Rusland vil hverve 500,000 i efteråret

500.000. Så mange mænd kan Rusland ifølge Andrii Kovalenko, leder af Ukraines Center for Bekæmpelse af Desinformation under det nationale sikkerhedsråd, indkalde til efteråret (RMF24, Liga.net). Tallet er hverken bekræftet ved russisk dekret eller af en uafhængig efterretningstjeneste. Den europæiske betydning ligger derfor ikke i tallet alene, men i om regeringerne kan omsætte en fælles trusselsvurdering til fælles materiel hjælp, før presset rammer.

Erstatningsmandskab, ikke en gennembrudshær

Siden 2022 har Rusland vist reel evne til at skabe militær masse: enheder er blevet udvidet, og gammelt materiel er trukket ud af lagre (War on the Rocks). Men analyser fra CSIS peger på en svaghed i det russiske reservesystem: Der mangler professionelle sergenter og yngre officerer, som kan gøre nyindkaldte til pålidelige små enheder (CSIS).

Derfor er Kovalenkos tidsangivelse væsentlig. Ifølge ham vil nogle mobiliserede blive sendt til fronten efter to uger, andre efter en måned (Liga.net, RMF24). Det er en tidsplan for tabserstatning, ikke for opbygning af veltrænede manøvreenheder. Russiske operationer følger allerede den logik: spredte angreb, droner, motorcykler og langsom nedslidning af ukrainske stillinger (Critical Threats).

Hvis en mobilisering på 500.000 bliver til noget, skaber den næppe en ny invasionskolonne. Den giver snarere Rusland en dybere bænk: flere afløsere hurtigere frem, mere samtidigt pres langs fronten og et mere vedvarende træk på Ukraines ammunition og luftforsvar.

Frontlinjestaterne er allerede i gang

Estland og Rumænien ligger tæt på presset og handler derefter. Estlands premierminister, Kristen Michal, har opfordret til stærkere ukrainsk luft- og missilforsvar før efteråret (valitsus.ee). Tallinn har også indgået en droneaftale om at købe moderne våben direkte fra ukrainske producenter. Det er en praktisk anerkendelse af, at Ukraines krigsindustri nu leverer systemer, som er testet under de forhold, europæiske hære selv forbereder sig på (ERR).

Rumænien læser advarslen gennem sin Sortehavsgrænse. Russiske angreb mod Odesa, Tjornomorsk og Izmajil holder truslen geografisk nær (Euronews România). Præsident Nicușor Dan har sagt, at en beslutning om at overføre missiler til Patriot-luftforsvarsbatterier i Ukraine kan komme inden for få uger (Jurnalul). Samarbejde om forsvar mod droner blev også drøftet på et nyligt sydøsteuropæisk topmøde med Zelenskyj, men de konkrete gennemførelsesplaner er stadig sparsomme.

Indkøb bremses, politik blokerer

Tyskland viser den anden ende af spektret. Berlin planlægger efter de rigtige militære problemer: langtrækkende slagkraft, missilforsvar og ammunitionslagre. Men planerne skal stadig gennem budgetgodkendelse i Forbundsdagen og derefter gennem produktion og levering. Interessen for det amerikanske Typhon-system, en landbaseret affyringsplatform til krydsermissiler, kræver både parlamentarisk flertal og flere års produktionsplanlægning (Handelsblatt). Forsvarsbudgettet rummer milliarder til ammunition, men også et infrastrukturelt efterslæb på 67 mia. euro (Hightech und Blech).

Slovakiet under Robert Fico modtager samme advarsel og afviser at handle på den. Fico har i et brev til NATOs generalsekretær, Mark Rutte, bekræftet, at Slovakiet ikke vil deltage i yderligere militær finansiel støtte til Ukraine (JOJ 24). NATO-øvelser finder fortsat sted på slovakisk jord, men regeringen afviser nye udgiftsforpligtelser (Denník N).

Letlands præsident har advaret om, at Rusland kan optrappe provokationer mod Baltikum for at teste NATO’s sammenhold (LRT). Moskva har ikke brug for, at alle hovedstæder skifter side. Det er nok, hvis afstanden vokser mellem Estland, der køber ukrainske droner, og Slovakiet, der ikke vil finansiere ukrainsk forsvar.

Hvis mobiliseringsadvarslen viser sig at være rigtig, er Europas svaghed ikke manglende trusselsforståelse. Den ligger i omstillingshastigheden: hvor hurtigt advarsler bliver til luftforsvarsmissiler, droner, ammunition og budgetbeslutninger. Landene tættest på fronten bruger allerede penge. Berlin og Bratislava skylder et svar på, om europæisk oprustning fortsat skal behandles som et mellemfristet projekt, mens nedslidningskrigen løber nu.