Russisk drone ramte boligblok

En russisk Geran-2-drone ramte tidligt 29. maj en ti etager høj boligblok i Galați i Rumænien og sårede en kvinde og hendes teenagesøn. NATO har bekræftet, at våbnet var russisk (Euronews, Defense News). Det er første gang, et bekræftet våbennedslag fra Ruslands krig har såret civile på allieret territorium. Rumænien udviste den russiske konsul i Constanța og lukkede konsulatet. Alliancen lovede "absolut solidaritet". Den gensidige forsvarsklausul blev ikke udløst.

Fire minutter og intet skud

Rumænien vidste, at dronen var på vej. En nyinstalleret radar ved Galați fulgte den fra ukrainsk luftrum. To F-16-fly fra den 86. luftbase i Fetești var allerede i luften, og tilladelsen til våbenbrug var givet. Dronen krydsede ind i rumænsk luftrum klokken 01.52 og ramte bygningen klokken 01.56 (Agerpres). Fire minutter var ikke nok til at identificere, klassificere, beslutte og skyde uden samtidig at risikere vragdele over en by med 250.000 indbyggere.

Fejlen lå i bekæmpelseskæden, ikke i sensorerne. Rumæniens Patriot-batterier er bygget til ballistiske missiler og fly, ikke til en kamikazedrone i taghøjde. Et amerikansk Merops-interceptorsystem var operativt i nærheden, men kunne ikke affyre over beboede områder. Gepard-luftværnskanoner krævede lodsejersamtykke for at kunne opstilles på privat jord, og det samtykke var ikke indhentet (United24 Media, Defense News). Rumæniens fungerende forsvarsminister sagde, at landet mangler lokalt jordbaseret luftforsvar, "fordi dem, der havde beslutningen, siden begyndelsen af krigen i Ukraine ikke traf den" (Agerpres).

Det var den 28. dokumenterede dronekrænkelse af rumænsk luftrum siden 2022. Femten af dem er sket alene i 2026 (Le Monde).

Solidaritet i ord, splittelse i handling

Frankrig indkaldte den russiske ambassadør i Paris. Ungarns nye premierminister, Magyar Péter, fordømte Rusland ved navn og kaldte NATO-enhed "vigtigere i dag end nogensinde". Det er et brud med Viktor Orbáns årti lange beskyttelse af Moskva (Telex). Orbán, der nu er i opposition, udtrykte sympati med de sårede uden at nævne Rusland (Daily News Hungary).

Slovakiet delte sig åbent. Præsident Pellegrini opfordrede til at styrke den østlige grænse. Premierminister Fico advarede mod "stærkmandsretorik" og opfordrede EU til at genoptage dialogen med Moskva (JOJ24). Bulgarien fulgte samme mønster: Præsident Yotova erklærede fuld solidaritet med Rumænien, mens premierminister Radev pressede på for forhandlinger med Rusland (24 Chasa, BNR). I begge lande taler statsoverhovedet hårdere om Rusland end regeringschefen. Dem, der sætter tonen, er foran dem, der fører politikken.

Traktatens gråzone

NATOs generalsekretær, Mark Rutte, lovede at "forsvare hver eneste centimeter af allieret territorium". Han nævnte hverken artikel 4, traktatens konsultationsmekanisme, eller artikel 5, det gensidige forsvarsløfte om at betragte et angreb på én allieret som et angreb på alle (Euronews). Rumæniens eget forsvarsministerium klassificerede hændelsen som "en konsekvens af krigen i Ukraine", ikke som et angreb på Rumænien. Udenrigsminister Oana Toiu sagde, at nedslaget "berettiger" konsultationer efter artikel 4, men bekræftede, at Rumænien ikke aktiverer dem (Eurointegration).

Det juridiske grundlag for tilbageholdenheden er skrøbeligt. Intet i Den Nordatlantiske Traktat kræver bevis for bevidst måludpegning, før artikel 5 kan bruges. Traktaten taler om "væbnet angreb". Kravet om hensigt er en politisk fortolkning, lagt oven på årtiers alliancepraksis for at undgå en bredere krig. Den fortolkning holdt ved Przewodów i 2022, hvor et vildfarent missil ramte Polen og viste sig at være ukrainsk. I Galați er våbnet bekræftet russisk. Den tvetydighed, der hidtil har beskyttet NATOs tilbageholdenhed, er blevet tyndere (CYIS).

Præsidenterne for Estland, Letland og Litauen foreslog otte dage før Galați en løsning: NATOs air policing-mission på østflanken bør omdannes til et egentligt luftforsvar med stående mandat til at engagere trusler (president.ee). NATO brugte selv 21. maj formuleringen om "den igangværende overgang fra Air Policing til Air Defence" i forbindelse med en øvelse (Defence Industry Europe). Topmødet i Ankara i juli bliver nu beslutningspunktet.

Indtil da lever alliancens østflanke med et mellemrum mellem det, NATO lover, og det, NATO operativt kan levere. En langsom drone i taghøjde har nu udstillet det for 28. gang.