-havn efter længere tids GPS-forstyrrelser. Åbne overvågningsplatforme målte forstyrrelser på 200 % af normalniveauet i timerne op til hændelsen. Den type vedvarende forstyrrelse kommer fra sendere på jorden.

Satellitpulser på fem sekunder får ikke droner til at styrte ned. De gør noget mere lavmælt: De svækker tilliden til navigation på tværs af et helt kontinent på samme tid. EUROCONTROL-data fra august 2024 viste omkring 1.500 flyvninger om dagen med GPS-forstyrrelser. Finland alene indberettede 1.200 hændelser på ét år, mod 239 året før. Fly klarer sig, fordi piloter kan falde tilbage på inertialnavigation. Men en stabil og sværbeviselig nedbrydning rammer tilliden til de systemer, der holder tidssynkronisering, logistik og moderne transport i gang.

Ni år uden skjold

Europas vigtigste modtræk, Galileos OSNMA-protokol til autentificering, blev taget i brug i juli 2025. Den kontrollerer, at et navigationssignal kommer fra en ægte satellit og ikke fra en falsk sender på jorden. OSNMA hjælper ikke her, fordi protokollen beskytter mod spoofing, altså falske signaler, ikke mod jamming, hvor signalet undertrykkes.

Den egentlige tekniske løsning er Céleste, en planlagt konstellation i lavt kredsløb, som skal sende stærkere signaler, der er sværere at overdøve. ESA opsendte to demonstrationssatellitter i marts 2026, og de sendte deres første navigationssignal den 8. april. Den operationelle konstellation ventes omkring 2035.

Det efterlader et vindue på ni år uden et effektivt forsvar mod jamming fra rummet. Storbritannien og Frankrig er ved at udrulle eLoran, et kraftigt jordbaseret backupsystem, som er modstandsdygtigt over for forstyrrelser fra rummet, men resten af kontinentet har ingen fast tidsplan. Rusland har, adspurgt om anklagerne, krævet, at Europa "fremlægger i det mindste nogle beviser." Det har forskerne nu gjort. Det afgørende er, om Europa behandler det som en forskningsnyhed eller som et akut infrastruktursår.