Rusland advarer udlændinge; Prague bliver i Kyiv

Det russiske udenrigsministerium advarede 3. oktober udenlandske statsborgere, herunder diplomater, mod at blive i Ukraine eller rejse dertil. Samtidig lovede ministeriet at fortsætte »massive gengældelsesangreb« mod Kyiv og andre byer (TASS, Reuters). Advarslen kom i en uge, hvor russiske droner ramte to broer, der forbinder Kyivs to flodbredder (Kyiv Independent, CityNews/AP). Moskva kan advare. Det er de enkelte regeringer med ansatte i Kyiv, der afgør, om de bliver.

Hvad Moskva faktisk sagde

Nogle overskrifter fremstillede udtalelsen, som om Rusland bad diplomater om at forlade Kyiv (Polskie Radio). Den nye advarsel gjaldt hele Ukraine. Kyiv blev nævnt i en passage, der henviste til, at Moskva tidligere havde opfordret udlændinge og diplomater til at forlade byen (Reuters).

Ministeriet fremstillede budskabet som en gentagelse. Det henviste til sin egen udtalelse fra 25. maj og til en briefing to dage senere ved viceudenrigsminister Mikhail Galuzin (TASS). Lørdagens tekst gentog altså en allerede kendt position og indførte ikke en ny politik.

Ingen navngiven embedsmand stod som afsender på udtalelsen, som ministeriet offentliggjorde på sin hjemmeside. Her står, at Rusland rammer »militære anlæg« som svar på ukrainske angreb på russiske civile (Interfax). Udtalelsen nævner hverken dato, våben eller mål. De kilder, der er henvist til her, bekræfter ikke, at målene var militære.

Det var ikke muligt at hente den oprindelige side fra ministeriet. Derfor kendes det præcise tidspunkt, hvor udtalelsen blev lagt ud, ikke. Det er også uklart, om den kom før eller efter lørdagens angreb.

Broerne under angreb

Angrebene var allerede ved at ændre hverdagen i Kyiv. Russiske droner ramte Sydbroen gentagne gange fra 1. oktober. Broen har seks vejbaner og fører den grønne metrolinje over Dnipro (Yle).

Da broen blev lukket, blev busser og biler presset over på byens øvrige forbindelser. Borgmester Vitali Klitschko beskrev situationen som alvorlig, sådan som vi tidligere har rapporteret (To Brief).

Lørdag morgen blev endnu en forbindelse ramt: Nordbroen. Angrebet beskadigede vejbanen og trolleybusledningerne (CityNews/AP). Angreb på forbindelserne mellem Kyivs to dele belaster en by, hvor mange pendler, uanset hvad Moskva siger, at målet er.

Beslutningen ligger hos de enkelte regeringer

Moskva kan ikke beordre en udenlandsk ambassade ud af Ukraine. Hver regering, der sender diplomater dertil, afgør selv, om de ansatte bliver, flytter eller skærer ned på aktiviteterne. For en europæisk hovedstad handler spørgsmålet om, hvor stor fare angrebene udgør for dens ansatte. Ruslands syn på, hvor de hører til, afgør ikke sagen.

Den tjekkiske regering har meldt sin beslutning ud. Udenrigsministeriets talsmand Adam Čörgő sagde, at ambassadens ansatte bliver i Kyiv, og kaldte russiske advarsler af den type for noget velkendt. Eventuelle yderligere skridt vil ifølge ham følge ministeriets interne kriseprocedurer (Novinky).

Ukraines udmelding kom dagen før advarslen. Udenrigsministeriets talsmand Heorhii Tykhyi sagde da, at ingen udenlandsk mission havde meddelt Ukraine, at den planlagde at flytte (ZN.ua). Udtalelsen kom før Moskvas tekst og kan derfor ikke vise, hvordan missionerne reagerede på den.

Vi har også undersøgt rumænske, franske og ungarske kilder, men fandt ingen nye offentlige beslutninger fra de regeringer. EU’s egen delegation i Kyiv har heller ikke meldt noget ud. Tavshed beviser ikke, at intet har ændret sig internt i missionerne. Den betyder, at ingen af disse regeringer har sagt offentligt, at noget har ændret sig.

Advarslen gentog en position, Moskva først fremsatte i maj. Den lukkede ingen ambassader og ændrede ikke på, hvem der træffer beslutningen. Det fysiske på jorden ændrede sig til gengæld i denne uge: Droner beskadigede broerne, der binder Kyiv sammen, og byen måtte finde andre ruter. Indtil videre er Prag den eneste europæiske hovedstad, hvis offentlige svar er dokumenteret her. Regeringen holder sine diplomater i byen.